Byrådet behandler på mødet den 29. oktober de politiske pejlemærker for fremtidens beskæftigelsesindsats 2026-2029 med henblik på godkendelse, hvorefter de indarbejdes som et tillæg til arbejdsmarkedspolitikken. 

De politiske pejlemærker er blevet udfoldet med administrative underpunkter for hvert pejlemærke. Formålet med underpunkterne er at afstemme, hvordan administrationen omsætter de politiske pejlemærker i Arbejdsmarked og Social, så de politiske pejlemærker indfrier reformens intentioner og imødekommer besparelserne.

De politiske pejlemærker og underpunkter

Nedenfor fremgår de politiske pejlemærker og den administrative omsætning af pejlemærkerne. 

Vi ved en aktiv beskæftigelsesindsats virker

Vi ved, at en aktiv beskæftigelsesindsats er den bedste vej til selvforsørgelse. Derfor er det altid hovedreglen, at borgere deltager i en aktiv indsats – også de mest udsatte borgere. Fritagelse kan ske, hvor en tydelig faglig begrundelse viser, at det er nødvendigt for at nå borgerens jobmål.

Det betyder, at:

• Vi prioriterer ordinært job og uddannelse fra dag ét for alle, der kan. For borgere, der har brug for en særlig støtte, tilbyder vi praktik hos Jobpartnere for at blive en aktiv del af arbejdsfællesskabet
• En aktiv beskæftigelsesindsats skal kunne begrundes fagligt. Målet er fremdrift mod job og uddannelse - ikke antal samtaler eller aktive tilbud
• En digital beskæftigelsesindsats er et centralt element i den aktive beskæftigelsesindsats, når den gør vejen mod job hurtigere og lettere tilgængelig for borgeren.

Vi afklarer hurtigt og sætter tidligt ind med den rette indsats

Vi skal sikre, at borgere afklares hurtigt til rette indsats ved hjælp af en helhedsorienteret og tværfaglig visitation. Vi skal undgå unødvendige arbejdsgange og barrierer, så
borgeren oplever en effektiv og sammenhængende indsats fra start.

Det betyder, at:

• Vi nedbringer varigheden af forløb ved at skabe en fremskudt, tværfaglig indgang, som handler hurtigt og helhedsorienteret. Vi tror på, at vi kan lykkes med at hjælpe de fleste videre inden for 3 måneder
• Borgeren skal opleve én samlet indsats, hvor der handles straks – uden unødvendige ventetider
• Vores mål er, at borgeren hurtigst muligt får klarhed over næste skridt og oplever fremdrift. Når det er muligt, hjælper vi borgeren direkte ud i job eller uddannelse, ellers iværksættes straks en målrettet plan, der bringer borgeren tættere på job og uddannelse.

Vi sætter den virksomhedsrettede indsats først

Vi prioriterer altid virksomhedsrettede indsatser først, fordi vi ved virkeligheden virker og er den mest direkte vej til job og selvforsørgelse. Vi tilbyder virksomheder én tydelig indgang til kommunen og et tæt samarbejde om tiltrækning og tilknytning af kvalificeret arbejdskraft.

Det betyder, at:

• Vi prioriterer indsatser, hvor borgere er i forløb i virksomheder, med lønnede timer, løntilskud, praktik eller jobpartnerforløb
• Vi ser virksomheden som vores vigtigste samarbejdspartner i alle målgrupper og prioriterer høj service i samarbejdet
• Vi prioriterer indsatser, der tager afsæt i virksomhedernes behov, så vejen til job går gennem reel efterspørgsel.

Vores samtaler har altid uddannelse og job som formål

Vi holder samtaler med borgere, når de har et klart beskæftigelsesrettet formål og understøtter borgerens vej mod uddannelse og job. Vi skal sikre, at antallet af samtaler
står i et rimeligt forhold til de ressourcer, vi har tid rådighed, så vi bruger tiden dér, hvor den skaber størst værdi.

Det betyder, at:

• Vi afholder kun samtaler, når der er et klart fagligt formål. Hver samtale skal føre til handling og næste skridt skal altid være aftalt og tydeligt for både borger og sagsbehandler.

Vi prioriterer digital kontakt med borgere og virksomheder

Vi vælger digitale samtaler og tilbud som førstevalg, fordi de giver fleksibilitet og nye muligheder for borgere og virksomheder. Med digitale værktøjer til at løse administrative opgaver frigiver vi samtidig tid til det, der bringer borgerne tættere på job og uddannelse. Når det giver fagligt eller menneskeligt mening, mødes vi fysisk.

Det betyder, at:

• Vi vælger digital kontakt og indsatser, når det gør indsatsen hurtigere og lettere for borgeren. Fysiske samtaler og tilbud skal kunne begrundes
• Vi bruger altid de digitale værktøjer, vi har til rådighed, til at løse administrative opgaver mere effektivt, så vi frigør tid til de borgere, der har størst behov for et fysisk møde.

Den fremadrettede organisering af reformarbejdet

I styregruppen (bestående af direktør Lone Rasmussen, chef for Arbejdsmarked og Social Anja Nørby Sørensen og områdecheferne Kathrine Rud-Clemmensen, Thomas Secher og Marianne Forsberg) er det besluttet at nedsætte fem arbejdsgrupper for at skabe den bedste implementering af den fremtidige beskæftigelsesindsats. Arbejdsgrupperne skal hver især arbejde med nogle af reformens centrale initiativer:

1. Ressourceforløb (afskaffelse heraf)
2. Rehabiliteringsteamet (afskaffelse heraf)
3. Virksomhedsrettet indsats
4. Målgrupper
5. Visitation: Hurtig afklaring til rette indsats

Grupperne består af en områdechef som ansvarlig og derudover ledere, faglige koordinatorer og udvalgte medarbejdere både fra områder, der bliver direkte påvirket af reforminitiativet, og fra områder, som måske kan bringe nye perspektiver og idéer i spil. Arbejdsgrupperne skal pege på konkrete forslag og idéer til, hvordan beskæftigelsesreformen centrale initiativer kan omsættes i Skanderborg Kommune. Arbejdsgrupperne arbejder ud fra et kommissorium, hvor de politiske pejlemærker og den administrative udmøntning af disse er retningsgivende for arbejdet. 

Arbejdsmarkedsudvalget får på mødet en kort orientering om status på arbejdet i de to igangværende arbejdsgrupper. 

Status på håndtering af den økonomiske besparelse 

Arbejdsmarkedsudvalget besluttede på mødet den 13. august 2025, at den af Beskæftigelsesministeriet udmeldte fordeling af ØVO- og mentorbesparelser på ca. 2,2 mio. kr. i 2026 som minimum skulle udmøntes på området. Dermed vil implementeringen af beskæftigelsesreformen medføre et skifte væk fra ØVO som beskæftigelsesfremmende tilbud henimod en øget brug af virksomhedsrettede tilbud. 

Udvikling i brug af ØVO

Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel ØVO udgjorde af det samlede antal beskæftigelsesfremmende indsatser i hhv. Skanderborg Kommune samt hele landet i perioden 2022-1. halvår 2025. Tabellen viser, at særligt fra 2024 og frem har Skanderborg Kommune reduceret brugen af ØVO som beskæftigelsesfremmende indsats. Reduktionen tager udgangspunkt i tidligere budgetaftaler, men ØVO udgør stadig over halvdelen af alle beskæftigelsesfremmende tilbud i Skanderborg Kommune.  

Kilde: Jobindsats.dk, 22. oktober 2025

Nogle af de ØVO-tilbud som Arbejdsmarked og Social bruger mest, er:

• AS3 - fleksjob 
• Pakke/Montage værkstedet (Danmarksvej)
• Træ- og betonværkstedet (Danmarksvej)
• Café FLOK
• Funktionsevnevurderinger i hjemmet

Det vil derfor være et bærende princip for den arbejdsgruppe, der skal komme med anbefalinger i forhold til virksomhedsrettede tilbud, at udgifterne til det enkelte ØVO-tilbud holdes op imod den beskæftigelsesrettede effekt.