På martsmødet introduceredes Udvalget for Kultur, Fritid og Lokaludvikling for arbejdet med § 17. stk. 4 udvalg, idet konstitueringsaftalen for valgperioden 2026-2029 indeholder en aftale om at nedsætte et sådant udvalg med navnet Ungeudvalget. På martsmødet nikkede Udvalget for Kultur, Fritid og Lokaludvikling til at drøfte dette under titlen: 'Bæredygtigt Ungeråd og nye veje til inddragelse af unge.

Temaet om ungeinddragelse blev også anslået i budgetaftalen for 2026-2028, hvor forligspartierne indskrev følgende tekst i aftalen:

Styrket dialog med og inddragelse af de unge:

Forligspartierne ønsker at styrke dialogen med de unge i Sorø Kommune, fx. det fælles elevråd, SUP (Sorø Ungdomsprojekt) m.fl., og vil derfor afdække, hvordan kommunalbestyrelsen kan etablere en tættere og mere systematisk dialog med de unge. Formålet er at give de unge større indflydelse på beslutninger, der vedrører deres hverdag og fremtid, og at sikre, at deres perspektiver og ideer i højere grad indgår i det politiske arbejde.

Der er således lagt op til, at unge skal have større indflydelse på beslutninger. Imidlertid er der også andre måder at inddrage unge på. I Sorø Kommune er der f.eks. allerede fora for inddragelse af børn og unge i form af elevråd, hvor børn og unge drøfter forhold af betydning for deres hverdag. Herfra trækkes også unge, der sidder i Ung Sorøs Bestyrelse. Det kan derfor tænkes ind, om et ungeråd har en rolle i forhold til denne kæde af børne- og ungeinddragelse.

Derudover er der flere måder at forstå medbestemmelse og indflydelse på end den, der ligger i vores folkevalgte demokrati. Lokalråd, foreninger og andre civilsamfundsinstanser arbejder som aktive medskabere af hverdagslivet. Også i en kommunal kontekst indgår flere og flere tanker om, hvordan en kommunalbestyrelse på en struktureret måde kan understøtte borgerne i lokal udfoldelse. I forhold til et ungeråd kan der derfor også indgå drøftelser af, om det skal have mulighed for selv at understøtte ungekultur for, med og af unge.

En del af drøftelsen af, hvad et Ungeråd er og skal, er også drøftelsen af, hvem de unge er. Denne drøftelse kan gå på to niveauer. Den ene er, hvilken alder har de unge? Ungelivet tager mange facer, og der er stor forskel på livsstil for en teenager i folkeskolen til en ung under de første år af en videreuddannelse. Derfor er der et spørgsmål i, hvor bredt aldersmæssigt et Ungeråd repræsenterer. 

Ud over alder er der et spørgsmål om rækkevidden i hvem, der forventes at sidde i et Ungeråd, og hvem et Ungeråd forventes at være ambassadører for. Da et ungeråd ofte består af unge under ungdomsuddannelse, er det væsentligt at afstemme forventninger til ikke kun alder, men f.eks. også til i hvor høj grad Rådet arbejder for og med sårbare unge. Har det en rolle i at skabe præstationsfrie rum? Hvor tæt ligger det op af en indsats i f.eks. Ungeløftet?

Bæredygtighed i et Ungeråd er også en faktor, som et § 17 stk. 4 udvalg kan beskæftige sig med. Bæredygtighed afgøres bl.a. af, hvor interessant arbejdet er, i hvor høj grad de unge føler, de har en reel indflydelse, og i hvor høj grad der er administrativ understøttelse af udvalget. Som udgangspunkt er der derfor en drøftelse af, hvordan bæredygtighed sikres.

Udvalget for Kultur, Fritid og Lokaludvikling kan også gøre sig tanker om processen for det kommende § 17 stk. 4 udvalg. Skal der indsamles erfaringer andre steder fra? Hvor længe skal udvalget sidde, hvor bredt skal det være, og hvad er der af forventninger til, hvad udvalget leverer? Ikke mindst kan Udvalget for Kultur, Fritid og Lokaludvikling gøre sig overvejelser om, hvilken indflydelse unge har på Udvalgets arbejde.

Samlet set resulterer ovenstående overvejelser i flere spørgsmål, som Udvalget for Kultur, Fritid og Lokaludvikling kan drøfte som grundlag for udarbejdelse af et kommissorium:

• Opfattes et Ungeråd primært som et høringsorgan eller skal det undersøges om, det også kan arbejde med livskvalitet og hverdagskultur for, med og af unge?
• Skal det undersøges, om et Ungeråd kan spille en rolle i forhold til en samlet ungeinddragelse fra elevråd til Ungeråd i kommunen og i så fald, hvilken rolle det kan være?
• Hvem sidder i et Ungeråd: Elevrådsformænd, 35 årige?
• Hvem arbejder Ungerådet for? Afgør de det selv, eller ønskes det undersøgt i hvor høj grad sårbare unge er en målgruppe, og i så fald hvilken gruppe af sårbare unge er rimelig at lægge under et Ungeråd
• Bæredygtighed: Ønskes det undersøgt, hvad der skal til for at et Ungeråd er bæredygtigt og i den sammenhæng hvad bæredygtighed betyder?
• Processuelt: Skal der indsamles erfaringer, skal unge inddrages? Hvilken form for administrativ understøttelse forventes i processen.