I forbindelse med budgetaftalen for 2025 er det besluttet, at der skal igangsættes en strukturdebat for de tre kommunale havne, Attrup Havn, Haverslev Havn og Gjøl Havn. Teknik- og Miljøudvalget har efterfølgende den 3. februar 2025 godkendt kommissoriet for arbejdet med udviklingen af havnene i Jammerbugt Kommune. I overensstemmelse med kommissoriet for arbejdet med havnestrukturen godkendte Teknik- og Miljøudvalget i 2025 leverance 1 og leverance 2.

Leverance 1 omhandlede: Aktiviteter på havnene og brugere af havnene i dag, allerede eksisterende oplæg i forhold til udvikling af havnene, driftsudgifter og udvikling heraf de seneste fem år, havnenes tilstand og behov for vedligeholdelse, muligheder og begrænsninger i forhold til gældende lokalplaner, muligheder og begrænsninger i forhold til natur- og kystbeskyttelse og beskrivelse af den videre proces i forbindelse med en eventuel udvidelse af Gjøl havn.

Leverance 2 omhandlede: Udviklingsmuligheder og tendenser i forhold til nye aktiviteter og aktører, fysiske udviklingsmuligheder, herunder udvidelse af Gjøl havn, fremtidige anlæg- og driftsudgifter, herunder klimatilpasning, udvikling af turisme, alternative ejer- og driftsformer og afklaring af eksterne finansieringsmuligheder i forhold til drift og anlæg.

Forslag til den videre proces omkring den fremtidige havnestruktur 2026

På Klima-, Teknik- og Miljøudvalget i maj nedsættes en styregruppe og et kommissorie for styregruppen. Kommissoriet for styregruppen skal lede frem til, at der i december 2026 kan besluttes den fremtidige struktur for havnene i Jammerbugt Kommune.

Det foreslås, at dialogen med brugerne og foreningerne på havnene indledes med et fællesmøde for aktørerne på de tre havne ultimo maj. Et fællesmøde som har til formål at skabe en fælles referenceramme med afsæt i leverance et og to samt oplæg og vidensdeling fra andre organisationer og kommuner omkring, hvor de har organiseret driften af de kommunale lystbådehavne. Herefter igangsættes den bilaterale dialog med de enkelte havne.

Som en del af anden leverance blev der særskilt for hver havn afholdt møder med havnens brugere og foreninger. På disse møder blev der udover visioner for havnens fysiske udvikling også drøftet, visioner for den fremtidige drift af de enkelte havne. Umiddelbart er der lovgivning som afventes, lovgivning som er central for en drøftelse af en fremtidig havnestruktur i Jammerbugt Kommune. Her tænkes især på afklaring omkring autocampere og Lov om ændring af selskabsskatteloven, konkursskatteloven og ligningsloven (Ophævelse af skattefrihed for visse havne).

Dialogen i forbindelse med anden leverance med brugerne og foreningerne på de enkelte havne giver mulighed for at forfølge forskellige spor for havnene.

Gjøl Havn: For Gjøl Havn foreslås, at der i 2026 arbejdes videre med at finansiere et revideret skitseprojekt og efterfølgende udvikling af et skitseprojekt. Et skitseprojekt, der som udgangspunkt skal være realistisk både i forhold til behov, mulighed for at opnå dispensation fra Kystdirektoratet og som ikke er i modstrid med de forskellige typer af naturbeskyttelser som omgiver Gjøl Havn. Ligeledes skal der være tale om et projekt som også økonomisk er bæredygtig og realistisk. I december 2025 blev der bevilget 300.000 kr. fra den nationale Landdistriktspulje til et skitseprojekt, det forventes at udgiften holdes inden for rammen. Samtidig igangsættes en dialog med foreningerne på Gjøl Havn omkring den fremtidige drift og organisering.

Attrup Havn: For Attrup Havn igangsættes en dialog med bådlauget omkring den fremtidige drift og organisering med udgangspunkt i den positive dialog herom på brugermøde i forbindelse med første leverance. Der skal opstilles og afklares forskellige former for organisering, eksempelvis kan havene drives gennem brugsretsaftaler som bruges i Aalborg Kommune eller vil fordelene være større ved at havnen etableres som selvejende institution etc.

Haverslev Havn: Som beskrevet i leverance et, er Haverslev Havn den havn, hvor bådlauget er mest involveret i den daglige drift og i mindre vedligeholdelsesopgaver. Hvilket sker med afsæt i, at bådlauget får alle indtægter fra fastliggere, gæstesejlere og autocampere samt et årligt kommunalt tilskud. Med dette afsæt udarbejdes der modeller for fremtidige organiserings- og driftsformer i dialog med bådlauget.

Nedenstående er forslag til den kommende proces skitseret:

Klima-, Teknik- og Miljøudvalget den 13. april 2026.

Omkostningerne til afholdelse af fællesmøde andrager cirka 25.000 kr., der finansieres af driften.