Sagsprocedure

Økonomiudvalget , Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet.

Resume

Sagen indeholder opfølgning på initiativretsforslag fra (F) om forbud mod turbokyllinger, som 
Byrådet på mødet den 28. maj 2025 besluttede at sende til realitetsbehandling. 

Supplerende sagsfremstilling

Ved behandling i Økonomiudvalget den 27. august 2025 blev administrationen bedt om at udarbejde en grundigere beskrivelse af mulighederne for at omlægge indkøb af råvarer, så udfasningen af turbokyllinger kan gøres udgiftsneutral.

En beregning som alene er baseret på forskellen på indkøbsprisen på bælgfrugter og økologisk kylling viser, at ca. halvdelen af det nuværende forbrug af kyllingekød skal erstattes med bælgfrugter for at omlægningen er udgiftsneutral.

Beregningen tager ikke højde for, om det er realistisk at foretage denne omlægning. Bl.a. kan der være produkter, som ikke findes i en økologisk variant fx kyllingepålæg eller halvfabrikata som kyllingespyd. Beregningen tager heller ikke højde for om man ved erstatning af kyllingekødet med bælgfrugter kan bevare smag, konsistens og udtryk i retterne.

I løbet af 2025 har fire køkkener med madproduktion i Greve Kommune haft et samarbejde med Meyers Køkken vedrørende omlægning af indkøb og kostplaner for at reducere klimaaftrykket og øge andelen af økologi. Økologisk kyllingekød har samme fordele i forhold til dyrevelfærd, som velfærdskyllinger har, idet de også er af en langsomt voksende race.

Kostplaner baseret på Meyers anbefalinger indeholder en større andel af bælgfrugter som erstatning for kød i fx fars og gryderetter. Meyers udarbejder en indkøbsanalyse og kompetenceudvikler køkkenpersonalet med det formål at gøre omlægningen udgiftsneutral.

Erfaringer med omlægning

Administrationen har haft dialog med daginstitutionen Holmebo, rådhuskantinen og plejecentret Møllehøj som har været eller er i gang med et forløb med Meyers Køkken vedrørende deres erfaring med at omlægge til økologisk kød og mere plantebaseret kost med bælgfrugter.

På Møllehøj er det lykkedes at omlægge indkøb af fødevarer til mere økologi og erstatte kød med bælgfrugter indenfor eksisterende budget. Beboerne har taget godt imod maden, som er blevet mere tyggevenlig. Møllehøj oplyser, at de ikke kunne have foretaget omlægningen uden rådgivning fra Meyers i forhold til indkøb og inspiration til nye madplaner. Møllehøj oplyser, at en del af besparelsen også er kommet fra, at en større andel af retterne tilberedes fra bunden af eget personale fremfor køb af forarbejdede produkter.

Rådhuskantinen oplyser, at de har vanskeligt ved at omlægge til økologisk og mindre kød indenfor eksisterende budget. Kantinen er delvist finansieret af brugerbetaling, og det kræver efterspørgsel på plantebaserede retter at erstatte kød med bælgfrugter. Kantinen oplyser også, at de med den nuværende bemanding er afhængig af at kunne købe nogle forarbejdede produkter fremfor at fremstille dem selv, idet håndtering kræver mere personale.

Erfaringen fra daginstitutionen Holmebo er, at det er lykkedes at omlægge til mere økologi og reducere kødforbruget indenfor budget. Institutionen var startet på omlægningen inden forløbet med Meyers, som de vurderer, har været positivt og har bidraget til processen. Ifølge Holmebo er det også lykkedes, fordi de har et budget, der kan rumme mere indkøb af dyrere økologiske varer. Budgettet er baseret på forældrebetaling af frokostordningen

Administrationen kan således ikke entydigt pege på en løsning, der sikrer en udgiftsneutral omlægning til kyllinger af en langsomt voksende race for alle kommunale køkkener. Kommunens køkkener har forskellige budgetmæssige forudsætninger, bemanding og madkultur, som giver forskellige forudsætninger for at fremme mere plantebaseret kost og indkøb af dyrere økologiske fødevarer.

Såfremt Byrådet ønsker at fremme økologi og mindre kødforbrug kan kompetenceudvikling ved Meyers Køkken være en vej til at fremme dette. Pris per køkken er 76.000 kr. Hvis alle daginstitutioner, skoler og plejecentre skal igennem et forløb vil den samlede pris være ca. 1,5 mio. kr.

 Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at udvalget beslutter om Greve Kommune fremover skal indkøbe kyllingekød med min. to velfærdshjerter som garanti for bedre dyrevelfærd og at udvalget i givet fald anviser finansieringen af merudgiften og
2. at det godkendes, at der hermed er gjort op med initiativretsforslaget.

Sagsbeskrivelse

På Byrådets møde den 28. maj 2025 blev det besluttet at realitetsbehandle SFs (F) forslag om at gøre op med kommunale køb af turbokyllinger. Et forslag, som følger det forbud et flertal i Folketinget besluttede i 2023.

SF foreslår, at Greve Kommune indkøber kylling med min. to velfærdshjerter, som er den statslige garanti for bedre dyrevelfærd. SF forslår, at merudgiften finansieres af mindreforbruget på servicerammen i 2024 og på længere sigt af ændrede indkøbsvaner. Alternativt forslår SF en øjeblikkelig udgiftsneutral løsning, hvor der indkøbes mindre, men velfærdsmærket kyllingekød.

Administrationen oplyser, at det dog ikke er muligt at anvende mindreforbruget på servicerammen for regnskabsåret 2024 til udgifter i 2025 og senere. Et evt. merforbrug skal finansieres af et kassetræk eller besparelser på andre områder.

Greve Kommune er tilsluttet den forpligtende aftale på fødevarer hos SKI og den nuværende leverandør er Hørkram Foodservice A/S. Greve Kommune køber fødevarer ind til egenproduktion af mad i daginstitutioner, plejecentre og rådhusets kantine. Greve Kommune har derudover en række aftaler med leverandører af mad til ældre og institutioner, som ikke indeholder kontraktuelle krav om mærket kyllingekød.

Kyllingesortimentet hos Hørkram indeholder både turbokyllinger og kyllinger med velfærdsmærker. Hørkram oplyser, at det ikke er muligt at erstatte alle produkter indeholdende kylling med mærket kød. Det gælder særligt for blandingsprodukter/færdigvarer.

Af svaret på 10 dages-forespørgslen (politikernes adgang til forespørgsler i administrationen) fra Brigitte Jerkel (C) den 13. februar i 2025 fremgår det, at knapt 4% af det samlede indkøb af kyllingeprodukter i 2024 havde min. et dyrevelfærdshjerte. Resten af forbruget udgøres af kyllingekød som stammer fra racen Ross308 (turbokyllinger).

I alt købte Greve Kommune 10.739 kg turbokyllingekød til en kg pris på 64 kr., dvs. et samlet årligt forbrug på ca. 690.000 kr. i 2024.

I praksis er det ikke muligt at opgøre en præcis merudgift ved konvertering af turbokyllingekød til kyllingekød med to dyrevelfærdshjerter, idet prisforskellen afhænger af produktvalget fx om det er fersk kyllingekød, blandingsprodukter eller pålæg mv.

Beregninger af prisdifferencen fra Aarhus og Ringsted kommuner estimerer merudgiften til henholdsvis 28% og 100%. Det giver en merudgift på mellem ca. 190.000 og 690.000 kr. ved uændret forbrug af kyllingekød.

Begge finansieringsforslag fra SF indebærer, at merudgiften skal findes via ændrede indkøbsvaner i de kommunale køkkener. Det vil sige, at daginstitutioner, plejecentre mv. skal omlægge måltider til alternativer baseret på billigere animalske produkter eller udskiftning af kød med plantebaserede produkter fx bælgfrugter. Bemærk af ændringer af måltider til en mere plantebaserede kost kræver større fokus på kostens næringsværdi fx behovet for protein hos ældre.

Dertil kommer hensynet til CO2-aftrykket ved Greve Kommunes fødevareforbrug. Konvertering til andre animalske produkter særligt oksekød har et højere aftryk, mens bælgfrugter har et lavere.

Økonomiske konsekvenser 

Jf. sagsfremstillingen skal et evt. merforbrug på indkøb af fødevarer finansieres via ændret indkøbsvaner i køkkenerne. Alternativt via besparelser på andre områder på årligt op til ca. 690.000 kr. 

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.