Baggrund

Kommunen ejer og drifter i dag gadelys på de kommunale veje samt en del af gadelyset på private fællesveje. For gadelys på private fællesveje er der i dag en uensartet praksis, hvor nogle anlæg betales af kommunen, nogle betales af de private grundejere, og nogle driftes helt privat.

Denne forskellighed skyldes historiske forhold og tidligere kommunal praksis. Administrationen vurderer, at den nuværende situation er uhensigtsmæssig og vanskelig at administrere.

Fakta om gadelyset

På de offentlige veje er der ca. 10.000 gadelamper, som kommunen har ansvaret for. På private fællesveje er der ca. 2.000 gadelamper. Ca. 1.300 af disse lamper et tilkoblet det kommunale gadelys, og for 100 af disse opkræver kommunen betaling fra de private fællesveje. Ca. 700 lamper drives af private. Driften af en gadelampe koster ca. 300 kr. om året inkl. udgiften til strøm, som varierer. 

Tidligere sag om opklassificering af private fællesveje

Det daværende Infrastruktur- og Teknikudvalg besluttede i november 2018, at udvalget var positive overfor opklassificering af private fællesveje (inkl. belysning) til offentlige veje. Opklassificeringen omfattede alle private fællesveje og stier, hvis hovedformål er færdsel. Opklassificeringen var anslået at koste kommunen et større millionbeløb, hvilket kræver en særskilt anlægsbevilling, som pt. ikke er afsat. Opklassificeringen er derfor ikke realiseret, men administrationen kommunikerer i dag med ejere af private fællesveje ud fra en forudsætning om, at hensigten fortsat er gældende.

En ensartet model for private fællesveje

Administrationen anbefaler, at der fastlægges én entydig model for fremtidig drift og betaling af gadelys på private fællesveje. Dette vil give klarhed for både kommune og grundejere samt forenkle den fremtidige drift og administration. Det vil være hensigtsmæssigt at beslutte en ensartet model inden genudbud af driften af gadelyset, som sker i 2026.

I det følgende er tre mulige modeller vurderet på overordnet niveau.

Model 1 – Kommunen drifter og betaler gadelys på private fællesveje

Kommunen overtager ansvaret for drift og betaling af gadelys på private fællesveje. Tilslutning forudsætter frivillig og vederlagsfri overdragelse af eksisterende gadelys til kommunen, samt at anlæggene lever op til kommunens gældende krav.

Økonomiske konsekvenser (overordnet):

• Engangsudgift for kommunen i forbindelse med tilslutning af enkelte anlæg.
• En årlig, varig driftsudgift for kommunen.
• Ingen fremtidige udgifter for de private grundejere.

Modellen vurderes at være administrativt enkel og i overensstemmelse med den politiske hensigt om på sigt at opklassificere private fællesveje med væsentlig betydning for almen færdsel.

Model 2 – Kommunen drifter, private grundejere betaler

Kommunen varetager driften af gadelyset, men opkræver udgifterne hos de private fællesveje. Tilslutning er frivillig.

Økonomiske konsekvenser (overordnet):

• Kommunens nuværende udgifter reduceres, men der vil fortsat være udgifter til enkelte veje med almene hensyn.
• Øget administration som følge af opkrævning og især dokumentation over for private grundejere.
• Private grundejere vil få nye eller øgede udgifter.

Modellen vurderes at indebære betydelig risiko for utilfredshed blandt grundejere og er ikke i overensstemmelse med den tidligere politiske hensigt om opklassificering af vejene.

Model 3 – Private grundejere drifter og betaler selv

Kommunen ophører med at varetage belysning på private fællesveje. Eksisterende anlæg frakobles den kommunale belysning og overdrages til private.

Økonomiske konsekvenser (overordnet):

• Betydelig engangsudgift for kommunen i forbindelse med frakobling og overdragelse.
• Begrænsede fremtidige driftsudgifter for kommunen.
• Private grundejere overtager fuldt ansvar og udgifter.

Modellen vurderes at medføre betydelig modstand blandt grundejere og øget administrativ belastning i en overgangsperiode.

Samlet økonomisk overblik

Skemaet nedenfor viser de skønnede økonomiske konsekvenser for kommunen ved de tre modeller (cirkabeløb).

For de private fællesveje vil model 1 være den mest fordelagtige, da de fremover ikke vil have udgifter til drift af gadelys. Model 2 og 3 vil fortsat medføre udgifter for de private fællesveje. For de fleste private fællesveje vil udgifter blive forøget.

Finansiering

Den forventede øgede driftsudgift vurderes uanset valg af model at kunne rummes inden for politikområde 3, Veje, trafik og klima, blandt andet som følge af forventede besparelser ved kommunens overgang til el-drift af busser. Engangsudgiften ved model 3 vurderes ikke at kunne rummes inden for eksisterende rammer.

Reguleret indtægtsbudget

På politikområde 3, Veje, trafik og klima er der i dag en forventet indtægt fra opkrævning fra private grundejere ved private fællesveje på 1,4 mio. kr. om året. Kommunens nuværende indtægter fra opkrævning hos private grundejere vil skulle nedjusteres uanset valg af model, idet opkrævningen enten bortfalder eller modsvares af tilsvarende udgifter.

Juridisk vurdering

Belysning på private fællesveje er reguleret af privatvejslovens § 59. Udgangspunktet er, at udgifter til anlæg og drift af belysning på private fællesveje afholdes af de private grundejere. Kommunen kan dog helt eller delvist afholde udgifterne, hvis vejen har væsentlig betydning for den almene færdsel, eller hvis andre almene offentlige hensyn – såsom trafiksikkerhed, tryghed, ensartet bybelysning eller sammenhæng i vejnettet – taler for det.

Efter bestemmelsen kan kommunalbestyrelsen kræve, at private fællesveje holdes belyst, hvis det er nødvendigt af hensyn til færdslen eller for at tilgodese andre almene, offentlige hensyn. Administrationen vurderer, at hovedparten af de private fællesveje, hvor kommunen i dag betaler for belysningen, opfylder kriterierne i privatvejslovens § 59, og at kommunens nuværende betaling derfor hviler på et lovligt grundlag. Der findes dog ikke et fuldstændigt overblik over alle veje.

Valg af model 2 eller 3 forudsætter, at de pågældende veje ikke kræves belyst af hensyn til hverken den almene færdsel eller andre almene offentlige hensyn. En differentiering, hvor nogle veje betales af kommunen og andre ikke, er juridisk mulig, men vurderes administrativt vanskelig at gennemføre på en entydig og retfærdig måde.

Administrationens samlede vurdering

Administrationen vurderer samlet set, at model 1 er den mest hensigtsmæssige løsning. Modellen understøtter tidligere politiske tilkendegivelser, sikrer en klar og lovmedholdelig praksis, reducerer administrationen og forventes at have størst opbakning blandt grundejerne.

Næste skridt

Administrationen vil på baggrund af udvalgets beslutning om principmodel, udarbejde det materiale og beslutningsoplæg, der er nødvendigt for at realisere og implementere den valgte model. Ved Model 1 er det blandt andet en beslutning af, hvilke konkrete veje, som skal kræves belyst og indgå den kommunale drift.

Beslutning af model 1 og model 2 har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Hvorimod model 3 vil kræve en særskilt bevilling til finansiering.

Lov om offentlige veje

Lov om private fællesveje

Begrænset, positiv konsekvens.

Plan-Trafik- og Klimaudvalget

18/6752  Ligebehandling af boligveje