At 1: Taget til orientering med følgende tilføjelser:

Faste punkter: 

• Orientering om lukning af plejecentre
• Orientering om faste teams
• Orientering om lokalplejehjem
• Orientering om Sundhedsråd.

Yderligere spørgsmål fra Ældrerådet:

Spørgsmål: Hvordan er indsatsen tilrettelagt i forhold til personer under folkepensionsalderen, herunder Ældrerådets målgruppe 60+ årige ? Her tænkes på undtagelsesbestemmelsen i ældreloven.

Se nedenfor.
Vedr. alderskriteriet med henvisning til folkepensionsalderen så er der i Ældreloven undtagelsesbestemmelse for personer under folkepensionsalderen, idet ældreloven også finder anvendelse for ældre personer, som opholder sig lovligt her i landet, og som ikke har opnået folkepensionsalderen, når det efter en samlet vurdering af personens livssituation vurderes, at behovet for pleje og omsorg til varetagelsen af den daglige livsførelse svarer til de behov, som ældre personer, der har nået folkepensionsalderen, kan have jfr. §2 stk. 1

Svar: De fleste borgere under 60 år, der har et plejebehov, hører under servicelovens bestemmelser. Den væsentligste forskel for borgeren er måden de modtager afgørelser på. Deres pleje leveres fra de faste teams. 

Spørgsmål: Men hvordan med undtagelsesbestemmelsen i ældrelovens §2 stk. 2 for 60+ og op til folkepensionsalderen? Denne gruppe ældre er indenfor Ældrerådets målgruppe. 
Spørgsmål: Hvordan får vi det beskrevet tydeligt i Ældrerådets vedtægter?  

Svar på spørgsmålene: Ældrelovens § 34, stk. 1. forholder til Ældrerådets virke og ikke til specifikke paragraffer i ældreloven eller andre lovgivninger. Ældrerådets område er alle borgere +60.  Derfor er det fyldestgørende at skrive ældrelovens § 34, stk. 1. Spørgsmålet er besvaret med afsæt i at der henvises til vedtægternes § 2 om formål. Vi er basalt ude i juridisk korrektur her. Det er min vurdering at formålsbestemmelsen i § 2, alene afspejler sig i ældrelovens § 34, stk. 1. §§ 35-37 vedrører proceduren om vedtægter, økonomi, høring etc – ikke formålet. I forhold til undtagelsesbestemmelsen i ældrelovens § 2, beskriver den rigtig nok – at visse borgere, som endnu ikke er fyldt 60 år, er omfattet af ældreloven. Det er min fortolkning, at der ikke er noget til hinder for at det indskrives i vedtægterne, at Ældrerådets målgruppe primært retter sig mod borgere på 60 år eller derover, men også kan omfatte de personer under 60, der modtager ydelser efter ældreloven, herunder § 2, stk. 2-gruppen.

Administrationen gør opmærksom på, at vi gerne mødes med repræsentanter vedr. forståelse og tilpasning af vedtægter.

Høring
For at sikre, at Ældrerådets rådgivende funktion får reel betydning, skal rådet høres i god tid inden kommunalbestyrelsen træffer endelige beslutninger. Når Ældrerådet skal høres om alle sager, der vedrører ældre, kan høringen ikke indsnævres til sager, der udelukkende eller i overvejende grad vedrører ældre. Med alle sager menes også de sager, der behandles for lukkede døre. 

Spørgsmål: Betyder det ikke, at forvaltningens bemærkning om, at ældrerådet ikke skal høres i sager der behandles for lukkede døre er forkert, og at ældrerådets forslag til tekst i vedtægten er korrekt?

Svar: Teksten om at Ældrerådet skal høres i lukkede sager, er korrigeret, da vi ikke kan love, at vi altid hører Ældrerådet i relevante lukkede sager, grundet andre hensyn. Samtidig kan vi heller ikke udelukke, at der kan være lukkede sager, hvor vi kan og skal høre Ældrerådet. Vi hører Ældrerådet, når det er foreneligt med gældende regler om bl.a. tavshedspligt, databeskyttelse, interne beslutningsprocesser etc. Det kan være både i lukkede og åbne sager. I lukkede sager, hvor hensyn til disse regler medfører, at høring ikke kan finde sted, kan vi orientere Ældrerådet i videst mulig omgang om de overordnede rammer og konsekvenser for ældre.

Diæter
Efter ældrelovens § 35, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen yde diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjenester og udgiftsgodtgørelse til ældrerådets medlemmer efter reglerne i § 16 a i lov om kommunernes styrelse. Ønsket er, at det er ovenstående tekst, vedtægterne skal indeholde, idet det understreger, at der er tale om en lovbestemt ydelse efter ældreloven.  
(Vejledning nr. 998 af 07/05/2025 (gældende) Vejledning om ældreloven (retsinformation)

Svar: Det er normal praksis, at vi henviser til den lovhjemmel, der regulerer forholdet, frem for lovreglen, som blot peger på den egentlige lovhjemmel. At henvise direkte til kommunestyrelseslovens § 16 a er mest juridisk præcist. Hvis det er vigtigt for rådet at begge regler nævnes, så gør vi det. Eksempelvis sådan: Der ydes diæter etc. jf. kommunestyrelseslovens § 16 a, jf. ældrelovens § 35, stk. 3.

I november 2025 blev igangsat pilotafprøvning af screeningsmodel, der skal styrke borgerinddragelse og skabe mere kvalificeret dialog mellem borger og visitation. Formålet er at understøtte en helhedsorienteret behovsvurdering, hvor borgerens egne oplevelser og ønsker indgår i beslutningsgrundlaget til bevilling af pleje, omsorg og praktisk hjælp.

Spørgsmål: Hvad er status på afprøvningen?

Svar: Afprøvningerne er i gang, og der kommer en sag med opdatering og orientering på arbejdet senere på året. Derudover vil viden om indsatsen være en del af konferencen, der afholdes 10. juni, som Ældrerådet også inviteres til.

Ældrelovens bestemmelser omfatter også beboere i plejecentre. Beboerne i plejeboliger skal derfor også (som borgere i helhedsplejen) tilbydes målrettede træningsforløb tilpasset den enkelte beboers behov.

Spørgsmål: Hvad er status på rehabiliteringsterapeuternes indsats i plejecentrene, dels i form af dysfagi vurderinger, dels som støtte til træning og rehabilitering af beboerne og sparring med medarbejderne?

Svar: Ældrelovens § 5 forpligter Kommunen til at sikre, at tilbuddene i helhedsplejen har et rehabiliterende sigte. 
Det betyder, at alle borgere – også beboere på plejecentre – skal have adgang til fagligt begrundede, målrettede trænings- og rehabiliteringsforløb, når der er et relevant behov  (jf. ÆL § 5 og §§ 10-11). Kort sagt skal alle indsatser/tilbud i helhedsplejen, herunder på plejecentre, tilrettelægges med fokus på at styrke borgerens funktionsevne og understøtte mest mulig selvhjulpenhed.
Plejen i Helhedsplejen og på plejecentrene tilrettelægges grundlæggende med afsæt i en rehabiliterende tilgang. Når der opstår behov ud over det, der vurderes at kunne håndteres ved plejepersonalet i den daglige pleje, så kan de få sparring og vejledning ved den ergoterapeut, som er tilknyttet det enkelte plejecenter. Ergoterapeuterne kommer en gang om ugen og kan både have opgaver, som har fokus på dysfagi samt vurdering af hvordan plejen bedst arbejder rehabiliterende hos den enkelte borger. Vejledningen kan foregå mundligt i forbindelse med deltagelse på fast aftale møder, eller de kan gå med til konkret vurdering hos specifikke borgere på plejecentret. 

I SOU´s referat fra møde den 5.2.26 pkt. 8: Orientering om Kræftplan V informeres om, at der i Slagelse Kommune aktuelt er 5 palliative nøglepersoner.

Spørgsmål: Er de sparringspartnere på plejehjemsbeboeres palliative forløb? Er de tilknyttet netværket i  det nationale videnscenter REHPA´s (Rehabilitering og palliation) i Nyborg ?

Svar: Nej, de er ikke sparringspartnere på plejecentrene. Vores nøglepersoner, som er fordelt på de forskellige lokationer, er sparringspartnere for de øvrige sygeplejersker i helhedsplejen. De har et netværk i forhold til samarbejdet med det palliative team, som de mødes med og samarbejder tæt med i nogle forløb i hjemmene. 

Ved aktindsigt er det oplyst, at der pr. 11. februar 2026 er 76 borgere på venteliste til kommunens plejecentre (heraf 9 borgere fra andre kommuner) og 27 borgere på venteliste til friplejehjem, i alt 103 borgere på venteliste. Ifølge budgetforliget 2025-2026 skulle der med udgangen af året 2025 være 70 ledige plejehjemspladser, og på denne baggrund har kommunen derfor lukket 2 plejecentre, Plejecenter Bjergbyparken med 35 pladser og Plejecenter Smedegade med 64 pladser, i alt 99 plejehjemspladser, som kommunen nu mangler. Dette er en meget bekymrende situation, især når der er tale om at lukke yderligere 20 plejehjemspladser på plejecenter Lützensvej i 2027.

Spørgsmål: Kan denne bekymrende situation have afsmitning i hjemmeplejen, hvor der sidder 103 meget tunge og plejekrævende borgere,  der venter på en plejehjemsplads. Ved samtale med borgere, er det ikke de samme personaler, der møder op, men mange forskellige, heraf mange vikarer møder op i de faste tværgående teams. De har meget travlt og er hurtigt ude af døren igen.

Svar: De borgere der venter på plejebolig, er som regel plejekrævende borgere, som modtager hjemmepleje. Enten her i Slagelse Kommune, eller i den kommune de søger fra. Friplejehjemmet Danas Have er pr. marts åbnet med 75 pladser, hvoraf de 31 er beboet af borgere fra Smedegade (Slagelse borgere) og to udenbys borgere. Der er derfor 42 ledige pladser på Danas Have. Hen over et år flytter 200-230 borgere i plejebolig. 

Spørgsmål: Hvor højt er sygefraværet i hjemmeplejen.

Svar: Helhedsplejen er omorganiseret pr. 1. november 2025, så vi har ikke årsdata på Helhedsplejen endnu, hvilket er det vi normalt fremlægger. Umiddelbart er sygefraværet forsat højt.

Svar: Vikarudgifter er steget i 2025 ift. 2024 i Helhedsplejen. På plejecentrene er vikarudgifterne status quo.