Regeringen præsenterede den 23. februar 2026 Klimatilpasningsplan II (bilag 1), der er en national investeringsplan for kystbeskyttelse af Danmark. Med planen vil regeringen afsætte 14,9 mia. kroner i perioden 2029-2040, der skal sikre fremdrift i kommunernes kystbeskyttelsesprojekter ved at fjerne barrierer og ved at medfinansiere 85 procent af anlægsinvesteringerne for projekterne.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen har gennemgået planen og forelægger en orientering om de væsentligste pointer i aftalen samt dens betydning for det tværkommunale klimatilpasningsprojekt i Strandparken.

 

Sagen behandles i Grøn omstilling og Miljøudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Teknik og Miljøforvaltningen indstiller,

Stormfloder, der i dag forventes at komme én gang hvert 100. år, vil i år 2100 komme hvert tredje år. Udover dette forventer man, at den gennemsnitlige vandstand stiger med ca. 40 cm. 1 mio. danskere bor under en kilometer fra kysten, og op mod 100.000 husstande og virksomheder med 175.000 arbejdspladser langs Danmarks kyster risikerer at blive udsat for oversvømmelser fra havet, hvis der ikke sættes ind med store investeringer i kystbeskyttelse over hele landet.

 

Regeringen mener, at både investeringerne i og anlæg af kystbeskyttelse går for langsomt. Dette kan skyldes forskellige konflikter, der blandt andet kan opstå i forbindelse med uenighed om finansiering, proces, naturhensyn og type af løsning. Derfor vil regeringen sætte tempoet i kystbeskyttelsen op med langsigtede løsninger for hele landet.

 

Med Klimatilpasningsplan II (bilag 1) vil regeringen afsætte 14,9 mia. kroner i perioden 2029-2040 til en sammenhængende, national investeringsplan for kystbeskyttelse i Danmark. Sammen med statslige midler fra accelerationspakken for kystbeskyttelse fra 2025 (bilag 2), Kystpuljen og Finansloven 2026 vil planen bidrage til, at kystbeskyttelsesprojekter i Danmark får en hurtig start samt bedre prioritering og gennemførelse.

 

For at sikre lokal forankring er kommunerne fortsat projektejer og afholder udgifterne for gennemførslen af kystbeskyttelsesprojekterne. Dette indebærer også, at kommunerne fortsat har ansvaret for tilladelser, miljøkonsekvensvurdering, projektering, udbud og anlæg af kystbeskyttelsesprojekterne. Staten ønsker med planen at sikre fremdrift i projekterne ved at fjerne barrierer og ved at medfinansiere 85 pct. af anlægsinvesteringerne for projekterne. Kommunerne medfinansierer de resterende 15 pct. af anlægsudgifterne. Denne medfinansiering vil påvirke kommunerne anlægsramme.

 

For kommunernes kystbeskyttelsesprojekter gælder det, at kommunerne efter anlæg af kystbeskyttelse kan pålægge borgere og virksomheder at finansiere kystbeskyttelsen, såfremt de får nytte af anlægget. På samme måde er der i planen lagt op til, at en andel af de statslige udgifter, i forbindelse med en eventuel medfinansiering af projektet, også skal opkræves hos lodsejerne efterfølgende. I den forbindelse har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal anbefale en model for fordeling af et muligt finansieringsbidrag.

 

Kommuner der ønsker at søge om statslig medfinansiering fra investeringsplanen til et kystbeskyttelsesprojekt, skal have gennemført en forundersøgelse af projektet (enten gennemført kommunalt eller gennem staten). Herefter skal projektet udvælges politisk og efterfølgende leve op til en række (ukendte) rammevilkår. Der er således tale om et projektforløb, der er anderledes og evt. længere, end hvis projektet kører efter Kystbeskyttelsesloven.

 

Aftalen om accelerationspakke for kystbeskyttelse (bilag 2) er en bred politisk aftale, der afsætter ca. 900 mio. kr. i 2026-2029 til 11 initiativer, herunder statslige forundersøgelser. Staten vil sikre sig, at kommunerne har igangsat arbejdet med kystsikringsprojekterne og har afdækket alle væsentlige aspekter af forundersøgelserne. Samtidig vil staten gennemføre en landsdækkende styrkevurdering af ca. 1.200 km diger.

 

Køge Bugt er udpeget til en forundersøgelse i 2027, men der er allerede udarbejdet en forundersøgelse for kystprojektet i Strandparken. Den blev anvendt i forbindelse med, at Greve, Ishøj, Vallensbæk og Brøndby kommuner søgte kystpuljen om tilskud i 2024 og tilsammen fik tildelt 22,7mio. kr. 

 

Kystdirektoratet har også allerede gennemført en styrkevurdering af digerne i Strandparken.  

 

Brøndby Kommune gennemfører i samarbejde med kommunerne Vallensbæk, Ishøj og Greve et fælles kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken, som forventes at være gennemført i år 2030.

Klimatilpasingsplan II er endnu ikke forhandlet færdig politisk. Der er også usikkerheder i planen omkring statens medfinansiering og lodsejernes tilbagebetaling af denne, samt at midlerne først vil blive udløst fra år 2029 eller senere.

 

Forvaltningen vurderer derfor, at tilbuddet om statslig finansiering ikke vil gavne kommunens kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken. Det samme gør sig gældende for statens tilbud i forbindelse med accelerationspakken, hvor forvaltningen også vurderer, at udnyttelsen af tilbuddet vil forsinke processen for kommunens kystbeskyttelsesprojekt.

Kystbeskyttelsesprojektet i Strandparken kan medføre udgifter for Brøndby Kommune, enten i en mellemregningsperiode eller hvis Kommunalbestyrelsen vælger at kommunen skal finansiere projektet. Dette er allerede afsat i budgettet. Endvidere har Strandparken opnået støtte på ca 22 mio. kr fra kystbeskyttelsespuljen, til delfinansiering af projektet

 

Selvom Klimatilpasningsplan II beskriver mulige støtte- eller lånemuligheder til kystbeskyttelsesprojekter fra 2029 anser forvaltningen ikke at det vil få indflydelse på Strandparkens konkrete projekt.

På sigt vil det kommende kystbeskyttelsesprojekt i Strandparken medføre en øget klimatilpasning af Brøndby Kommune. Klimatilpasningsplan II vil ikke give en større grøn omstilling i sig selv.