Kompetence

Byrådet og Social- og Beskæftigelsesudvalget 

Beslutningstema

Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende ”Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2026” for udvalgets økonomi, som indgår i den samlede budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet.

Desuden skal Social- og Beskæftigelsesudvalget godkende status på implementering af budgetforlig 2026-2029 og handleplaner for 2026-2027. Social- og Beskæftigelsesudvalget skal godkende et samlet antal indtægts- og udgiftsbevillinger.

Indstilling

Cheferne for Arbejdsmarked, Rådgivning og Integration, Børn og Unge samt Handicap og Psykiatri indstiller,

1. at Social og Beskæftigelsesudvalget godkender "Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2026", som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

2. at Social og Beskæftigelsesudvalget godkender status på implementering af budgetforlig for 2026-2029

3. at Social og Beskæftigelsesudvalget godkender aktuelle handleplaner, som indgår i samlet budgetopfølgning til Økonomiudvalget og Byrådet

4. at Byrådet godkender at udgiftsbevillingen på 4,5 mio. vedr. Specialtandpleje under Myndighed for Handicap og Psykiatri på politikområde 4.1, overføres til Sundhedsudvalget.

5. at Byrådet godkender en varig omplacering indenfor Social og Beskæftigelsesudvalgets budget, af puljen til Strategisk tomgangshusleje på 4,0 mio. kr. fra udgiftsarten 'Ældreboliger' til udgiftsarten ’Serviceudgifter’  på politikområde 4.1. 

6. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,2 mio. kr. vedr. projekt ’Filterglas ift. migræne', der varetages af Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse på politikområde 4.1.

7. at Byrådet godkender en indtægts- og udgiftsbevilling på 0,3 mio. kr. vedr. projekt ’Indsats mod hjernerystelse', der varetages af Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse på politikområde 4.1.

8. at Byrådet godkender en indtægts/udgiftsbevilling på 1,8 mio. kr. fra den nye statslige jobpræmieordning til øget indsats for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere på Økonomiudvalget

9. at Byrådet godkender indtægts/udgiftsbevilling vedr. nyt tilskud og forskydninger i eksisterende tilskud fra Beskæftigelsesministeriet angående Ungeløftet.

10. at Social og Beskæftigelsesudvalget godkender en indtægts/udgiftsbevilling på Veterancentrets Pulje til arrangementer for veteraner. 

Sagens indhold

Med afsæt i kommunens målsætning om god økonomisk styring er der fortsat skærpet fokus på, at budgetopfølgningen giver et så præcist og retvisende billede af den forventede økonomiske udvikling.

Et korrekt beslutningsgrundlag gør det muligt for udvalget at træffe de nødvendige økonomiske beslutninger – herunder at justere for eventuelle merforbrug, så budgetrammen overholdes, og at tilføre eventuelle mindreforbrug til kassen.

Budgetopfølgning 1 - forventet regnskab tager derfor udgangspunkt i:

• Økonomisk målbillede og de 3 økonomiske formål
• Korrigerede budget pr. ultimo februar 2026 (inkl. godkendte overførsler fra 2025)
• Aktuelle forbrugs- og aktivitetsdata
• Resultatet af regnskab 2025
• Budgetgrundlaget for 2026
• Forventninger til forbrugsudviklingen resten af året

Forventet resultat på drift og anlæg

Drift

Sammenholdes forventet forbrug med korrigeret budget er der et samlet merforbrug på driftsudgifterne på 6,4 mio. kr.

I bilag 1 er forbruget på drift og anlæg specificeret nærmere.

Nedenstående tabel viser forventet resultat for budgetopfølgning 1 - forventet regnskab 2026  opdelt på serviceudgifter og øvrige udgifter.

Politikområder:

4.1 Handicap, Psykiatri og Misbrug

På politikområde 4.1 forventes ved budgetopfølgning 1, et merforbrug på 5,2 mio. kr. Det fordeler sig med et merforbrug på 17,3 mio. kr. på serviceudgifterne og et mindreforbrug på 12,1 mio. kr. på øvrige udgifter. Der forventes afholdt udgifter for i alt 628,4 mio.kr.

Afvigelsen på serviceudgifterne og de øvrige udgifter, skyldes et par forhold af budgetteknisk karakter som efter håndtering vil øge nettobudgettet til serviceudgifter med 12,0 mio. kr. og reducere nettobudgettet til øvrige udgifter med tilsvarende 12,0 mio. kr. og dermed stort set eliminere de aktuelle budgetafvigelser på serviceudgifter og øvrige udgifter. Der er tale om følgende forhold: 

1. Første forhold er, at udgiftstypen for budgettet på 4,0 mio. kr. til Strategisk tomgangshusleje først vil blive omdefineret til 'serviceudgifter' ifm. godkendelsen af nærværende sag.
2. Andet forhold er, at serviceudgifterne og refusionsindtægter ifm. Særligt Dyre Enkeltsager, mangler at blive tilpasset de aktuelt forventede refusionsindtægter, som er 8,0 mio. kr. højere end budgetteret. Der vil være tale om en budgetneutral tilpasning hvor udgiftsbudgettet til de refusionsberettigede serviceudgifter øges med 8,0 mio. kr., mens indtægtsbudgettet vedr. refusionsindtægterne, ligeledes øges med 8,0 mio. kr. 

Der henvises til Bilag 1, for mere uddybende forklaringer til de forventede afvigelser, men overordnet set kan der gives følgende forklaringer:

1. Et merforbrug på 4,2 mio. kr. skyldes forventede afledte driftsomkostninger vedrørende ’Oversvømmelse Vejsgård Allé’, der er opstået som følge af skybruddet i 2025, hvor der skete vandskader på 10 boliger og 2 fælleshuse på botilbuddet Vejsgård Allé. Naturskaderådet har anerkendt skybruddet som en ’100-årshændelse’, og der vil være en del af anlægsudgifterne der dækkes af Naturskaderådet, men det er endnu uklart hvor stor en andel det bliver. Det må forventes at Kommunen selv skal dække de afledte driftsomkostninger, men der er på nuværende tidspunkt stor usikkerhed om hvor store de bliver, idet det endnu er uvist hvornår beboerne kan flytte tilbage. Men da det er forventningen, at det først vil kunne ske i 2027, er der kalkuleret med afledte driftsomkostninger i hele 2026.   
2. Et merforbrug på 1,0 mio. kr. skyldes, at det først er i forbindelse med denne budgetopfølgning, at der flyttes budget til Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse på nærværende politikområde fra Skoleområdet, under Børne- og Ungeudvalget, for at dække udgifter til aktiviteterne i Projekt PitStop, som består i kurser for kommunens lærere i undervisning af børn, der er udfordret af ordblindhed.

Tværgående område

Den centralt liggende pulje til Strategisk tomgangshusleje, på 4,0 mio. kr. forventes udmøntet til de relevante tilbud inden næste budgetopfølgning, men står på nuværende tidspunkt som en afvigelse. Da hovedparten af udgifterne som puljen skal dække vil være løn til personalet på de tilbud som for en periode med omstilling må have tomme pladser stående, indstilles det at budgettet omplaceres fra udgiftsarten 'Ældreboliger' til udgiftsarten 'Serviceudgifter'.   

De øvrige områder på det tværgående område melder balance ind.

Myndighedsområdet

Der forventes budgetbalance til budgetopfølgning 1 på både Myndighed Handicap og Psykiatri og Myndighed Misbrugscentret. Det vurderes dog, at der er risiko for merforbrug på begge myndighedsområder. Dette vil kvalificeres frem mod budgetopfølgning 2.

Risikoen på Myndighed for Handicap og Psykiatri består primært i en forventet stigning i de særligt dyre enkeltsager, samt en risiko for merforbrug på området for udsatte voksne som er hjemløse, hvor centret fortsat er udfordret i forhold til at finde en bolig til borgeren, som denne accepterer indenfor 3 måneder efter borgeren har taget ophold på forsorgshjem. Hvis ikke det lykkes bortfalder refusionen fra staten vedrørende borgerens ophold, og den fulde udgift til forsorgshjem ligger herefter hos kommunen. Herudover vil der altid være en usikkerhed i forhold til de forventede refusionsindtægter vedr. Særligt Dyre Enkeltsager, da de først endeligt opgøres efter regnskabets afslutning.

I 2025 blev det nævnt, at der ligger en sag om mulig tilbagebetalingskrav fra Grønland vedrørende grønlandske borgere som begår ny kriminalitet i Danmark, dette er fortsat en risiko vedr. 2 borgere. Det foreløbige estimat for kravene lå på 10-15 mio. kr., men det er usikkert hvor meget kravet endelig opgøres til, da der skal tages stilling til forældelse af krav og hvilke krav der kan medtages. Slagelse Kommune vil i løbet af 2026 opgøre det endelige krav. (dette er ikke medtaget i det forventet regnskab på nuværende tidspunkt).

Overdragelse af områder til Sundhedsudvalget

Ifm. den nye udvalgsopdeling, blev budgettet til specialtandplejen ikke flyttet over til Sundhedsudvalget, som det ellers burde, da det hører under Sundhedsloven. Dette rettes der op på ved denne budgetopfølgning.

Budgettet til alkohol- og misbrugsbehandling er allerede blevet fordelt mellem Social- og Beskæftigelsesudvalget og Sundhedsudvalget, men der følges op på dette til næste budgetopfølgning, da der kan vise sig behov for en tilretning af budgettet mellem de to områder grundet en ændring i aktivitetsfordelingen mellem dem.

Forsorgscenter Toften

Den selvejende institution har indmeldt forventet balance.

Enheden for Handicap

På nuværende tidspunkt indmeldes et merforbrug i form af en afvigelse på 7,9 mio. kr. i forhold til det aktuelle korrigerede budget, men der forventes samlet set balance, når der indregnes forventet udmøntning af 3,7 mio. kr. fra puljen til Strategisk tomgangshusleje, når denne bliver fordelt senere på året og en forventet håndtering af sagen vedr. ’Oversvømmelse Vejsgård Allé’, som beskrevet ovenfor, hvor politikområdet holdes skadesløse i forhold til de nuværende forventede udgifter på 4,2 mio. kr.

Enhed for Rusmiddel og Socialpsykiatri

På nuværende tidspunkt indmeldes et merforbrug i form af en afvigelse på 0,3 mio. kr. i forhold til det aktuelle korrigerede budget, men der forventes samlet set balance, når der indregnes forventet udmøntning af 0,3 mio. kr. fra puljen til Strategisk tomgangshusleje, når denne bliver fordelt senere på året.

Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse

På nuværende tidspunkt indmeldes et merforbrug i form af en afvigelse på 1,0 mio. kr. i forhold til det aktuelle korrigerede budget, men der forventes samlet set balance, når der ifm. denne budgetopfølgning flyttes 1,0 mio.kr. i budget fra Børne- og Ungeudvalget, som nærmere beskrevet ovenfor.

Enheden har modtaget to legater i december 2025 på henholdsvis 200.000 kr. til projekt ’Filterglas ift. migræne’ og 300.000 kr. til projekt ’Indsats mod hjernerystelse’. Der søges derfor om en kasseneutral udgifts- og indtægtsbevilling til disse to projekter.

Vurdering/konklusion   

Administrationens vurdering er, at det forventede regnskab for 2026 samlet set er realistisk, men forbundet med nogle risici som følges tæt, da der ikke skal meget til at påvirke resultaterne på særligt myndighedsområderne.

4.2 Arbejdsmarkedsområdet

På politikområde 4.2 forventes ved budgetopfølgning 1 2026, et samlet mindreforbrug på 12,0 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er fordelt med 11,3 mio. kr. på overførselsudgifter og 0,6 mio. kr. på serviceudgifter.

Det samlede mindreforbrug skyldes flere modsatrettede afvigelser, herunder:

• På integrationsprogrammet forventes et samlet merforbrug på 2,9 mio. kr. Dette skyldes blandt andet, at grundtilskuddet nedjusteres. Grundtilskud ydes kun i de første tre år efter ankomst og forudsætter ophold i Danmark. Det er nu fire år siden krigens udbrud i Ukraine, og en del af målgruppen er derfor uden for tilskudsperioden. Samtidig rejser ukrainere hyppigere ind og ud af Danmark, hvilket medfører bortfald af tilskud i udrejseperioder, mens udgifterne til danskuddannelse og øvrige indsatser fortsætter. Ukrainske borgere gennemfører ofte danskuddannelsen hurtigere end forudsat, hvilket koncentrerer udgifterne på færre budgetår.

• Der ses et forventet mindreforbrug på 11,7 mio. kr. på kontanthjælp højeste sats. Der var budgetlagt med 950 helårspersoner, mens det aktuelt forventede gennemsnit ligger på 828 helårspersoner. Mindreforbruget skal ses i sammenhæng med kontanthjælpsreformen pr. 1. juli 2025, som har ændret målgrupper, satser og optjeningsregler. De skærpede optjeningsregler har medført, at færre borgere end forudsat opnår ret til højeste sats og i stedet modtager mindstesats. Eftersom reformen blev implementeret 1. juli 2025 var der kun meget begrænset data til rådighed til brug for budgetlægningen for 2026.

• Vedr. ressourceforløb forventes der et merforbrug på 4,3 mio. kr. Merforbruget skyldes primært en højere aktivitet end forudsat ved budgetlægningen. Der var budgetlagt med 172 helårspersoner, mens det forventede gennemsnitlige antal ligger på 211 helårspersoner. Det svarer til 39 flere helårspersoner end forudsat.

• På sygedagpenge forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Der var budgetlagt med 992 helårspersoner, mens det aktuelt forventede gennemsnit ligger på 1.001 helårspersoner. Selv en mindre stigning i antal har økonomisk betydning på et område med høje enhedsomkostninger. Der ses samtidig en tendens til længere varighed af sygedagpengeforløb, hvilket øger den gennemsnitlige udgift pr. borger. Merforbruget afspejler således både en lidt højere aktivitet og længere forløb end forudsat ved budgetlægningen.

Der henvises til Bilag 1 for mere uddybende forklaringer på de forventede afvigelser.  

Vurdering/konklusion   

Administrationens vurdering er, at det forventede regnskab for 2026 samlet set er realistisk, men fortsat forbundet med usikkerhed. Arbejdsmarkedsområdets budget er i høj grad styret af aktivitet (antal borgere på offentlig forsørgelse) og pris (idet statens refusion til kommunerne falder med varigheden på ydelsen), hvorfor selv mindre ændringer i antal helårspersoner og varighed kan få mærkbar økonomisk betydning.

Særligt overførselsområderne – herunder sygedagpenge, ressourceforløb og kontanthjælp – er påvirket af reformændringer og udviklingen i målgrupperne. Der er arbejdet målrettet med at kvalificere forudsætningerne for 2026 i tråd med den centrale udmelding om størst mulig præcision.

De identificerede mindreforbrug vurderes primært at være udtryk for ændret mængde frem for blot tidsforskydninger. Der følges dog tæt op på udviklingen, da området kan ændre sig relativt hurtigt.

Det skal bemærkes, at et eventuelt mindreforbrug på området ikke uden videre kan disponeres eller tilgå kassen. Overførselsudgifter er omfattet af den nationale budgetgaranti og reguleres løbende for kommunerne i forhold til den faktiske udvikling. Dette sker blandt andet i forbindelse med midtvejsreguleringen samt ved årets sidste budgetopfølgning. Et mindreforbrug vil derfor som udgangspunkt blive modsvaret af en tilsvarende regulering af kommunens indtægter, og udgør således ikke et reelt råderum for kommunen.

4.3 Førtidspensioner og Boligstøtte

På området for førtidspensioner og boligstøtte forventes ved budgetopfølgning 1 2026, et samlet merforbrug på 3,7 mio. kr. Det forventede mindreforbrug er fordelt ud på 3,4 mio. kr. på overførselsudgifter, og et mindreforbrug på 0,3 mio. kr. på serviceudgifter. 

• Der forventes samlet set et mindreforbrug på 2,6 mio. kr. på boligydelse og boligsikring. På nuværende tidspunkt foreligger der ikke fuldt valide og dækkende data for årets udvikling, og området er samtidig påvirket af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft pr. 1. juli 2025 og dermed kun har haft halvårseffekt i 2025. Reformen medfører ændringer i målgrupper og ydelsesniveauer, som forventes at kunne aflæses i et stigende forbrug på boligsikring fremadrettet, idet flere borgere kan få ret til boligsikring som følge af ændret forsørgelsesgrundlag.

• Der forventes et merforbrug på førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 på 6 mio. kr. Budgettet er lagt med en forventet nettotilgang på 300 personer i 2026, men den faktiske tilgang i 2025 var 338 tilkendelser, og i årets første måneder ligger tilkendelserne allerede over det forudsatte niveau. På baggrund af den højere tilgang opjusteres det forventede nettoantal af nye tilkendelser i 2026 derfor med 18 personer, svarende til en merudgift på ca. 6 mio. kr.

• På området vedr. krisecentre forventes der ved budgetopfølgning 1 merforbrug på 0,3 mio. kr. Krisecentre omfatter kommunens betaling for ophold på krisecentre for voldsudsatte kvinder og mænd samt deres børn. Budgettet er fastlagt på baggrund af et skøn over antal ophold, gennemsnitlig opholdslængde og nettodøgnpris samt midler til lovpligtig psykologbistand. Området er vanskeligt at prognosticere, da kommunen ikke har mulighed for at regulere tilgangen, og både antal ophold og varighed varierer hen over året. De seneste år har vist stigende aktivitet og udgifter.

Der henvises til Bilag 1 for mere uddybende forklaringer til de forventede afvigelser.  

Vurdering/konklusion   

Det forventede resultat for Førtidspensioner og Boligstøtte viser på nuværende tidspunkt et merforbrug. Vurderingen er baseret på de kendte tilkendelser, reguleringer og aktivitetsniveauer ved budgetopfølgning 1. Merforbruget kan primært henføres til førtidspensioner tilkendt efter 1. juli 2014, hvor der ses en højere tilgang end forudsat ved budgetlægningen. Udviklingen skal blandt andet ses i sammenhæng med en øget afklaring af borgeres arbejdsevne samt en fortsat tilgang til ordningen.

Området er i høj grad regelstyret og aktivitetsbestemt, og kommunen har begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsniveauet. Udgiftsudviklingen påvirkes blandt andet af til- og fraflytninger, antal nytilkendelser, overgang til folkepension samt udviklingen i ophold på krisecentre og midlertidige boligplaceringer. Prognoser for eksempelvis dødelighed og tilgang er baseret på historiske data og er derfor behæftet med usikkerhed. Administrationen følger udviklingen tæt og vil kvalificere vurderingen yderligere i de kommende budgetopfølgninger.

På de øvrige områder forventes budgettet overordnet set at være i balance eller med mindre afvigelser. På krisecenterområdet forventes et mindre merforbrug, hvilket afspejler udsving i antal ophold og opholdslængder, som kommunen kun i begrænset omfang kan påvirke.

4.4 Koordineret Ungeindsats

På politikområde 4.4 forventes ved budgetopfølgning 1 et samlet merforbrug på 9,5 mio. kr. Der forventes et aktuelt merforbrug på overførselsudgifterne på 3,9 mio. kr. og på serviceudgifterne på 5,6 mio. kr.

Det forventede merforbrug på serviceudgifter består hovedsageligt af 3,8 mio. kr. vedr. Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for de unge under 18 år og 1,7 mio. kr. på sociale formål, der primært omhandler § 85 støtte til voksne med betydeligt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Merforbruget på STU skyldes en udvikling over de seneste år hvor flere unge under 18-årige har brug for et særligt tilrettelagt undervisningstilbud efter grundskolen, blandt andet som følge af at mange elever i Slagelse Kommune har været i et segreret tilbud i grundskolen. Derudover har de unge jf. den nye lovgivning ret til at ønske et tilbud, som kommunen skal imødekomme. I nogle tilfælde medfører dette valg, at der er øgede udgifter til transport, som kommunen skal dække. Den stigende udvikling i udgifterne til STU i Slagelse Kommune, følger tendensen på landsplan. Slagelse Kommune ligger lavere eller på linje med flere sammenlignelige kommuner (Vordingborg, Næstved, Guldborgsund, Lolland og Nyborg) i forhold til antal unge i STU i pct. af den samlede ungemålgruppe.

Derudover er der i det aktuelle merforbrug også indregnet overført merforbrug fra sidste år på 1,2 mio. kr. Der er udarbejdet en handleplan med ekstra fokus på iværksættelse af helhedsorienterede og sammensatte indsatser til den del af målgruppen som vil kunne hjælpes til uddannelse med intensiv støtte eksempelvis på FGU og EGU. Yderligere vil der med en justeret visitationspraksis være fokus på målgruppeafklaring til Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU).

For at opnå langsigtet økonomisk balance på området vurderes det dog nødvendigt at der gives tillægsbevilling i 2026, samt i det tekniske budget for 2027-2030. Administrationen arbejder frem imod Budgetopfølgning 2 på at kvalificere budgetbehovet.

Der forventes et merforbrug på 1,7 mio. kr. vedr. socialpædagogisk støtte efter Servicelovens § 85 til voksne med betydeligt nedsat fysisk/psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Grunden til merforbruget er, at flere borgere afdækkes og udredes pga. opnormering på myndighedsområdet i 2025, hvilket medfører en stigning i sagstal. 

Der er siden opnormeringen også blevet arbejdet med den faglige kvalitet i sagsbehandlingen og en gennemgang af sager, hvor nogle borgere er blevet genvurderet. 

Det er besluttet, at Ungeenheden skal bruge den forebyggende paragraf 82, som kan bidrage til, at borgere med mindre støttebehov kan bidrage til tidlig indsats og dermed færre §85 indsatser. Der er ligeledes iværksat et strategisk arbejde med at hjemtage flere unge til interne indsatser, hvor flere unge vil få en beskæftigelsesorienteret mentorindsats fremfor støtte via §85. Desuden er der iværksat øget ledelsestilsyn på området og sagsgennemgang af sagerne for at genvurdere det reelle støttebehov. Der er udarbejdet handleplan på området. 

Derudover er der i det aktuelle merforbrug også indregnet overført merforbrug fra sidste år på 0,8 mio. kr.

På overførselsudgifterne forventes et samlet merforbrug på 3,9 mio. kr. Det skyldes primært et merforbrug på 3,8 mio. kr. på STU for over 18-årige, mens der er mindre afvigelser på andre poster i begge retninger. 

Årsagerne til merforbruget på unge over 18 år er i høj grad de samme som beskrevet ovenfor vedr. STU for unge under 18 år. 

Fra februar 2026 udfases uddannelseshjælp og erstattes af kontanthjælp. Det medfører at unges ydelse sammensættes anderledes fremadrettet og forenkles. Nogle unge vil fremover skulle have et ungetillæg, hvis de har f.eks. psykiatriske udfordringer der besværliggør uddannelse og beskæftigelse. På nuværende tidspunkt vurderes der er være balance mellem budget og forbrug i 2026, men det kan være svært at vide helt præcist, hvordan de nye regler skal udmøntes i praksis, hvorfor fremadrettet prognosticering på ydelsesområdet i en periode vil være behæftet med større usikkerhed.

Vurdering/konklusion

Det er administrationens vurdering, at Ungeenhedens økonomi fortsat vil være udfordret ud fra Ungeenhedens samlede budgetramme holdt op imod de fortsat stigende støtte behov der ses hos målgruppen. Der ses som konsekvens heraf at antallet af unge på ydelse stiger til trods for flere målrettede tiltag.

Særligt STU området er svært styrbart og har igennem flere år haft udfordringer økonomisk på trods af, at der har været arbejdet løbende med udviklingen og med indsatser og tiltag for målgruppen og på trods af, at Slagelse Kommune faktisk ligger fornuftigt i brugen af STU sammenlignet med andre kommuner. Det vurderes derfor at budgetforudsætningerne for STU området ikke er opnåelige, og at der dermed kan være behov for tilførsel af budgetmidler. 

Handleplaner

Der er udarbejdet to handleplaner på Ungeenhedens budgetområde:

En handleplan for STU området, der ridser udviklingsaktiviteter og indsatser op, der viser hvordan der henover 2026 og 2027 vil blive arbejdet med budgetstyring på området. Merforbruget samlet på STU området er aktuelt på 4,7 mio. kr. 

En handleplan for støtte jf. §85, der også viser udviklingsaktiviteter og indsatser der skal bidrage til samlet at indhente merforbruget frem mod regnskab 2027. Merforbruget på §85 er aktuelt på 1,7 mio. kr.

De to handleplaner er vedlagt i Bilag 3.

Anlæg

På udvalgets anlægsprojekter forventes afholdt anlægsudgifter for 0,245 mio.kr og der indmeldes balance  

I bilag 1 er forbruget på anlæg specificeret nærmere.

Opfølgning på Budget 2026-2029

For Social og Beskæftigelsesudvalget vedrører opfølgningen for budget 2026 alene drifts- og anlægsbudgettet, idet der i budget 2026-2029 ikke er besluttet budgetforslag, som kræver særskilt opfølgning.

Retligt grundlag

Det fremgår af Kasse- og Regnskabsregulativet, at der som udgangspunkt ikke gives tillægsbevillinger, der er kassefinansierede. Ved forventede budgetoverskridelser skal fagudvalgene finde kompenserende besparelser inden for egen budgetramme.

Styrelseslovens § 40 omhandler, at der ikke kan iværksættes foranstaltninger, som ikke er en del af det vedtagne budget, og som medfører indtægter eller udgifter uden kommunalbestyrelsens bevilling. 

Kommunalbestyrelsen skal jf. styrelseslovens § 42 stk. 7 fastsætte og beskrive regler for, hvordan kommunens kasse- og regnskabsvæsen skal indrettes. I Kasse- og regnskabsregulativet for Slagelse Kommune har Byrådet fastsat regler om, at der gennemføres tre årlige budgetopfølgninger pr. ultimo februar, juni, og september.
Budgetopfølgningerne forelægges fagudvalg og efterfølgende samlet til Økonomiudvalget og Byrådet.

Økonomiske og personalemæssige konsekvenser

På politikområde 4.1 forventes de budgetneutrale bevillingsønsker ikke at have nogen økonomiske og personalemæssige konsekvenser.

Bevillingsansøgninger

Projekt Pitstop/Ordblindeindsats

Skole og Dagtilbud fik til budget 2025 - 2028 tilført et årligt beløb på 1,0 mio. kr. til
ordblindeindsatsen. Opgaven varetages af SUB (Specialundervisning og Beskæftigelse), som derfor
skal have tilført budgettet i 2026 og frem.

Projekt 'Filterglas ift. migræne'

Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse har fra Fondation Juchum modtaget et legat på 200.000 kr. til projekt ’Filterglas ift. migræne’ i december 2025. Der søges derfor om en kasseneutral indtægt og udgiftsbevilling på 200.000.

Projekt 'Indsats mod hjernerystelse’

Enhed for Specialundervisning og Beskæftigelse har fra Fondation Juchum modtaget et legat på 300.000 kr. til projekt ’Filterglas ift. migræne’ i december 2025. Der søges derfor om en kasseneutral indtægt og udgiftsbevilling på 300.000.

Specialtandplejen

Ved en fejl er budgettet til specialtandplejen ikke blevet flyttet over til Sundhedsudvalget. Dette rettes der op på ved denne budgetopfølgning, hvor der anmodes om at flytte budgettet.

Strategisk tomgangshusleje 

Det indstilles at budgettet til Strategisk tomgangshusleje på 4,0 mio. kr. omplaceres fra udgiftsarten 'Ældreboliger' til udgiftsarten 'Serviceudgifter' varigt, da hovedparten af udgifterne som puljen skal dække vil være løn til personalet på de tilbud som for en periode med omstilling må have tomme pladser stående.   

Indtægter fra jobpræmieordningen fra STAR

Slagelse kommune modtager primo 2026 en jobpræmie på ca. 1,81 mio. kr.

Jobpræmieordningen er en del af beskæftigelsesreformen og skal tilskynde kommunerne til at arbejde systematisk med at skabe løntimer for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som har modtaget kontanthjælp i mindst ét år. Kommunerne bliver præmieret ud fra deres andel af løntimer på landsplan. Der udbetales en præmie for de løntimer, der ligger over gennemsnittet for de 20 kommuner med det laveste gennemsnitlige antal løntimer pr. person. I ordningens første to år gælder en overgangsmodel. Det betyder, at den jobpræmie, der modtages i 2026 og 2027, tildeles på baggrund af andelen af borgere i løntimer pr. 1. marts året før.

Der søges derfor en indtægts/udgiftsbevilling om midlerne under økonomiudvalgets ramme, og administrationen anbefaler, at midlerne først disponeres når der foreligger et samlet overblik over SBU’s økonomi ved budgetopfølgning 2. Midlerne vil således eventuelt kunne bringes i anvendelse til at dække et muligt merforbrug på udvalgets område således, at udvalgets samlede budgetbalance kan sikres, inden der igangsættes yderligere indsatser der på kort sigt vil være yderligere udgiftsdrivende.

Indtægter fra Pulje til Flagdagen 2026

Slagelse Kommune har fået bevilget 40.000 kr. fra Veterancentrets Pulje til arrangementer i forbindelse med Flagdagen 2026. Puljen har ikke tidligere været åben for kommunale ansøgninger, men da det har været muligt i år, har kommunen benyttet lejligheden til at ansøge.

Det er på nuværende tidspunkt ikke afklaret, om puljen fremover vil være åben for kommunerne. Veterancentret har endnu ikke truffet beslutning herom. Bevillingen skal derfor ses i lyset af, at der i 2026 har været en særlig mulighed for at søge midler.

Veterankoordinatoren i Slagelse Kommune som er budgetansvarlig for Flagdagen har derfor søgt midlerne med henblik på at imødekomme de stigende udgifter til arrangementet. Udgifterne til Flagdagen er steget over de senere år, og da arrangementet er en fast årlig begivenhed arbejdes der stadig for at holde udgifterne på et rimeligt niveau.

De bevilgede midler forventes primært anvendt til musik og forplejning, som er centrale elementer i en værdig og ordentlig markering af Flagdagen for kommunens veteraner og deres pårørende.

Projekt Ungeløft

Slagelse Kommune har d. 2. februar 2026 modtaget tilsagn fra Beskæftigelsesministeriet om tilskud til 2. runde af Ungeløftet på i alt 4,8 mio. kr. fordelt over perioden 2026-28. Midlerne i 2. runde udbetales til kommunerne uden resultatkrav eller krav til egenfinansfiering.

I tilsagnsskrivelsen åbner ministeriet op for at kommunerne kan ansøge om årlig udbetaling af midlerne til både 1. og 2. runde. I den oprindelige udmelding blev midlerne fra 1. runde udbetalt bagudrettet i to rater. Midlerne fra 1. runde er tillige omfattet af resultatkrav, der betyder at kommunen risikerer at skulle betale op til 50% af midlerne tilbage, hvis ikke halvdelen af indsatsgruppen kommer i beskæftigelse eller uddannelse. Midlerne fra 1. runde udgør 7,2 mio. kr. i perioden 2025-28 og der er tillige krav om 30% egenfinansiering fra kommunens side.

Administrationen vurderer at midlerne vil blive fordelt med 30% til myndighedsopgaver under Økonomiudvalget og 70% til indsatser under Social- og Beskæftigelsesudvalget.

Der søges en indtægts- og udgiftsbevilling der både indeholder de nye midler fra 1. runde, forskydninger i udbetalingen af midlerne fra 1. runde samt fordeling mellem Økonomiudvalget og Social- og Beskæftigelsesudvalget.

* Ansøgninger til Økonomiudvalget og Byrådet om tillægsbevillinger indarbejdes i samlesagen til Økonomiudvalget og Byrådet. 

Tværgående konsekvenser

Eventuelle bemærkninger

Sagens videre forløb

Eventuelle bemærkninger