Årsregnskabet for 2025 er opstillet og aflægges efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets

regelsæt og den kommunale styrelseslov. Det indeholder en beretningsdel (bilag 1) og en

taloversigt (bilag 2), der har til formål at give detaljerede oplysninger om kommunens økonomi.

Det bemærkes, at regnskab 2025 desuden er opstillet og fremlagt efter den struktur for politikområder og udvalg, der var gældende i 2025.

ÅRETS RESULTAT

Årets resultat udtrykker forholdet mellem de faktiske indtægter og udgifter. Der er i 2025 samlet set et underskud på 42,0 mio. kr., hvilket er udtryk for, at kommunens samlede indtægter i 2025 har været mindre end de samlede udgifter.

Årets resultat underopdeles i hhv. det skattefinansierede og brugerfinansierede område. Det skattefinansierede område er udgifter på velfærdsområderne, der finansieres af skatteprovenu fra indkomstskat, grundskyld, selskabsskat mv., mens det brugerfinansierede område er de udgifter på forsyningsområdet, som finansieres fuldt ud af de faktiske brugere.

På det skattefinansierede område er der i 2025 et samlet underskud på 50,9 mio. kr. Dette skyldes primært, at driftsudgifterne har været højere end oprindeligt budgetteret. På det brugerfinansierede område er et samlet overskud på 8,9 mio. kr.

I forhold til det korrigerede budget er der et samlet mindreforbrug på 40,0 mio. kr., som

bl.a. skal ses i sammenhæng med, at det korrigerede budget 2025 indeholder drifts- og anlægsoverførsler fra 2024 på i alt 45,7 mio. kr., og sidst på året er budgetterne tilpasset de faktiske budgetbehov.

DRIFT

I 2025 var der skattefinansierede driftsudgifter for 1.780,6 mio. kr., hvilket er 22,2 mio. kr.

mindre end det korrigerede driftsbudget. Det korrigerede budget indeholder dríftsoverførsler fra 2024 på 37,6 mio. kr.

Generelt set har der været udvist tilbageholdenhed på alle områder, hvor det har været muligt.

Driftsudgifter (det skattefinansierede område) fordelt på udvalg:

Byudviklingsudvalget

Der er ikke budget eller forbrug på udvalgets område.

Klima- og Miljøudvalget

På Klima- og Miljøudvalgets skattefinansierede driftsområde er der et samlet mindreforbrug på 0,6 mio. kr.

På det brugerfinansierede driftsområde er der en merindtægt på 5,1 mio. kr.

Veje og grønne områder:

Driftsbudgettet har samlet et mindreforbrug på 0,5 mio. kr., som hovedsageligt skyldes en række afvigelser vedr. vejvedligeholdelse, vejafvandingsbidrag, vintertjeneste, sandflugt og kollektiv trafik.

Anlæg:

Der er et restbudget på anlæg på 1,7 mio. kr., som bl.a. skal anvendes til det videre arbejde med biodiversitet, sandfodring, vejbelysning, trafiksikkerhedstiltag, reparation af broer og tunneller, renovering af cykelstier og fortove samt blomstrende bybillede.

Miljø:

Skattefinansieret: der er et mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som primært skyldes afvigelser vedr.:

• Mindreforbrug vedr. Usserød Å-sekretariatet og å-måleprogrammet samt Co2-opgørelser
• Merudgift vedr. rottebekæmpelse og miljøtilsyn

Anlæg:

Der er et restbudget på 0,1 mio. kr. vedr. klimainvesteringer i styrket bæredygtighed.

Brugerfinansieret: der er en nettoindtægt på 8,9 mio. kr., som betyder en afvigelse på 5,1 mio. kr. i forhold til korrigeret budget på 3,8 mio. kr. (indtægt).

Resultatet skyldes en lang række afvigelser under de forskellige ordninger, bl.a.:

• Ændret faktureringspraksis

• Indførelse af producentansvar for emballageaffald
• Behandling af restaffald
• Ændrede momsregler på affaldsområdet

Børne- og Skoleudvalget

På Børne- og Skoleudvalgets driftsområde er der et samlet mindreforbrug på 2,6 mio. kr., som vedrører Institutioner for børn og unge og Børn og unge med særlige behov. På undervisningsområdet er der merforbrug.

Institutioner for børn og unge:

Der er et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr. vedr. driften, som er et resultat af:

• Yderligere underskudsopbygning i nogle dagtilbud samt tidsmæssig forskydning mellem den budgetmæssige ressourcetildeling og den anvendte personalemæssige kapacitet i nogle dagtilbud
• Forsinkelse i andre kommuners opkrævning for Hørsholm Kommunes børns anvendelse af deres dagtilbudspladser

Undervisning:

Der er et merforbrug på 1,3 mio. kr. vedr. driften, som primært er et resultat af:

• Regulering vedrørende almene elever i Nest-klasserne samt bidrag til Staten vedrørende elever på private skoler, efterskoler og ungdomskostskoler blev højere end forventet
• Mindreforbrug set under ét vedr. skoler og SFO, som hovedsageligt skyldes positive overførsler vedrørende tidligere år

Anlæg:

Mindreforbruget på 5,1 mio. kr. vedrører anlægsarbejderne ”Løft af de fysiske rammer på skolerne” samt ”Indkøb af skolemøbler efter PCB-renovering på Vallerødskolen”. De er igangsat, og mindreforbruget skyldes tidsforskydning mellem forberedelses- og planlægningsfasen og selve udførelsesfasen med efterfølgende betaling.

Børn og unge med særlige behov:

Der er et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. De væsentligste årsager til afvigelser skyldes bl.a.:

• Mindreforbrug vedr. døgninstitutioner pga til- og afgange midt i året og overgang til anden funktion
• Mindreforbrug vedr. opholdssteder pga overgang til anden funktion og ud af en tilgang på 7 nye unge er de 4 først startet i efteråret
• Merindtægt på refusion af særligt dyre enkeltsager
• Merforbrug vedr. plejefamilier pga nye anbringelser

Resterende indsatser har alle haft mindre afvigelser som en naturlig konsekvens af stor følsomhed overfor ændringer i antal indsatser og ændringer i priserne på de enkelte tiltag.

Anlæg:

På anlægssiden har PPR i 2024 indkøbt et nyt fag- og journaliseringssystem, hvortil de sidste udgifter blev afholdt i starten af 2025, hvorefter anlægsopgaven blev afsluttet.

Social- og Seniorudvalget

På Social- og Seniorudvalgets driftsområde er der et samlet merforbrug på 25,9 mio. kr.

Ældre og sundhed:

Drift:

Der er et merforbrug på 22,5 mio. kr. De væsentligste årsager til en række afvigelser skyldes:

Hjemmeplejeområdet

• Aktivitetsbaseret afregning hjemmepleje: Merforbrug som følge af afregning af et højere timetal end budgetteret.
• Drift af hjemmeplejen, kommunal leverandør: Merforbrug som primært skyldes bildrift, nødkald og løft, merbrug i aftenvagten samt overført merforbrug
• Mellemkommunal afregning, ældreboliger: Mindreforbrug som følge af større indtægter

Plejehjem

• Kommunale plejehjem: Merforbrug som følge af store ledelsesmæssige, personalemæssige og kvalitetsmæssige udfordringer
• Mellemkommunal afregning af plejeboliger: Merforbrug som følge af mindre salg af pladser til øvrige kommuner
• Centralkøkken: Merforbrug som følge af udfordringer med at få implementeret den tidligere vedtagne handleplan
• Selvejende plejehjem: Merforbrug primært som følge af manglende sammenhæng mellem indtægtsbudgettet for borgernes husleje samt den faktiske lejeindtægt
• Mindreforbrug som følge af lavere træk på puljen for ægtefæller i plejeboliger samt statslig pulje

Personlig støtte mv.

• Mindreforbrug som følge af mindre træk på de ordninger, der er omfattet

Anlæg:

Der er et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. vedr. Aktivitetscenter.

Social og psykiatri:

Der er et samlet merforbrug på 1,5 mio. kr., som bl.a. skyldes afvigelser vedr.:

• Merforbrug vedr. botilbud pga nettotilgang af borgere
• Merforbrug vedr. personlig støtte og pasning af personer med handicap, hvor der har været tilgang af to BPA-ordninger efter SEL §96
• Merforbrug vedr. kvindekrisecentre og herberger, som er selvvisiterende
• På området for alkohol- og stofmisbrugsbehandling er der merforbrug
• Beskyttet beskæftigelse har merforbrug som følge af til- og afgange
• Mindreforbrug vedr. ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) pga nettoafgang af unge
• Mindreforbrug vedr. Aktivitets- og Samværstilbud, som er karakteriseret ved meget stor variation, og hvor omkostningerne svinger meget
• Merindtægt på refusion af særligt dyre enkeltsager

Herudover er der udsving (både mindre- og merforbrug) på en række områder.

Sundhed og rehabilitering:

Der er et merforbrug på 1,9 mio. kr., som skyldes:

• Øgede udgifter til specialiseret neurorehabilitering
• Merforbrug på hospice og færdigbehandlede patienter
• Mindreforbrug på den kommunale del af genoptræningen
• Mindreforbrug på vederlagsfri fysioterapi

Sports-, Sundheds- og Kulturudvalget

På Sports-, Sundheds- og Kulturudvalgets driftsområde er der et samlet mindreforbrug på 3,4 mio. kr.

Kulturhus Trommen:

Der er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., som skyldes:

• mellemkommunal refusion på biblioteket, uforbrugte overførsler i biografen samt billigere tekniske investeringer i kulturproduktionen

Anlæg:

Midlerne til ”light udstyr” er brugt, og anlægspulje fortsætter i 2026 til nye investeringer i brugervenligt produktionsudstyr.

Kultur og Fritid:

Der er et mindreforbrug på 1,4 mio. kr., som skyldes:

• Et generelt lavere aktivitetsniveau indenfor folkeoplysningsområdet: tilbageholdelse af lokaletilskud til en enkelt større forening, et generelt mindre ansøgningsniveau i forhold til aktivitets- og lokaletilskud og reduceret forbrug af frie pulje- og aktivitetsmidler

Musikskolen:

Der er et lille merforbrug på 0,09 mio. kr., som især skyldes merforbrug af lærerløn.

Idrætsparken:

Der er et mindreforbrug på 0,3 mio. kr., hvilket hovedsageligt skyldes et større salg af skøjtehalsbilletter.

Anlæg:

Restbudget på 1,1 mio. kr. omfatter Idrætspuljen og er overført til 2026.

Sundhedsfremme og forebyggelse:

Der er et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som skyldes:

• Merforbrug vedr. udgifter til kommunens andel af KKR Sekretariatet samt praksiskonsulent, begge uden budget
• Mindreforbrug – primært lønudgifter - vedr. kommunal tand- og sundhedspleje samt Anonym Ungerådgivning.

Sundhedsvæsen:

Der er et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. på den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet, som skyldes korrektioner vedrørende 2024.

Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

På Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets driftsområde er der et samlet merforbrug på 5,8 mio. kr.

Arbejdsmarked og Job:

Der er et samlet merforbrug på 5,9 mio. kr.

Afvigelsen skyldes højere aktivitet end budgetteret på forsørgelsesområderne, særligt førtidspension og A-dagpenge, hvor både tilgang, antal fuldtidspersoner og medfinansieringsandel har været højere end budgetteret. Dette førte i løbet af året til en budgetopjustering fra 206,9 mio. kr. til 213,4 mio. kr. Omvendt har integrationsområdet samt dele af beskæftigelsesindsatsen haft lavere udgifter end budgetteret.

Erhverv og turisme:

Der er et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

Økonomiudvalget

På Økonomiudvalgets driftsområde er der et samlet mindreforbrug på 47,1 mio. kr., som primært kan henføres til Rungsted Havn.

Administration og planlægning:

Der er et samlet mindreforbrug på 7,6 mio. kr., hvilket især kan tilskrives ekstraordinære indtægter fra refusioner, indkøb og salg af økonomisystem, som mere end opvejer opdrift i administrative udgifter på det specialiserede børneområde og udgifter til arbejdsskadeerstatning.

Anlæg:

På anlægsområdet er der et restbudget på 0,7 mio. kr. vedr. Velfærdsteknologi, som skal bruges til anskaffelser i forbindelse med den nye ældrelov.

Køb og salg af jord og ejendomme (anlæg):

I 2025 er salget af Gutfeldtsvej 3, Fritidshuset Vestre Stationsvej 12 samt Moldrupvej 13 endeligt afsluttede.

Finansiering:

Området henviser bl.a. til renteindtægter, som udviser en merindtægt på 11,1 mio. kr., hvilket især kan tilskrives en positiv udvikling på kapitalmarkederne og en tilgang af renteindtægter på lån vedrørende ejendomsskatter.

Ejendomme og Service:

Der er et mindreforbrug på 3,1 mio. kr. Der er primært afvigelser på følgende områder:

• Mindreforbrug til forsyning, som hovedsageligt skyldes effekten af de løbende energioptimeringer i de kommunale ejendomme
• Der har været et mindreforbrug til vedligehold, idet der har manglet personalemæssige ressourcer til at igangsætte og styre projekterne
• Der har til gengæld været stor aktivitet på risikostyring, der udviser et merforbrug, idet der er lavet mange tiltag for bl.a. at øge brandsikkerheden i de kommunale bygninger

Anlæg:

På anlægssiden er der et mindreforbrug på 4,5 mio. kr., som bl.a. vedrører periodeforskydning på en række projekter, så beløbet er overført til 2026. Restbudgettet stammer primært fra renovering af Ulvemosehuset, tagrenovering af Jægerhuset, daginstitution Alsvej samt særligt påtrængende renoveringsopgaver vedr. daginstitutioner.

Rungsted Havn:

Rungsted Havn har et driftsoverskud på 5,4 mio. kr. i 2025, så ved udgangen af 2025 er der oparbejdet et akkumuleret driftsoverskud på 38,4 mio. kr.

Anlæg:

Der er et restbudget på 0,8 mio. kr., som vedrører udviklingen af havnen. Heraf er 0,352 mio. kr. overført til 2026.

ANLÆG

I 2025 var nettoresultatet en udgift på 64,1 mio. kr., som består af udgiftsposter for i alt 68,4 mio. kr. og indtægter for i alt 4,3 mio. kr.

I forhold til det korrigerede budget på 78,4 mio. kr. (nettoudgift) afviger regnskabsresultatet således med 14,2 mio. kr.

Dette skyldes hovedsageligt forsinkelse/udskydelse af projekter til 2026.

Der er i 2025 anvendt 68,4 mio. kr. på bl.a. PH Park, energirenovering, biodiversitet, tagrenovering Jægerhuset, renovering Ulvemosehuset, genhusning Alsvej, div. bygningsvedligehold på bl.a. skoler, daginstitutioner og Kulturhus Trommen, udvikling af Idrætsparken, renovering af svømmehal og ventilationsprojekt i gammel skøjtehal.

Der er anvendt midler til vejbelysning, vejafvanding, vejbelægning og renovering af cykelstier og fortove.

Forbruget består desuden af en lang række mindre anlægsarbejder.

Der er en række anlæg, der er videreført/udskudt til 2026. Der er anlægsoverførsler til 2026 for 13,6 mio. kr. ud af et samlet restbudget på 14,2 mio. kr.

SERVICEUDGIFTER

I 2025 var der serviceudgifter for 1.432 mio. kr., hvilket er 36 mio. kr. over kommunens individuelle serviceramme på 1.396 mio. kr. Merforbruget kan primært henføres til de specialiserede børne- og voksenområder og ældreområdet.

Kommunerne forventes samlet set at holde sig under den mellem KL og regeringen aftalte
serviceramme for 2025, hvilket betyder, at der ikke forventes hverken en individuel eller kollektiv sanktion.

KASSEBEHOLDNING

I 2025 var den gennemsnitlige kassebeholdning 140,6 mio. kr. Ultimo året var kassebeholdningen negativ med 16,8 mio. kr.

Kassebeholdningen er påvirket af årets resultat, lånoptagelse/afdrag, finansforskydninger og kursreguleringer.

Der gøres opmærksom på, at ultimo kassebeholdningen er et øjebliksbillede, som i meget høj

grad kan være påvirket af forskydninger i betalingsmønstre mellem årene.