Forvaltningen har udarbejdet klageredegørelse for 2025, som omfatter klager over afgørelser og sagsbehandling på det specialiserede børne-, unge- og voksenområde.

 

Klagesagsredegørelsen indeholder, udover oplysninger om antal afgørelser og antal klager over afgørelser, oplysninger om resultatet af Ankestyrelsens afgørelser.  

 

Derudover indeholder redegørelsen en beskrivelse af forvaltningens generelle håndtering af klagesager, samt forvaltningens anvendelse af Ankestyrelsens principafgørelser og praksisundersøgelser.

 

Når en borger klager over en afgørelse, skal forvaltningen altid revurdere afgørelsen. Det betyder, at der foregår en ny sagsbehandling på baggrund af klagen. Hvis borgeren får medhold ved den fornyede vurdering af sagen, sendes klagen ikke videre til Ankestyrelsen. Hvis borgeren ikke får fuldt medhold, sender forvaltningen klagen og sagens akter videre til Ankestyrelsen.

 

Borgeren har en klagefrist på 4 uger fra modtagelse af afgørelsen. Forvaltningen har tilsvarende en frist på 4 uger til at genvurdere sagen efter modtagelsen af klagen. Forvaltningen kan fastholde afgørelsen og dermed sende sagen til endelig afgørelse i Ankestyrelsen. Forvaltningen kan også ændre afgørelsen helt eller delvist, eller give klager medhold.

 

 

I alt modtog forvaltningen 90 klager over afgørelser i 2025 ud af 1.615 afgørelser. Af disse blev 12 afgørelser revurderet til klagers fordel. Ankestyrelsen behandlede 41 klager i 2025 ud af de resterende 78 klager. Af de 41 behandlede afgørelser blev 9 stadfæstet, 5 blev ændret og 27 blev hjemvist.

 

I forbindelse med implementering af Barnets Lov, skærpes kravene om inddragelse af barnet. Det har været uklart, hvordan dette forhold i loven skulle tolkes ift. kommunernes mulighed for begrundet, at fravige kravet om inddragelse – herunder i de tilfælde, hvor barnet ikke aldersmæssigt eller pga. funktionsniveau kan medvirke til en sådan inddragelse i sagsbehandlingen.

 

Forvaltningen anlægger således et fagligt skøn om, hvornår børneinddragelse kan undlades. I juni 2025 præciserer Ankestyrelsen deres praksis vedrørende børneinddragelse. Det tydeliggøres, at børn som altovervejende hovedregel, skal inddrages i deres egen sag. Ankestyrelsen fortolker den nye lovgivning således, at kravet om inddragelse har karakter af en garantiforskrift, som betyder, at manglende overholdelse af inddragelseskravet, i udgangspunkt gør afgørelsen ugyldig.

 

Fra juni 2025 har Forvaltningen ændret praksis, så den er i overensstemmelse med Ankestyrelsens præcisering. De sager der er behandlet af Ankestyrelsen og er hjemvist grundet manglende inddragelse, er alle behandlet af forvaltningen før Ankestyrelsens præcisering til kommunerne i Juni 2025.

 

Forvaltningen har gennemført en analyse af hjemvisningsårsag for så vidt angår de 27 hjemviste sager samt de 5 ophørte/omgjorte sager. Gennemgangen viser, at hovedparten af hjemvisningerne skyldes manglende eller utilstrækkelig inddragelse i strid med barnets lov § 5. Ankestyrelsen tillægger dette væsentlig betydning, som en garantiforskrift. Forvaltningen igangsætter i juni 2025 en række initiativer, der allerede har forbedret praksis, herunder styrket dokumentation, tydeligere begrundelser og øget brug af alternative inddragelsesmetoder.

 

Gennemgangen viser, at forvaltningen i perioden fra barnets lovs ikrafttræden i januar 2024 og frem til Ankestyrelsens praksispræcisering i juni 2025, ofte har begrundet manglende inddragelse med hensynet til, at barnet kunne blive belastet – særligt i sager om børn med omfattende funktionsnedsættelser.

 

Før offentliggørelsen af principmeddelelserne og returafgørelserne fra Ankestyrelsen, har der været usikkerhed om, hvornår undtagelsesbestemmelsen i § 5, stk. 4, kunne anvendes. Praksis er nu tilpasset, så direkte eller alternativ inddragelse altid gennemføres og dokumenteres.

 

Udover de realitetsbehandlede klager, blev der registreret 35 klager over sagsbehandling - det samme som 2024. Klagerne handler primært om langsommelig sagsbehandling og ønske om sagsbehandlerskift.

 

I 2025 har Ankestyrelsen behandlet i alt 15 klager over trufne afgørelser. Det estimeres til sammenligning, at Myndighed årligt træffer omkring 1.000 afgørelser på voksenområdet. Ingen sager blev ændret, 6 blev stadfæstet, og 9 hjemvist.

 

Forvaltningen modtog ud over klagerne over afgørelser i 2024 9 klager over sagsbehandlingen, hvilket er en stigning fra året før 7 klager i 2024. Klagerne handler primært om ønske om sagsbehandlerskift eller langsom sagsbehandling.

 

For at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen forelægges alle klagesager forvaltningens ledelse og afgørelserne drøftes mellem sagsbehandlerne for at opnå læring i forhold til, hvad Ankestyrelsen lægger vægt på. Derudover deltager sagsbehandlerne løbende på kurser i relevant lovgivning med henblik på, at sikre et kvalificeret beslutningsgrundlag.

 

Endvidere følger forvaltningen kontinuerligt med i Ankestyrelsens orienteringer om principafgørelser samt Ankestyrelsens praksisundersøgelser for at sikre, at Forvaltningens praksis er i overensstemmelse med lovgivningen og Ankestyrelsens vurderinger. Forvaltningen forholder sig altid til Ankestyrelsens opgørelser herunder Danmarkskortet, som anvendes målrettet i organisationens kontinuerlige læring. På tilsvarende vis, er Ankestyrelsens Handicapbarometer aktuelt med til at sætte særligt fokus på forvaltningens sagsbehandling i ledsagerordninger.

 

Myndighed arbejder systematisk med kvalitet i sagsbehandlingen og opkvalificering af medarbejdere. 

 

Som led i kvalitetssikringen har børneområdet netop afsluttet et flerårigt Task Force forløb (2023–2026) med Social- og Boligstyrelsen og Ankestyrelsen. Målet var at styrke det systematiske sagsarbejde og sikre høj faglig kvalitet. Social- og Beskæftigelsesudvalget vil på et senere møde blive forelagt en nærmere præsentation af forløbet.

 

I 2025 har alle sagsbehandlere på det specialiserede voksenområde deltaget i et lokalt forankret opkvalificeringsforløb, hvor fokus er på udredning af borgerens behov (VUM 2.0), indsatsvurdering og konkret udmåling af støtte.