1. Om Europæisk Kulturhovedstad

Europæisk Kulturhovedstad er et højprofileret EU-udviklingsprojekt, hvor en by i et år er vært for en intensiv række af aktiviteter og kulturelle begivenheder med en særlig europæisk dimension.

Formålet er at fremhæve Europas rige kulturelle historie og mangfoldighed og de fælleskulturelle træk i Europa ved at bringe europæerne tættere sammen og styrke den fælles forståelse. Initiativet skal dertil fremme kulturens bidrag til byernes langsigtede udvikling på et økonomisk, socialt og bymæssigt niveau.

Som kulturhovedstad skal man bl.a. planlægge med at knytte stærkere europæiske bånd, udvide og styrke borgernes adgang til kulturel deltagelse og øge byens kulturelle kapacitet og internationale profil.

Projektet rummer altså mulighed for at arbejde med en bred kulturforståelse, hvor demokrati, dannelse, fællesskab og civilsamfund er nøgleord, og dels anvende kunsten og kulturen som en måde at fremme byens udvikling hen mod en ønsket fremtid.

Ansøgningsprocessen består af to faser, hvor byen først indsender en foreløbig ansøgning (Bid Book) i oktober 2026 og præsenterer den for en international jury af eksperter. Herefter går ca. 2-4 byer videre til fase 2, hvor ansøgningen revideres på omkring otte måneder, hvorefter juryen besøger byerne og træffer endelig beslutning ultimo 2027.

Byrådet besluttede d. 23. februar at søge titlen, og at ansøgningen i første fase skal udarbejdes i et partnerskab mellem kommunen og Foreningen Elsinore 2032, hvor foreningen er projektleder.

2. Ansøgningens indhold

Arbejdet med at udvikle retningen for Helsingørs Kulturhovedstad er nu sat i gang, og der skal udvikles et koncept og temaspor for ansøgningen.

Foreningen Elsinore 2032 er ansvarlig for inddragelse af relevante aktører, erhvervslivet, civilsamfundet osv. Foreningen har i nogle år indhentet input fra bl.a. skoleklasser og erhvervsliv og vil samle det hele i ansøgningen. Foreningens oplæg til Byrådet om samarbejdet om ansøgningen er lagt i bilag til denne sag.

Foreningen nævner i notatet en række tværgående temaer, baseret på kommunens Vision2030 og kulturpolitikken, som ansøgningen kan fokusere på:

• Demokratisk deltagelse og dannelse.
• Uddannelse og læring.
• Trivsel, sundhed og fællesskab.
• Grøn omstilling.
• Social sammenhængskraft.
• Internationalt og europæisk samarbejde.
• Bæredygtig vækst i erhvervslivet.

For også at sikre en bred strategisk og fagligt relevant retning bredt i kommunen, indhenter Center for Kultur, Erhverv og Fritid forslag til fokusområder i alle kommunens politiske udvalg og relevante råd. Forud for de politiske drøftelser har sagen været behandlet i Koncernledelsen.

3. Forslag til fokusområder på Idræts- og Fritidsforums område

Et kulturbyprojekt fungerer som en slags “motor”, der sætter gang i aktivitet, samarbejde og udvikling – og det kan give varige forbedringer for fritids- og folkeoplysningsområdet.

Forummet bedes nu drøfte Europæisk Kulturhovedstad som en mulighed for at skabe en positiv forandring på langt sigt:

Hvilket potentiale har kulturhovedstadsprojektet og kulturen for at skabe udvikling og værdi på fritids- og folkeoplysningsområdet?

Hvilke 2-4 fokusområder ønsker IFF skal indgå i et kommende kulturhovedstadsprojekt?

Inspiration til fokusområder:

Flere aktiviteter og deltagelsesmuligheder
Når en by får kulturby-status, bliver der sat gang i en masse nye projekter, events og samarbejder. Det giver lokale foreninger, aftenskoler og frivillige organisationer mulighed for at lave flere aktiviteter og blive mere synlige. Det gør det lettere for borgere at engagere sig i fritidslivet.

Nye samarbejder
Sådanne projekter kræver samarbejde mellem kommune, kulturinstitutioner, frivillige og uddannelsesaktører. Der er også mulighed for nye internationale samarbejder. Det kan skabe stærkere netværk på tværs af sektorer, som også består efter projektets afslutning – og som styrker folkeoplysningen på længere sigt.

Styrket frivillighed og kompetenceudvikling
Frivillige og ansatte får erfaring med at planlægge store arrangementer, søge midler og arbejde med nye målgrupper. Det løfter kompetenceniveauet i hele fritids- og oplysningssektoren og tiltrækker flere og nye frivillige.

Bedre faciliteter og investeringer
Ofte følger der investeringer i kulturhuse, mødesteder og byrum fra f.eks. fonde. Disse faciliteter kan bagefter bruges af foreninger og borgere, hvilket forbedrer rammerne for fritidsaktiviteter.

Inklusion og fællesskab
Kulturprojekter arbejder tit med at engagere forskellige grupper – unge, ældre, minoriteter, socialt udsatte osv. Det kan styrke deltagelsen i folkeoplysning og skabe stærkere lokale fællesskaber.

Trivsel og mental sundhed
Deltagelse i kulturliv og foreningsliv er en vigtig del af et aktivt, meningsfuldt liv og man ved, at det øger menneskers mentale trivsel. Det samme gør fx håndarbejde og andre kreative, skabende fag. Kulturhovedstadsprojektet vil kunne skabe nye initiativer, der sætter fokus på dette fx i forhold til unges mentale helbred.

Der må gerne nævnes eksempler, og drøftes målgrupper og hvilken udfordring, der ønskes løst.

Forummet kan også komme med tilbagemeldinger på spørgsmålet:

Hvor ser I, at jeres fritidsinstitutioner og foreninger kan understøtte og indgå i et kulturhovedstadsprojekt?

4. Videre proces

Når forummet har behandlet sagen, vil forslagene indgå i foreningens videre arbejde med at udvikle temaspor, konkrete projekter og en stærk fortælling, som Helsingør Kommunes ansøgning skal baseres på. Ikke alle forslag til fokusområder vil indgå i den endelige ansøgning.

Europæisk Kulturhovedstad bliver drøftet på Byrådets strategiseminar d. 22. april samt på temamødet for Byrådet d. 26. maj.

Ansøgningen godkendes endeligt på Byrådsmøde d. 21. september.