I august 2025 pegede en efterretningsvurdering fra NSK på, at ejere, ansatte og samarbejdspartnere på syv ud af otte undersøgte private sociale tilbud kunne være involveret i organiseret økonomisk kriminalitet. I slutningen af november 2025 udkom en omfattende efterretningsrapport fra NSK. Den viste, at der på 15 % af de private, sociale botilbud er minimum fem underretninger om hvidvask i perioden 2018-2025 – og på 40 % af tilbuddene er der minimum én underretning. Der er 301 godkendte private sociale botilbud i Danmark, og 320 private tilbud i alt.

Efterretningsrapporten fra NSK påpegede bl.a. følgende:

• Der er stærke indikationer på, at ejere, ansatte og samarbejdspartnere i private socialtilbud kan være involveret i kriminalitet.
• Særligt svindel med offentlige midler, hvidvask samt moms- og skattesvig fremhæves som centrale kriminalitetsformer.
• Flere ejere og ansatte har relationer til rocker-/bandemiljøer eller andre kriminelle netværk.
• Der er fundet tegn på komplekse selskabskonstruktioner, fakturafabrikker og betalinger til ejernes egne selskaber, som kan bruges til at føre penge ud af virksomhederne.
• Problemet kan underminere tilliden til velfærdssystemet og risikere at skade udsatte borgere, som ikke får den støtte, de har krav på.

1. Situationen i Helsingør Kommune og samarbejdet med Hvidvasksekretariatet

Helsingør Kommune samarbejder med Hvidvasksekretariatet, og fik mulighed for at få gennemgået tilbud, som børne- og voksenområdet anvender. Helsingør Kommune har modtaget en række oplysninger, som ikke må videregives, men har været i dialog med både Socialtilsyn, NSK samt Kommunernes Landsforening (KL)

2. Hvad gør Helsingør Kommune?

Medarbejderne er blevet gjort opmærksom på, at kommunerne sammen med øvrige myndigheder fra 1. juli 2025 har pligt til at underrette Hvidvasksekretariatet, hvis myndigheden får kendskab til forhold, der giver grund til at tro, at disse kan have tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering.

Rådgiverne fører personrettet tilsyn med alle borgere i alle tilbud med fokus på den faglige kvalitet og sammenhængen mellem de ydelser, som kommunen har bestilt og det tilbud, som borgeren får.

Koncernledelsen er blevet orienteret om udfordringen med velfærdskriminalitet. De har taget til efterretning og videre bearbejdning i deres centre, at det er nødvendigt med et skærpet fokus på velfærdskriminalitet. De har desuden bedt Udbud og Indkøb om at undersøge, om Helsingør Kommune kan skærpe opmærksomheden på velfærdskriminalitet i vores kontraktgrundlag.

Helsingør Kommune har været inviteret til en kort dialog med KL, for at sætte fokus på børne- og voksenområdets oplevelser i forbindelse med kommunens modtagne oplysninger fra NSK. Det er Helsingør Kommunes vurdering, at det ikke er en kommunal opgave at være efterforsker, og kommunen har ligeledes rejst, at Socialtilsynet heller ikke har den fornødne hjemmel. Det er Helsingør Kommunes vurdering, at der bør være klare rammer for, hvem der har ansvaret i forskellige situationer.

3. Hvad gør Socialtilsynet?

Socialtilsynet har ansvaret for tilsyn med tilbuddenes økonomi. Når Socialtilsynet modtager underretninger fra andre myndigheder (fx Hvidvasksekretariatet) om økonomiske forhold, behandler de oplysningerne og vurderer om oplysningerne giver anledning til yderligere undersøgelser af tilbuddenes økonomi ud fra lov om socialtilsyn §§ 11 a og b, eller en ændret risikovurdering af tilbuddet.

Socialtilsynet orienterer borgernes handlekommuner, når der er bekymring for forholdene i et tilbud og/eller træffer afgørelse om påbud, skærpet tilsyn eller ophør.

Helsingør Kommune er ikke blevet orienteret om nogen af de tilbud, som Hvidvasksekretariatet efterforsker.

4. Hvad gør politiet?

Hvidvasksekretariatet er en civil efterretningsenhed under politienheden NSK, der modtager, analyserer og viderebringer underretninger om hvidvask og terrorfinansiering. Hvidvasksekretariatet viderebringer oplysninger til bl.a. andre enheder i politiet, til SKAT eller andre relevante myndigheder. Når en politienhed får underretningen, kan den blive grundlag for at opstarte en efterforskning, indgå i en igangværende efterforskning eller indgå i politiets generelle forståelse af kriminalitetsbilledet.

5. Snyd og svigt-pakke

Den 9. januar 2026 indgik Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om en række tiltag, der skal modvirke snyd og svigt på sociale tilbud. Den indeholder følgende:

• Skærpede regler om ansvar og karantæne
  • Ejere, bestyrelsesmedlemmer og ledere kan få karantæne – op til 5 år – hvis tilbud drives på en måde, der fører til ophør af godkendelse.
  • Personer dømt for alvorlig kriminalitet (f.eks. vold, narkotika, hvidvask, banderelateret kriminalitet) kan frakendes retten til at eje, lede eller arbejde på sociale tilbud i en periode.
• Styrket myndighedssamarbejde og oplysningspligt
  • Socialtilsyn skal dele oplysninger bedre – bl.a. om karantæne – og der etableres muligheder for dataudveksling med Skattestyrelsen, politi og andre myndigheder.
  • Tilbud skal fremover informere socialtilsynet om bl.a. ansættelse af nye ledere og familiemedlemmer i ledelsen for at afdække mulig risiko.
  • Tilbud skal allerede i dag informere socialtilsynet om bekymrende forhold, men nu er det specificeret, at det kan være stor personalegennemstrømning, sygdom, gentagne episoder med magtanvendelser, påbud fra Arbejdstilsynet og stofmisbrug blandt anbragte børn og unge.
• Skærpede krav til ansatte og godkendelse
  • Straffeattester bliver et krav for godkendelse – personer med visse domme må ikke arbejde i sociale tilbud.
  • Skærpede regler for hvem der må indgå i tilbuddets bestyrelse.
• Stop for ikke-godkendte tilbud
  • Kommuners mulighed for at bruge ikke-godkendte sociale tilbud i akutte situationer ophæves. I stedet kan godkendte tilbud forhåndsgodkendes til akutanbringelser i op til 12 uger under kontrollerede rammer.
• Øget økonomisk tilsyn
  • Der laves fælles retningslinjer for, hvornår revisorer og socialtilsynet skal underrette om økonomiske uregelmæssigheder og anvende flere datakilder til at opdage snyd – fx får socialtilsynet mulighed for at udveksle oplysninger med Skatteforvaltningen.

Derudover bliver eksisterende lovgivning skærpet og præciseret.