Lovgrundlag og kvalitetsmodeller på dagtilbudsområdet

Kommunalbestyrelsen skal minimum hvert andet år drøfte udviklingen på dagtilbudsområdet, jf. dagtilbudslovens § 3a. Formålet er at sikre, at kommunens rammer og prioriterede indsatser giver dagtilbuddene mulighed for at leve op til lovens mål om børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, jf. lovens afsnit II. Kommunalbestyrelsen har derudover en tilsynsforpligtelse i alle dagtilbud med kommunal finansiering, jf. § 5.

I Faaborg-Midtfyn Kommune omfatter tilsynet ca. 88 dagplejehjem og to gæstehuse, som er organiseret i ca. 30 legestuegrupper, 19 kommunale daginstitutioner, hvoraf 12 er organiseret i områdeinstitutioner og syv i landsbyordninger, fire selvejende daginstitutioner, 15 private daginstitutioner og ca. 35 private pasningsordninger.

Kompetencen er delegeret til Skole- og Dagtilbudsudvalget (tidligere Opvækst- og Læringsudvalget). Udvalget drøftede senest kvalitet og tilsyn den 10. april 2025 (pkt. 41 og 42), og denne sag følger op på disse drøftelser.

Kommunens arbejde med kvalitet og tilsyn bygger især på tre dokumenter: Kvalitetsstandard for dagtilbud (bilag 1), Modeller til pædagogisk læreplanlægning (bilag 2) og Ramme for Tilsyn 2022 (bilag 3). De omtales samlet som 'kvalitetsmodellerne'.

Den 1. januar 2025 trådte nye regelforenklinger i dagtilbudsloven i kraft. De ændrer ikke væsentligt på kommunens tilsynsopgave, og de nuværende kvalitetsmodeller er fortsat gældende. I januar 2026 nedsatte børne- og undervisningsministeren en ekspertgruppe, som skal foreslå ændringer af dagtilbudsloven med fokus på højere kvalitet og arbejdet med pædagogisk læreplanlægning. Ekspertgruppen afleverer sine anbefalinger i 1. kvartal 2027 (kommissorium vedlagt som bilag 4).

Nationale kvalitetsundersøgelser

Børne- og Undervisningsministeriet gennemførte i 2025 en national kvalitetsundersøgelse af daginstitutioner for 3-5-årige børn (bilag 5). En tilsvarende undersøgelse af dagtilbud for 0-2-årige blev gennemført i 2023 (bilag 6). Et samlet overblik fremgår af bilag 7.

Ud fra den kvalitetsforståelse, som forskerne anvendte, gav undersøgelserne anledning til følgende opmærksomhedspunkter:

• store forskelle i kvalitet både inden for og på tværs af tilbud
• kun lidt over halvdelen af tilbuddene har tilstrækkelig eller god kvalitet
• 9 ud af 10 tilbud har tilstrækkelig kvalitet eller derunder og kan derfor ikke forventes at gøre en positiv forskel for børn i udsatte positioner
• relationer til børnene scorer højt, mens leg, aktiviteter og fysiske rammer scorer lavt

Ministeriet udsendte på den baggrund følgende anbefalinger til kommunerne:

• styrket faglig ledelse tæt på børnene
• kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere
• bedre evaluering af arbejdet med den pædagogiske læreplan
• skærpet fokus på kvalitetsudvikling i tilbud med utilstrækkelig kvalitet
• fokus på tilstrækkelig pædagogfaglig kompetence og hensigtsmæssig organisering

Kommunalt kvalitetstilsyn

Forvaltningen genkender udfordringerne, men understreger, at de nationale og kommunale vurderingsskalaer er forskellige. Efter tilsynsrunden i 2025 vurderede forvaltningen således den samlede kvalitet som 'tilfredsstillende'. Kun fire tilbud fik vurderingen ’mindre tilfredsstillende’. Forvaltningens anbefalinger ligger dog tæt op ad de nationale:

• fortsat udvikling af evalueringskultur med brug af kvalitetsdata samt børne- og forældreperspektiver
• styrkelse af faglig ledelseskapacitet og personalets kompetencer
• videre udvikling af tværfaglige indsatser i almenpædagogiske miljøer i tæt kobling til skolernes arbejde med fællesskabende læringsmiljøer

På den baggrund er fokusområdet for tilsynsrunden i 2026/27 fastsat til ’faglig ledelse af fællesskabende lege- og læringsmiljøer’.

Evaluering af kvalitetsmodellerne

I efteråret 2025 har ledelsesteams og tillidsrepræsentanter givet input til evalueringen af de tre kvalitetsmodeller. I januar 2026 gennemførte forvaltningen en spørgeskemaundersøgelse blandt forældrebestyrelser, ledere og medarbejdere i alle kommunens dagtilbudstyper. Der kom 302 hele eller delvise svar. Kommunale dagtilbud er overrepræsenteret i materialet. På den baggrund har forvaltningen udarbejdet en evalueringsrapport (bilag 8). Her følger hovedresultaterne:

Kvalitetsstandarden

• 82,6 % oplever, at temaer og indikatorer er relevante
• 78,1 % vurderer behov for revision

Opsamling: Relevante redskaber, men brug for opdatering og tættere kobling til praksis

Modeller til pædagogisk læreplanlægning

• 83,7 % kender og bruger modellerne
• 75 % finder dem fagligt understøttende

Opsamling: Modellerne bruges bredt, men der er behov for bedre inddragelse af børn og forældre

Ramme for Tilsyn 2022

• 61,4 % kender tilsynsrammen
• 61,3 % vurderer, at tilsynet giver værdifuld indsigt
• 49,8 % finder dokumentationskravene passende

Opsamling: Relevant, men der er udfordringer med transparens, dokumentation og forældreinddragelse

Forvaltningens vurdering og oplæg til drøftelse

Forvaltningen vurderer, at de nuværende modeller understøtter lovgivning og faglige anbefalinger og overvejende bruges relevant i praksis. Der er primært behov for udvikling og revision af kvalitetsstandarden og rammen for tilsyn. Det vil være relevant at afvente ministeriets forslag til lovændringer i 2027, før en større revision af modeller til pædagogisk læreplanlægning påbegyndes.

Den ulige deltagelse af henholdsvis kommunale og selvejende/private dagtilbud i spørgeskemaundersøgelsen peger på en strukturel udfordring i forhold til at sikre et fælles pædagogisk grundlag og en ensartet kvalitet for alle børn i kommunen. Evalueringen giver alligevel et solidt grundlag for det videre arbejde. 

Forvaltningen foreslår, at Skole- og Dagtilbudsudvalget drøfter behov for en revision af kvalitetsmodellerne samt fastlægger politiske pejlemærker for det videre arbejde med kvalitet og tilsyn på dagtilbudsområdet. Pejlemærkerne kan tage udgangspunkt i de nationale og lokale anbefalinger samt inddrage sammenhængen til skoletilbuddene og samarbejdet med forældrene.