Baggrund

Sundhedsprofilen giver et samlet og aktuelt billede af den voksne befolknings sundhed, trivsel og sygdomsforekomst og fungerer som et væsentligt vidensgrundlag for både kommuner og regioner. 

Profilen gør det muligt at identificere, hvor sundhedsudfordringerne er størst, og den understøtter prioriteringen af, hvilke forebyggelses- og sundhedsindsatser der med fordel kan styrkes eller igangsættes.

Struktur

Med den nye struktur i sundhedsvæsenet står Nordjylland med et stærkt fundament for et endnu tættere samarbejde på tværs af region, kommuner og øvrige aktører. Sundhedsprofilens resultater giver et fælles udgangspunkt for at prioritere og målrette indsatser dér, hvor udfordringerne er mest markante, og for at forme fremtidens forebyggelses- og sundhedsindsatser til gavn for alle nordjyder.

Sundhedsprofilen får her en central rolle i det nye sundhedsråd, hvor den kan anvendes som et strategisk redskab i prioriteringen af indsatser under sundhedsreformen. De nye sundhedsråd får betydelige midler til rådighed gennem den såkaldte investeringsmotor, og her bliver dokumenteret sygdomsforekomst, socioøkonomiske forskelle og mønstre i befolkningens sundhed vigtige parametre i beslutningsprocesserne. 

Profilen peger blandt andet på tydelige socioøkonomiske tendenser som, kombineret med data om sygdomsbyrde, bør indgå direkte i prioriteringen af fremtidige indsatser.

Jammerbugt Kommune 

Sygdomsbyrde

For Jammerbugt Kommune peger Sundhedsprofilen på en række centrale fund, som er særligt relevante i den videre planlægning. Det mest markante resultat er, at Jammerbugt Kommune har den højeste andel af borgere i Region Nordjylland, der lever med fire eller flere samtidige sygdomme. Denne høje sygdomsbyrde indikerer en kompleks sundhedsudfordring, som kræver målrettede indsatser både i forhold til forebyggelse, tidlig opsporing og sammenhængende forløb for borgere med flere kroniske lidelser.

Resultaterne giver kommunen et tydeligt datagrundlag for at prioritere egne indsatser, men også stærke argumenter i forhold til de prioriteringer, der skal træffes i de nye sundhedsråd. Her bliver sygdomsforekomst et centralt parameter i anvendelsen af investeringsmotoren, og Sundhedsprofilens dokumentation af både sygdomsbyrde og socioøkonomiske forskelle bør derfor indgå direkte i beslutningerne om, hvilke indsatser der skal styrkes.

Jammerbugt Kommunes udfordringsbillede i forhold til sygdomsbyrde understreger behovet for, at kommunen får en prioritering i dette arbejde.

NB. på kortet er angivelsen i procent af befolkningen i de enkelte kommuner. For Jammerbugt Kommunes vedkommende 24%.

Mental sundhed

Sundhedsprofilen viser desuden, at Jammerbugt Kommune har en højere forekomst af stress end regionsgennemsnittet, særligt blandt unge kvinder. Stress er et centralt opmærksomhedspunkt, fordi langvarig stress kan påvirke både den mentale og fysiske sundhed negativt og øge risikoen for blandt andet angst, depression og hjerte-kar-sygdomme. En høj stressforekomst peger derfor på behovet for indsatser, der styrker trivsel, robusthed og sociale fællesskaber, og som kan forebygge, at belastninger udvikler sig til mere alvorlige mentale eller somatiske helbredsproblemer.

Til sammenligning Sundhedsråd Limfjorden:

Øvrige faktorer

Sundhedsprofilen peger også på en række øvrige sundhedsfaktorer, som det på sigt er vigtigt at have fokus på. Selvom tobaksrygning fortsætter den positive, nedadgående tendens, er det fortsat den enkeltfaktor, der har størst negativ betydning for folkesundheden, da rygning markant øger risikoen for blandt andet lungekræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme. 

Samtidig ændrer udfordringerne karakter. Blandt unge er forbruget af røgfri nikotinprodukter højt, og der ses en stigende tendens til brug af snus, tyggetobak, nikotinposer og andre nikotinprodukter. Disse produkter udgør en betydelig sundhedsrisiko i sig selv og øger risikoen for senere cigaretforbrug, hvilket kalder på nye fælles løsninger og en vedvarende opmærksomhed.

Selvom Jammerbugt Kommune allerede har indsatser på området, så understreges behovet for fortsat fokus på både klassisk tobaksforebyggelse og målrettede indsatser over for de nye nikotinprodukter, som især udfordrer de unge.

Sundheds- og Seniorudvalget: 14.04.26

Ikke relevant. 

Ikke relevant.

Orientering i Seniorråd og Handicapråd.