Planklagenævnet har taget stilling til en klage over Odsherred Kommunes afgørelse af 8. april 2025 om at meddele landzonetilladelse til opførelse af et tørrerum på 15 m² på ejendommen Hesselvej 3 i Nørre Asmindrup. Tørrerummet skal anvendes i forbindelse med en eksisterende virksomhed på ejendommen og opføres i tilknytning til en tidligere landbrugsbygning.

Ejendommen ligger i landzone og i et område, der er udpeget som bevaringsværdigt landskab og større sammenhængende landskab samt inden for kystnærhedszonen. Kommunen vurderede, at det ansøgte, ikke var omfattet af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse i planloven, men at der kunne meddeles tilladelse efter planlovens § 35. Tilladelsen blev givet med vilkår om, at tørrerummet opføres tæt sammenbygget med den eksisterende bygning og fremstår som en tilbygning.

En nabo klagede over afgørelsen og gjorde blandt andet gældende, at der var tale om en udvidelse af virksomheden, og at bygningen ikke kunne betragtes som en egentlig tilbygning. Klageren henviste desuden til Planklagenævnets tidligere afgørelse vedrørende samme ejendom.

Planklagenævnet fandt, at ingen af planlovens undtagelsesbestemmelser kunne anvendes, og at projektet derfor krævede landzonetilladelse. Nævnet vurderede herefter, om betingelserne for at give tilladelse var opfyldt, og lagde vægt på, at der er tale om en mindre udvidelse på 15 m², som opføres i direkte tilknytning til eksisterende erhvervsbyggeri. Nævnet fremhævede, at tørrerummet vil fremstå som en integreret del af den samlede bygningsmasse og ikke som spredt eller uplanlagt bebyggelse i det åbne land.

Planklagenævnet fandt på den baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og stadfæstede Odsherred Kommunes afgørelse. Det betyder, at landzonetilladelsen til tørrerummet fortsat gælder. 

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan alene indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen.

Afgørelse i klagesag om Odsherred Kommunes afgørelse om, at ibrugtagning af overflødiggjort landbrugsbygning til virksomhed på Hesselvej, Nørre Asmindrup, ikke kræver landzonetilladelse

Planklagenævnet har taget stilling til en klage over Odsherred Kommunes afgørelse af 9. april 2025 om, at ibrugtagning af en overflødiggjort landbrugsbygning (bygning 4) til virksomhed på ejendommen Hesselvej 3 i Nørre Asmindrup ikke kræver landzonetilladelse. Kommunen vurderede, at anvendelsen er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i planlovens § 37, stk. 1.

Ejendommen ligger i landzone og har tidligere været anvendt som landbrug. Bygning 4 er opført i 1905 og har siden 2017 været anvendt som lager til lufttørring af planker i forbindelse med en eksisterende virksomhed. Kommunen fandt, at bygningen på tidspunktet for ibrugtagningen ikke længere var nødvendig for landbrugsdriften, og at der ikke var foretaget væsentlige om- eller tilbygninger. På den baggrund vurderede kommunen, at anvendelsen kunne ske uden landzonetilladelse.

En nabo klagede over afgørelsen og gjorde blandt andet gældende, at anvendelsen ikke var omfattet af den snævre undtagelse i § 37, og at brugen af bygningen ville medføre behov for yderligere udendørs oplag. Klagen omfattede også forhold vedrørende andre bygninger på ejendommen.

Planklagenævnet fandt, at klagen skulle forstås som en klage over, hvorvidt ibrugtagningen af bygning 4 var undtaget fra kravet om landzonetilladelse. Nævnet lagde vægt på, at bygningen er en overflødiggjort landbrugsbygning, at ejendommen har været en landbrugsejendom, at bygningen ikke længere var nødvendig for landbrugsdriften, og at der ikke er sket væsentlige bygningsmæssige ændringer. Nævnet henviste desuden til, at den eksisterende virksomhed tidligere er vurderet som lovligt etableret efter planlovens § 37.

På den baggrund fandt Planklagenævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering og kunne ikke give medhold i klagen. Kommunens afgørelse om, at anvendelsen af bygning 4 ikke kræver landzonetilladelse, blev dermed stadfæstet.

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter om oplag og andre bygninger, da disse forhold ikke var omfattet af den afgørelse, der var klaget over. Afgørelsen er endelig administrativt og kan kun indbringes for domstolene inden seks måneder.

Genoptagelse af Byggeklageenhedens afgørelse om Odsherred Kommunes afgørelse om byggesagsgebyr i forbindelse med ansøgning om byggetilladelse på Helgesvej, Asnæs, sagsnr. 24/04136

Byggeklageenheden har genoptaget og på ny behandlet sagen om Odsherred Kommunes opkrævning af byggesagsgebyr i forbindelse med en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af et overdækket opholdsareal eller en svævende terrasse på ejendommen Helgesvej 12. Kommunen opkrævede den 27. marts 2024 et byggesagsgebyr på 1.466,50 kr. svarende til et registreret tidsforbrug på 1,75 timer.

Byggeklageenheden havde tidligere, den 28. august 2025, ophævet kommunens afgørelse om byggesagsgebyret, fordi kommunens udspecificering af tidsforbruget ikke blev anset for tilstrækkelig. Kommunen anmodede herefter om genoptagelse af sagen og fremsendte en yderligere udspecificering af tidsregistreringen. Byggeklageenheden fandt, at der var fremkommet nye faktiske oplysninger, som gav grundlag for genoptagelse, og behandlede derfor sagen på ny.

I den fornyede behandling vurderede Byggeklageenheden, om kommunen havde tidsregistreret korrekt, og om tidsforbruget var udspecificeret i overensstemmelse med bygningsreglementets krav. Enheden lagde vægt på, at tidsforbruget var angivet i faste og afrundede tidsintervaller, hvilket gav indtryk af en skønsmæssig opgørelse frem for en dokumentation af det faktiske tidsforbrug. Byggeklageenheden fandt, at der dermed var risiko for, at der var opkrævet gebyr for mere tid, end der reelt var anvendt.

På den baggrund konkluderede Byggeklageenheden, at kommunens opkrævning af byggesagsgebyret ikke opfyldte kravet om tilstrækkelig og konkret udspecificering af tidsforbruget efter bygningsreglementets § 39, stk. 7. Afgørelsen blev derfor anset for at lide af væsentlige retlige mangler og dermed være ugyldig.

Byggeklageenheden ophævede derfor på ny Odsherred Kommunes afgørelse af 27. marts 2024 om byggesagsgebyr. Ophævelsen betyder, at kommunens afgørelse ikke længere gælder, og denne afgørelse erstatter Byggeklageenhedens tidligere afgørelse af 28. august 2025. Byggeklageenhedens afgørelse er endelig og kan alene indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen

Afgørelse i klagesag om Odsherred Kommunes afgørelse om terrænregulering på Brombærhækken, Nykøbing Sj

Byggeklageenheden har behandlet en klage over Odsherred Kommunes afgørelse af 27. februar 2025, hvori kommunen fandt, at der ikke er foretaget terrænregulering på ejendommen Brombærhækken 35 i Nykøbing Sjælland, og at det opførte byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen. Klagen blev indgivet af ejerne af naboejendommen.

Sagen udspringer af, at kommunen den 2. april 2024 gav byggetilladelse til opførelse af gæstehus og sauna på Brombærhækken 35. Naboerne gjorde efterfølgende gældende, at der var foretaget terrænregulering, som havde medført, at byggeriet var placeret for højt, og at dette gav indbliksgener samt gener i forhold til overfladevand. Kommunen vurderede efter besigtigelse og gennemgang af en afsætningsplan udarbejdet af landinspektør, at terrænet ikke var ændret i strid med reglerne, og at byggeriet overholdt de tilladte højder og afstande.

Byggeklageenheden afgrænsede sin prøvelse til retlige spørgsmål og tog stilling til, om kommunen havde haft et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag (officialprincippet), om byggeriet var i overensstemmelse med byggetilladelsen, og om kommunen havde foretaget en konkret og saglig vurdering efter byggelovens § 13 om terrænregulering.

Byggeklageenheden fandt, at kommunen havde haft et tilstrækkeligt grundlag for sin afgørelse, herunder gennem besigtigelse, kortmateriale, landinspektøropmålinger og parternes oplysninger. Enheden lagde vægt på, at de faktiske terrænhøjder stemte overens med afsætningsplanen, og at byggeriet – også hvis terrænet var hævet som anført af klageren – fortsat ville overholde byggerettens bestemmelser. Kommunen ville derfor ikke have haft hjemmel til at nægte byggeriet.

Endvidere fandt Byggeklageenheden, at kommunen havde foretaget en konkret og saglig vurdering af, om terrænforholdene medførte ulemper for naboejendommen, herunder indbliksgener. Det blev lagt til grund, at generne ikke oversteg, hvad der må forventes i et sommerhusområde.

På den baggrund kunne Byggeklageenheden ikke give medhold i klagen og stadfæstede kommunens afgørelse. Byggeklageenhedens afgørelse er endelig og kan alene indbringes for domstolene inden for 6 måneder fra modtagelse af afgørelsen.