Med Aftale om Finansloven for 2026 er der den 23. oktober 2025 afsat midler til 'Børnepakken', hvoraf der udmøntes ca. 1,7 mia. kr. i 2026 til indfasning af et krav om lavere forældrebetaling,  pædagogisk personale som følge af at ledere udgår af normeringsopgørelsen samt en række øvrige ændringer på dagtilbudsområdet. Regeringen og KL er enige om, at de ekstra midler i 2026 udmøntes som et generelt tilskud til kommunerne efter børnetal. Fra 2027 antages beløbet af andrage 1,9 mia. kr. årligt. Midlerne til mere pædagogisk personale afsættes til at kompensere for, at lederne udgår at normeringsberegningen, så kommunerne som følge af lovændringen ikke kommer over den fastsatte grænse for minimumsnormering på 3 og 6 for hhv. vuggestuebørn og børnehavebørn. Det er derfor forvaltningens vurdering, at så længe Lyngby-Taarbæk Kommune lever op til de lovbestemte normeringsgrænser, så kan kommunen frit disponere det afsatte beløb inden for dagtilbudsområdet i 2026.

Det fremgår af aftalen, at forældrebetalingen skal sænkes til 21,3 pct. og ved bekendtgørelsesændring sikres pædagogisk personale som følge af, at lederne udgår af normeringsopgørelsen. De nye regler forventes at træde i kraft fra 1. januar 2027.

På baggrund af det forventede antal 0-5-årige børn i 2026 forventer Lyngby-Taarbæk Kommune at modtage 15,7 mio. kr. I forhold til ændringer i bloktilskuddet fra 2027 og frem afventes ændringer af Dagtilbudsloven og tilhørende bekendtgørelser. Udgifterne som følge af de nye lov- og bekendtgørelseskrav skal forhandles med KL ud fra DUT-princippet (Det Udvidede Totalbalanceprincip betyder, at staten justerer kommunernes bloktilskud, når der sker lovændringer eller bindende regelændringer fra nationalt niveau, som har økonomiske konsekvenser for kommunerne). Resultat af disse forhandlinger afspejles i den årlige Økonomiaftale mellem KL og regeringen, der typisk ligger klar i løbet af juni.

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne i videst muligt omfang skal anvende midlerne i 2026 til en indfasning af sænket forældrebetaling og ansættelse af pædagogisk personale som følge af, at lederne udgår af normeringsopgørelsen. Dvs., at midlerne i videst muligt omfang anvendes til at ansætte pædagogisk personale i 2026, og at den nominelle forældrebetaling i den forbindelse ikke må stige i 2026. 

Nedsættelse af forældrebetalingen

Finanslovsaftalen afsætter årligt 1,1 mia. kr. til nedsættelse af forældrebetalingen på landsplan. Det giver Lyngby-Taarbæk Kommune finansiering på 10,2 mio. kr. i 2026 og 9,8 mio. kr. i 2027 til at nedsætte forældrebetalingen. Nedsættelsen giver en forventet mindreindtægt på 11,9 mio. kr. i 2026 og 11,6 mio. kr. i 2027. Faldet i udgiften fra 2026 til 2027 skyldes et forventet fald i børnetallet.

Pædagogisk personale

Finanslovsaftalen afsætter i 2026 0,6 mia. kr. og i 2027 og frem 0,7 mia. kr. til mere pædagogisk personale, som kompensation for at lederne fra 2027 ikke længere skal indgå i beregningen af kommunernes officielle normering opgjort af Danmarks Statistik. Kompensationen dækker ikke fuldt ud så kommunerne under et kan opretholde deres nuværende normeringer. Regeringen har i stedet besluttet, at en del af kompensationen skal dækkes af det råderum, kommunerne samlet set har ift. den lovbestemte minimumsnormering på hhv. 3 vuggestuebørn og 6 børnehavebørn pr. voksen. Kommunens normering i 2024 (seneste opgørelse fra DST) er hhv. 2,8 vuggestuebørn og 5,6 børnehavebørn. pr. voksen.

Det giver kommunen 5,5 mio. kr. i 2026 og en foreløbig forventning om 6,4 mio. kr. i 2027 svarende til ca. 12 pædagogiske årsværk i 2026. Forvaltningen vurderer, at der på nuværende tidspunkt er en "normeringsbuffer" på ca. 40 årsværk i forhold til minimumsnormeringerne, dvs. antallet af årsværk der ligger ud over den lovbestemte minimumsnormering. Såfremt den nuværende normering skal opretholdes skønnes det, at der skal bruges 29 årsværk som kompensation for, at lederne ikke fremadrettet vil indgå i normeringsopgørelsen..

Forvaltningen foreslog i sag forelagt Børne- og Uddannelsesudvalget i februar 2026, at der blev udmøntet 3,0 mio. kr. til pædagogisk personale i 2026 ud af de afsatte midler på 5,5 mio. kr. Kommunalbestyrelsen besluttede 26. februar 2026, at forvaltningen skulle forelægge ny sag, "hvor midlerne til "nye pædagogiske ressourcer ses i sammenhæng med forebyggende tiltag på dagtilbudsområdet, særligt i drøftelserne vedr. afskaffelse af tidlig SFO-start. Udvalget bemærker, at der er tale om tekniske beregninger vedr. normeringer på dagtilbudsområdet, og at antallet af voksne er uforandret".

Forslag om at understøtte sprogindsatsen og styrke den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene

Forvaltningen har haft sendt følgende forslag til indledende kommentering i CenterMED.

Forvaltningen foreslår i 2026 at anvende de 3 mio. kr. til lønkroner til ekstra pædagogiske ressourcer til at understøtte sprogindsatsen og styrke den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddene. Midlerne skal bidrage til at udvikle og kvalificere de sproglige læringsmiljøer i dagtilbuddene med henblik på at styrke børnenes sproglige udvikling og øge deres deltagelsesmuligheder i leg og børnefællesskaber.

Det foreslås i forlængelse heraf at ansætte fem pædagogisk uddannede medarbejdere med videreuddannelse inden for sprog, svarende til 2,9 mio. kr. Medarbejderne skal i et ét-årigt projekt arbejde ude i praksis sammen med børn og øvrigt personale og medvirke til at understøtte arbejdet med styrkelse af de generelle sproglige læringsmiljøer og børnenes deltagelsesmuligheder i leg og børnefællesskaber, faglig sparring og refleksion med det pædagogiske personale samt fokuserede sproglige indsatser for enkelte børn eller mindre børnegrupper.

Forskning peger på, at sproglige færdigheder kan være et afgørende parameter i børns overgang til skole og deres muligheder for at deltage aktivt i fællesskabet. Børn med stærke sproglige kompetencer klarer både sociale relationer og skolefaglige krav bedre, mens børn med svagere sproglige forudsætninger er mere udsatte for fremmedgørelse og faglige udfordringer. Variationen i de sproglige læringsmiljøer i de forskellige dagtilbud og børnenes sproglige kompetencer i overgangen fra dagtilbud til skole peger på behovet for yderligere systematisk styrkelse af sprogindsatsen, så alle børn får lige muligheder for mestring og deltagelse. Det vurderes, at en styrkelse af børnenes sproglige kompetencer vil kunne reducere senere skolefaglige udfordringer, fremme trivsel og understøtte leg og deltagelse i børnefællesskaber. På dagtilbudsområdet arbejdes der i forvejen med 'Sprog i samspil' - en praksisanvendelig forskningsinformeret kvalitetsguide. En ét-årig forstærket indsats på dette område med tilførsel af pædagogisk personale med sproglig videreuddannelse i praksis vil kunne bidrage til yderligere kvalificering af de pædagogiske læringsmiljøer, kompetenceudvikling af medarbejderne samt erfarings- og vidensopsamling til gavn for det samlede dagtilbudsområde. 

Erfaringer fra pilotprojektet med styrkede overgange mellem dagtilbud og skole peger på, at der kan være en kompleksitet i forhold til at vurdere, om børn har behov for ekstra støtte i overgangen til skole. Der ligger derfor en værdi i et generelt løft af de sproglige læringsmiljøer, der tilgodeser alle børn - samt mere fokuserede indsatser til de børn og mindre børnegrupper, der vurderes at have behov herfor. Samtidig viser erfaringerne, at tidlige og målrettede indsatser i dagtilbud kan have stor betydning for børns sproglige udvikling og dermed deres muligheder for at indgå aktivt i læringsfællesskaber i skolen.

Med projektet ønskes der derfor at opnå yderligere erfaringer med, hvordan en styrket og mere systematisk sprogindsats i dagtilbud kan styrke børnenes sproglige forudsætninger og dermed bidrage til at styrke børnenes sproglige udvikling og deltagelsesmuligheder i leg og børnefællesskaber. Erfaringerne fra projektet vil efterfølgende blive samlet og anvendt i arbejdet med at udvikle og udbrede indsatsen til hele dagtilbudsområdet.

Bemærkninger fra Center-MED 

• Ønske om at anvende midlerne til det, de er tiltænkt – styrkelse af normeringerne. Ønske om at midlerne fordeles decentralt og dermed kan være med til at øge normeringen. I forhold til det ét-årige perspektiv italesættes et ønske om at tænke anvendelsen sammen med de prioriteringer, der måtte komme for 2027 (Dette var med en forventning om, at alle midlerne blev prioriteret til forbedring af normeringerne og ikke til dækning af tidlig SFO start).
• BUPL FTR fremfører et forslag om en arbejdstidsaftale med finansiering. En aftale om arbejdstid for pædagogerne vil forbedre vilkårene for planlægning af hverdagen og dermed en afledt positiv effekt på normeringer. Forbedrede hverdagsvilkår vil potentielt også kunne anspore flere til at gå op i tid, hvilket er en faktor hvor Lyngby-Taarbæk Kommune ligger ganske lavt i forhold til andre kommuner, med 61% på deltid. 

I forhold til den af forvaltningen foreslåede anvendelse anerkender Center-MED, at der i et overordnet og tværgående perspektiv kan opleves et behov for en styrkelse af den sproglige indsats. Dog opleves det som ressourcekrævende og utilstrækkeligt med et så kortvarigt projekt, der efter Center-MED’s vurdering ikke kan forventes at forankres i et længerevarende perspektiv.

Forvaltningens ændrede anbefaling på baggrund af CenterMED's bemærkninger

På baggrund af CenterMED's bemærkninger - og ønsket om decentral fordeling af midlerne - foreslår forvaltningen følgende ændring af det oprindelige forslag:

• De 3 mio. kr. fordeles for en ét-årig periode decentralt til anvendelse som lønmidler i de fire netværk fremfor til specifikke ansættelser.
• Fordelingskriterierne aftales med netværkskoordinatorerne.
• Midlerne anbefales fortsat anvendt til en forebyggende indsats, der understøtter sprogarbejdet og børnenes sproglige kompetencer samt styrker den pædagogiske kvalitet. Det vil være op til lokal beslutning, hvordan midlerne anvendes tæt på og i praksis. Denne anvendelse ligger i tråd med implementeringstiltaget fra 2025 'Indsats tæt på' vedtaget som en del af 'Et samlet dagtilbudsområde, der kan mere for flere børn'. ’Indsats tæt på’ forstås som midler udlagt til de enkelte netværk, hvorefter lederne i fællesskab beslutter den lokale indsats. Det giver mulighed for at igangsætte hurtige initiativer helt tæt på praksis, der kan tilpasses de behov, der afdækkes i netværket eller i det enkelte dagtilbud. Dette med henblik på at øge trivslen, styrke kvaliteten samt have børneperspektivet i fokus. De besluttede initiativer evalueres med henblik på vidensdeling af læringspointer

Det bemærkes, at der er overførselsadgang for midlerne, hvilket indebærer, at indsatsen ikke er tidsmæssigt afgrænset til kalenderåret 2026. 

Det er forvaltningens vurdering, at forslaget fra BUPL's fællestillidsrepræsentant om en arbejdstidsaftale ikke vil tilføre området flere personaleressourcer, da der ikke vil være tale om permanente midler. 

Dagtilbudsloven, Den kommunale styrelseslov og 'Principper for økonomistyring i Lyngby-Taarbæks Kommune'.

Udmøntningen af midlerne afsat i Finansloven 2026 for 2027 og frem vil blive fremlagt i en senere sag når lovgivningsarbejdet og økonomiaftalen for 2027 er på plads.