Økonomiudvalget behandlede sagen "Status på forhold vedr. ukrainske flygtninge og behov for inddragelse af fællesarealer til indkvartering" d. 18. marts 2026, og vedtog at fællesarealer på indkvarteringsstederne med kort varsel kan inddrages til indkvartering. Sagen var suppleret af 2 bilag, der beskrev den trivselsmæssige situation på indkvarteringsstederne og forventninger til ændringer af særloven, som de ukrainske flygtninge opholder sig efter. Med nærværende sag forelægges Social- og Beskæftigelsesudvalget til orientering beskrivelsen af den trivselsmæssige situation på indkvarteringsstederne og forventninger til ændringer af særloven.

 

Den ukrainske lovændring i august 2025, der tillod mænd mellem 18 og 22 år at udrejse, har øget tilstrømningen af unge mænd til Danmark og Rudersdal Kommune og dermed behovet for midlertidig indkvartering. I perioden januar–august 2025 ankom ca. 4 ukrainske flygtninge om måneden, mens tallet efter september 2025 steg til over 15 flygtninge pr. måned. Der kan muligvis ses en tendens til, at antallet af ankomster er faldende fra et relativt meget højt niveau i efteråret 2025 (se bilag 1). Det er forvaltningens erfaring, at særligt gruppen af unge mænd har betydelige trivselsmæssige og sociale udfordringer ved ankomsten til Danmark. Derudover ankommer fortsat flere familier, ældre og psykisk sårbare personer fra krigsramte områder, hvilket øger behovet for social og psykosocial støtte. 

 

Siden foråret 2024 har Rudersdal Kommunes anvist ledige almene lejeboliger eller kommunens egne boliger, der ikke kunne anvises til borgere på den sociale boligventeliste, til ukrainere, som er i job og har den nødvendige betalingsevne. Det har betydet, at 22 ukrainske familier (69 personer i alt) i perioden er flyttet fra de midlertidige indkvarteringssteder til egen bolig. 

 

Med det stigende antal ukrainske flygtninge på indkvarteringssteder øges også det generelle konfliktniveau. Det skyldes ikke nødvendigvis de nyankomne flygtninge i sig selv, men nærmere det generelle tryk på kapaciteten, hvor flere og flere flygtninge bor tæt sammen gennem længere tid. Trivselssituationen kan udvikle sig yderligere negativt, da der tidligere er oplevet forsinkede krise-/traume-reaktioner indtræde efter at flygtninge har boet på indkvarteringsstederne i en periode. En af måderne, hvorpå konflikter håndteres på indkvarteringsstederne, er ved at flytte enkelte personer eller familier til andre af indkvarteringsstedernes lokaliteter, når det er muligt.

 

Der er seks indkvarteringssteder og fire medarbejdere i indkvarteringsteamet, som arbejder med forskelligartede trivselsrelaterede tiltag og aktiviteter. Arbejdet med trivsel er stærkt afhængigt af frivillige samt interne såvel som eksterne samarbejdspartnere. Dette samarbejde har ført til en lang række aktiviteter og tiltag:

 

 

Frivilligcentret og Kulturområdet er centrale partnere i ovennævnte indsatser.

 

Der er dialog med Røde Kors og Frivilligcentret om rekruttering af flere frivillige, der kan understøtte trivselsindsatsen på de midlertidige indkvarteringssteder. Indkvarteringsmedarbejderne har en central rolle i at håndtere og mægle i konflikter, men også de frivillige bliver oftere og oftere involveret i konfliktfyldte situationer. Det forsøges håndteret med let adgang til råd og vejledning fra medarbejderne og med god hjælp fra Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp, der har et godt beredskab med debriefing og psykisk støtte til de frivillige, der er organiseret via dem.

 

På det generelle plan må det konstateres, at det boligsociale miljø er påvirket af, at de fordrevne flygtninge har været indkvarteret sammen i relativt lang tid. Det giver anledning til konflikter i hverdagen om larm/støj, anvendelse af toilet- og køkkenfaciliteter mv., samt konflikter relateret til alkoholforbrug. En del ukrainere udtrykker også modstand mod ankomsten af mandlige ukrainere, som til tider bebrejdes, at de ikke er i Ukraine og ”gør deres pligt”, når nu andres mandlige slægtninge er i krig, sårede eller dræbt i krigen. Med flere ukrainske flygtninge på samme plads forventes et øget konfliktniveau og generelt dårligere trivsel.

 

Medarbejderne på indkvarteringsstederne har et særligt ansvar for at opdage og underrette om alvorlig mistrivsel i familierne på indkvarteringsstederne, hvilket har resulteret i en række aktive børnesager. 11 % af kommunens anbringelsessager vedrører ukrainske børn. Anbringelsessagerne vedrørende ukrainske børn udgør en hel sagsstamme for én sagsbehandler, hvilket også gør sig gældende i forhold til sagsbehandlingen vedrørende forebyggelse i relation til ukrainske flygtninge.

 

Et barn, der er anbragt – uagtet om det er med eller uden samtykke – vil i udgangspunktet skulle forblive anbragt, hvis forældrene rejser ud af landet, såfremt betingelserne for anbringelsen forsat er til stede. Myndighed vil naturligvis altid i de enkelte tilfælde lave en konkret vurdering af, hvorvidt det er til barnets bedste at rejse med. Myndigheds erfaringer er dog, at næsten alle anbringelserne af ukrainske børn sker på baggrund af utilstrækkelig omsorg, som det ofte må antages også vil være situationen i Ukraine.

 

I de tilfælde hvor et barn er anbragt i familiens netværk, for eksempel hos barnets mormor, og mormor udrejser, så er det sandsynligt, at Myndighed vil vurdere, at barnet skal rejse med mormoren. Myndighed vil i de tilfælde lave en mellem-national underretning til det pågældende land, så destinationslandet kan have en opmærksomhed.

 

I de tilfælde hvor der er tale om en anbringelse med samtykke fra forældrene, og hvor forældrene trækker samtykket samt ønsker barnet med til Ukraine vil forvaltningen vurdere, om der er grundlag for at indstille til Børn- og Ungeudvalget med henblik på anbringelse uden samtykke.

 

Der har i konkrete sager også været tale om voksne med behov for psykosocial støtte og anden støtte for eksempel hjemmepleje eller sygepleje. Det kan ikke på det nuværende erfaringsgrundlag vurderes, om der er et øget behov for psykosocial støtte mv. til de flygtninge, der aktuelt ankommer. Behovet kan dog vise sig på et senere tidspunkt som en efterreaktion, så det er på nuværende tidspunkt for tidligt at konkludere, at de ikke har brug for sådan en indsats.

 

Det er især to grupper, der har behov for psykosocial støtte:

 

Den ene gruppe er de særligt udsatte ukrainere, som for eksempel har bortsprængte lemmer, er blinde eller har kognitive/demens-lignende udfordringer, som foruden hjemmepleje/sygepleje, også har brug for tættere støtte leveret af kommunens udgående bostøtte til at begå sig i Danmark (betale regninger, MitID, transport til læge/hospital mm.).

 

Den anden gruppe er særligt udsatte familier, hvor der er behov for familiebehandlende støtte. Årsagerne kan her være, at der er tale om unge, der ankommer som uledsagede flygtninge (under 18 år), alkoholproblemer i familierne og/eller psykiske samt sociale udfordringer mv.

 

Desuden er der aktuelt 2 ukrainske flygtninge, hvoraf den ene er godkendt til en plejebolig, og den anden er i gang med en ansøgning. Det giver en ny økonomisk udfordring, når flygtninge får behov for en plejebolig, uden at have økonomi til at kunne betale for indskudslån, husleje samt månedlig ydelsespakke. Ydelsesområdet har ikke lovhjemmel til at bevilge boligindskud/depositum til denne gruppe, da de reelt ikke har råd til at sidde i den anviste bolig. Der er heller ikke lovhjemmel til for eksempel at yde et fast månedligt tilskud til husleje eller til ydelsespakkerne. Forvaltningen er i dialog med KL om, hvordan disse sager skal håndteres fremadrettet.

 

Siden 1. september 2025 har Jobcenteret/Beskæftigelse (pr. 28. februar 2026) modtaget 73 nye ukrainske ydelsesmodtagere, hvoraf en stor del er fra gruppen af unge mænd. Forvaltningen har erfaret, at det gennemsnitlige uddannelsesniveau er lavt, og samtidig at en del af flygtningene har høje forventninger til løn, antal arbejdstimer og til lav transporttid i forhold til hvad deres kompetenceniveau og sprogkundskab rimeligvis giver anledning til. Af de jobparate ukrainske flygtninge i Rudersdal Kommune er 75 % pr. januar 2026 i beskæftigelse. Andelen er tilsvarende Gentofte Kommune (76 %) og hovedstadsregionen samlet set (74 %), lavere end Hørsholm (83 %) og større end Gladsaxe Kommune (69 %) samt Lyngby-Taarbæk Kommune (68 %).

 

I de sager, hvor det er muligt, arbejdes der mod IGU (integrationsgrunduddannelse) eller beskæftigelse indenfor brancher, hvor sprog ikke er et krav, eller hvor arbejdsgiver kan sætte flygtningenes ukrainske baggrund spil. IGU er lønnet praktik og uddannelse, og er ikke kompetencegivende til videregående uddannelser.

 

Nogle flygtninge kan også selv finde beskæftigelse eller finde beskæftigelse ved hjælp af mentorer eller frivillige hjælpere. I relation til det tilbyder kommunen en online jobsøgningshjælp (kaldet Digital jobhelp), der er på ukrainsk og målrettet de ukrainere, der er selvhjulpne i forhold til jobsøgning.

 

Ydelsesområdet oplever et øget pres på både økonomi og sagsbehandling i forhold til modtagelse, hjælp til ansøgninger samt sagsbehandling af ansøgninger om kontanthjælp, udlevering og håndtering af kontanter samt flere ansøgninger om enkeltydelser til for eksempel tandbehandling og medicinudgifter. Der er også et øget pres på sagsbehandlingen i Borgerservice for eksempel til udstedelse MitID og til indrejse.