Befolkningsprognosen for 2027-2036 er udarbejdet i samarbejde med Cowi og en tværfaglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra kommunens forvaltninger. Befolkningsudviklingen har væsentlig betydning for kommunens økonomi, da den påvirker både indtægter og udgifter – herunder demografireguleringen på dagtilbuds-, skole- og seniorområdet. Prognosen anvendes desuden som grundlag for børnetalsprognoser på dagtilbudsområdet, elevprognoser på skoleområdet og kapacitetsvurderinger af plejeboliger. Disse særskilte prognoser forelægges senere i de relevante udvalg.

Det seneste års befolkningsudvikling

I løbet af 2025 er befolkningen i Herning Kommune steget med 532 personer. Fra 90.008 pr. 1. jan. 2025 til 90.540 indbyggere pr. 1. jan. 2026. Den forventede vækst for 2025 var på 245 personer. Den relativt høje befolkningstilvækst for 2025 skyldes en højere end forudsat tilgang af flygtninge fra Ukraine samt lavere fraflytning og udvandring blandt især unge i alderen 18-29 år. Hertil kommer en stigning i tilflytning af borgere på 60+ år. I den forbindelse skal bemærkes, at der i løbet af 2026 blev færdiggjort ca. 600 nye boliger i Herning Kommune, heraf over 300 etageboliger, hvilket er et historisk højt niveau.

Prognosens resultater

Den nye befolkningsprognose for 2027-2036 viser, at indbyggertallet forventes at stige med 1.610 personer fra 90.540 personer i 2026 til 92.150 personer i 2036. Det svarer til en samlet vækst på 1,8 % over 10 år. Den gennemsnitlige årlige vækst forventes at blive 0,18%, svarende til en gennemsnitlig stigning på 161 personer om året. I de første prognoseår forventes en større årlig vækst, på 200-250 personer, som følge af en forventning om fortsat relativ højt flygtningeantal.

Tabellen nedenfor viser en specifikation af befolkningsudviklingen fordelt på forskellige aldersgrupper i 2026 (pr. 1. januar), som det faktiske udgangspunkt, samt i 2031 og 2036, som udtryk for den forventede udvikling på mellemlang og lang sigt.

Aldersmæssigt forventes antallet af indbyggere på 60+ år, og især 75+ år, at stige betydeligt. For 0-2 årige forventes en svag stigning. For øvrige aldersgrupper forventes generelt en faldende befolkning frem mod 2036. I et geografisk perspektiv forventes der generelt set et stigende indbyggertal i forstadsområderne (+11%) og centerbyerne (+7%). Og, en tilbagegang i befolkningstallet i landsbyerne (-4%), Herning by (-6%), mindre bebyggelser (-7%) og landområderne (-10%).

Prognosens forudsætninger

Prognosen bygger på historiske befolkningsdata og antagelser om boligbyggeri, fertilitet, mortalitet, til- og fraflytning, ind- og udvandring og flygtninge.

Boligprogrammet er en central forudsætning for prognosen. Det bygger på Planafdelingens aktuelle vurdering af boligbehov og rammerne for boligbyggeriet i kommuneplanen. I prognosen er det forudsat, at der i gennemsnit opføres ca. 416 nye boliger årligt. Fordelt på boligtyper med 31% etageboliger, 34% rækkeboliger, 34% parcelhuse og 2% ungdoms- og ældreboliger.

På landsplan er fertiliteten faldet med ca. 20 % siden 2007. Fra 2024 til 2025 ses en mindre stigning på landsplan, mens Herning Kommune fortsat har haft et fald. Der er generelt set betydelig usikkerhed om den fremtidige udvikling. Prognosen tager udgangspunkt i Finansministeriets (DREAM) vurdering og skøn, som forventer en moderat vækst i fertiliteten frem mod 2036. For Herning Kommune betyder det en forventet stigning fra 1.635 fødte i 2025, pr. 1.000 kvinder i den fødedygtige alder, til 1.797 i 2036. Det svarer til en stigning fra 818 nyfødte i 2025 til 834 i 2036.

Antallet af døde forventes generelt at stige som følge af et markant voksende antal ældre borgere. En svagt stigende dødelighed de seneste år bidrager også. Prognosen forventer i gennemsnit ca. 950 døde om året, mod et gennemsnit på ca. 760 i perioden 2007-2025.

I forhold til flyttemønstre, har der generelt set siden 2007 været en negativ mellemkommunal flyttebalance i Herning Kommune. Dvs. at flere er flyttet væk til andre kommuner end der kommer til. Det er især unge i alderen 18-29 år, herunder særligt fraflytning til Århus og andre store studiebyer, der har drevet denne udvikling. For de øvrige aldersgrupper har der generelt set været en positiv nettotilflytning til Herning Kommune, dog ikke nok til at opveje de unges fraflytning. De seneste par år har der imidlertid været tegn på en skiftende tendens med faldende fraflytning og udvandring fra kommunen blandt unge i alderen 18-29 år. Mindre årgange, en mere usikker international situation og unges ændrede mobilitet efter Corona vurderes at være medvirkende årsager. Indvandring fra udlandet, herunder særligt af arbejdskraft fra Østeuropæiske lande, har i mange år været en bidragende faktor til befolkningsvækst både på landsplan og i Herning Kommune. Ser man på vandringsbalance, dvs. forskellen mellem indvandring og udvandring fra og til udlandet, forudsættes udviklingen i vandringsbalancen fortsat at bidrage til befolkningsvæksten med 200-230 personer om året i prognoseperioden.

Som følge af den fortsatte internationale usikkerhed forventes der i de kommende år at komme op til 200 flygtninge til Herning Kommune om året. I 2026 forventes 170 ukrainske flygtninge og 30 kvoteflygtninge. I 2027 forventes i alt 155 flygtninge og i 2028 forventes i alt 120 flygtninge.

Demografiregulering mv.

Efter godkendelse anvendes befolkningsprognosen til beregning af demografireguleringer i budget 2026-2029, herunder for serviceområderne 10 Dagtilbud, 12 Folke- og Ungdomsskoler og 18 Sundhed og Ældre.

For yderligere oplysninger om bl.a. lokale udviklingstendenser og beregningsmetoder mv. henvises til den uddybende rapport i sagens bilag.