Ungeprofilundersøgelsen er en spørgeskemaundersøgelse af foreningen BørnUngeLiv, som alle landets kommuner har mulighed for at deltage i. Den fulde undersøgelse rummer over 200 spørgsmål, som kommunerne selv kan vælge imellem. Det er frivilligt for eleverne at deltage. Der kan trækkes rapporter på landsplan-, kommune-, institutions- og klasseniveau. 

Lyngby-Taarbæk Kommune har deltaget siden 2020/2021 og har således nu for femte gange udsendt Ungeprofilundersøgelsen til kommunens 7., 8., 9., og 10. klasser for at få et indblik i de unges hverdagsliv, trivsel, sundhed og adfærd. 

Ungdomsuddannelserne har ikke før deltaget i undersøgelsen. For at styrke vidensgrundlaget om denne målgruppe er det, også i tråd med tidligere udvalgs drøftelser, besluttet, at de skal inviteres med til at deltage fremover. 

Forberedelse af undersøgelsen

Forvaltningen har udvalgt spørgsmålene for årets undersøgelse i samarbejde med relevante aktører fra skoleområdet, SSP, kultur- og fritidsområdet samt sundhedsområdet. 

Forvaltningen har deltaget på et fælleselevrådsmøde med henblik på at få elevernes perspektiver på både spørgerammen og selve gennemførelsen af undersøgelsen.

Fælleselevrådet udtrykte ønske om bedre informering om bl.a. formål og datasikkerhed. Der er på baggrund heraf udarbejdet en PowerPoint-præsentation, som lærerne kan vise eleverne umiddelbart inden, undersøgelsen besvares i klasserne.

Fælleselevrådet havde endvidere en bekymring ift. undersøgelsens længde, da en meget lang undersøgelse kan medføre, at eleverne ikke besvarer hele spørgeskemaet eller blot svarer tilfældigt.

Der har på baggrund heraf været fokus på kun at udvælge de spørgsmål, som også efterfølgende anvendes i praksis. Derudover er der udvalgt en række spørgsmål, der kun stilles hvert andet år. Trods disse tiltag er det svært at undgå, at undersøgelsen er tidskrævende at besvare for eleverne. I år blev der valgt i alt 143 spørgsmål (inkl. filterspørgsmål). Til sammenligningen blev der sidste år stillet 139 spørgsmål, og i 2024 blev der stillet 185 spørgsmål. Som det beskrives under afsnittet "evaluering", var langt størstedelen af eleverne i år tilfredse med længden. 

Resultater

To nøgletalsrapporter er vedhæftet som bilag, hvoraf den ene sammenholder årets resultater for kommunen med resultater fra deltagende kommuner på landsplan (ikke-repræsentative tal) og den anden sammenholder årets resultater for kommunen med sidste års resultater for kommunen. 

Resultater: Positive tendenser

• Der er sket et faldt i andelen af unge, der på WHOs trivselsindeks er i risiko for depression eller langvarig stress.

  • Andelen af unge, der er i risiko for depression eller langvarig stress er faldet fra 13 % sidste år til 11 % i år. For deltagende kommuner på landsplan er andelen 12 % i år.

  • Andelen af unge, der er i stor risiko for depression eller langvarig stress er faldet fra 6 % sidste år til 4 % i år i udskolingen. For deltagende kommuner på landsplan er andelen 6 % i år.

  • Der har været et særligt fald i 7. klasse, hvor andelen, der er i risiko for depression eller langvarig stress i år er 8 % og sidste år var 14 %.

• Andelen af unge, der bruger meget tid med deres forældre både i hverdagen og i weekenderne, er fortsat stigende.

  • Flere unge svarer, at de ofte eller altid er sammen med deres forældre i hverdagen, sammenlignet med sidste år (79% i år, 78 % sidste og og 73 % i 2024). For deltagende kommuner på landsplan er andelen 76% i år.

  • Flere unge svarer, at de ofte eller altid er sammen med deres forældre i weekenden, sammenlignet med sidste år (80 % i år, 77 % sidste år og 75 % i 2024). For deltagende kommuner på landsplan er andelen 78 % i år. 

• Flere unge svarer, at deres forældre i høj grad viser interesse for deres skolegang (74 % i år mod 68 % sidste år). For deltagende kommuner på landsplan er andelen 71 % i år.

• Færre unge svarer, at de inden for de seneste 30 dage ikke er kommet i skole på grund af bekymring over lektier, prøver eller fremlæggelser (19 % i år mod 23 % sidste år). For deltagende kommuner på landsplan er andelen 17 % i år.

• Flere unge deltager i aktiviteter i Ungdomsskolen (19 % i år mod 16 % sidste år)

• Flere unge svarer, at de aldrig har drukket en hel genstand. (59 % i år mod 54 % sidste år). Stigningen er størst i 8. klasse (65 % i år mod 54 % sidste år). 

• Færre unge svarer, at de har været fulde mindst én gang inden for de seneste 30 dage (14 % i år mod 18 % i 2024). Faldet er markant for 9. klasse, hvor tallet i år er 33 % og var 45 % i 2024.

• Færre unge svarer, at de hver dag ryger cigaretter, e-cigaretter, puff bars, vapes eller bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer.
   
  • Andelen af unge, der hver dag ryger cigaretter, er faldet fra 1 % sidste år til 0 % i år. I 9. klasse er det faldet fra 2 % sidste år til 1 % i år. 
    
    
  • Andelen af unge, der hver dag ryger e-cigaretter, puff bars, vapes eller lignende er faldet fra 2 % sidste år til 1 % i år. I 9. klasse er andelen faldet fra 4 % sidste år til 1 % i år. 
    
    
  • Andelen af unge, der hver dag bruger snus, tyggetobak eller nikotinposer er faldet fra 2 % sidste år til 1 % i år. I 9. klasse er andelen fra 6 % i 2024 til 1 % i år. 
    
    
• Færre unge svarer, ar de har prøvet af ryge hash (2 % i år mod 5 % sidste år og 7 % i 2024)

• En større andel af eleverne i kommunen svarer positivt på sundhedsspørgsmål om fx søvn og motion end i de deltagende kommuner på landsplan. 

Resultater: Opmærksomhedspunkter

• På trods af fald i andelen af unge, der på WHOs trivselsindeks er i risiko for depression eller langvarig stress, er det fortsat vigtigt at være opmærksom på, at det ca. er hver 7. elev i udskolingen, der er i risikogruppen. 

• Andelen af unge, der ikke må drikke alkohol for deres forældre, er fortsat faldende (38 % i år mod 42 % sidste år og 49 % i 2024). For deltagende kommuner på landsplan er andelen 43 % i år. 

  • Særligt i 9. klasse ses et markant fald i andelen af unge, der ikke må drikke alkohol for deres forældre (9 % i år mod 19 % sidste år).

  • Også i 7. klasse svarer færre, at de ikke må drikke alkohol for deres forældre (62 % i år mod 67 % sidste år).
    
    
• Andelen af unge, der ikke kender deres forældres holdning til, om de må drikke alkohol, er fortsat stigende (27 % i år, 26 % sidste år og 20 % i 2024). For deltagende kommuner på landsplan er andelen 18 % i år).
• Færre unge svarer, at deres forældre har kontakt med alle eller de fleste af deres venners forældre (25 % i år mod 31 % sidste år). Det er en kendt beskyttelsesfaktor og derfor et væsentligt opmærksomhedspunkt. 
  
  
• Flere unge tror, at der er flere jævnaldrene i kommunen, der har været fulde inden for de seneste 30 dage, end der reelt er (56 % i år mod 53 % i 2024).
  
  
• Flere unge tror, at der er flere jævnaldrene i kommunen, der har prøvet at ryge hash, end der reelt er. I 8. klasse er andelen 39 % i år og 28 % sidste år og i 9. klasse er andelen 53 % i år og 42 % sidste år. 
  
  Spørgsmålene anvendes i SSPs arbejde med ’social pejling’, som er en vigtig del at dialogen med de unge om, hvad man selv gør som følge af forestillingerne om, hvad andre gør. Tendensen er typisk, at man tror, at mange flere fx ryger og drikker, end det reelt er tilfældet.
  
  
• Flere unge svarer, at de har modtaget seksuelt stødende henvendelser på internettet eller sociale medier inden for de sidste 12 måneder (14 % i år mod 12 % sidste år)

Evaluering af undersøgelse

• Resultaterne viser, at svarprocenten er høj og stabil igennem undersøgelsen. Til spørgsmål "Undersøgelsen var en passende længde" svarer over halvdelen af eleverne "helt enig" eller "lidt enig", mens 22-27 % svarer "hverken enig eller uenig". Samlet set konkluderes det, at langt størstedelen af eleverne har været tilfredse med længden af undersøgelsen.
  
  
• Næsten 1400 elever har besvaret undersøgelsen, hvilket er svarende til stort set alle elever på de fire klassetrin. Dog med et lille fald på ca. 100 elever siden sidste år
  
  
• I år har 54 kommuner deltaget på landsplan, hvilket er det højeste antal i alle de år, undersøgelsen er blevet foretaget.

Invitation af ungdomsuddannelser

Alle ungdomsuddannelser er på et netværksmøde blevet inviteret til at deltage i undersøgelsen fra næste år. Alle ungdomsuddannelser meddelte, at de ønsker at deltage. 

Systematisering af processen omkring undersøgelsen

Det er særligt på skoleområdet og i SSP-teamet, at resultaterne fra undersøgelsen anvendes. Der er potentiale for at anvende undersøgelsen bredere i forvaltningen og endnu mere strategisk ift. at målrette ungeindsatser. Der arbejdes derfor på en ny procesbeskrivelse, der skal systematisere processen omkring undersøgelsen, så alle relevante aktører i højere grad inddrages fremover, og det bliver tydeligt, hvordan resultaterne anvendes i praksis. Dette danner ligeledes bedre grundlag for at skabe sammenhæng mellem udvælgelse af spørgsmål og anvendelse af resultaterne. 

Ungeprofilundersøgelsen gennemføres årligt med formål om at få viden om kommunens unges hverdagsliv, trivsel, sundhed og adfærd og at anvende denne viden til strategiske pejlemærker og målretning af indsatser på hhv. skoleområdet, sundhedsområdet, kultur- og fritidsområdet samt i SSP-teamet. 

Undersøgelsens rapporter er ved at blive bearbejdet i både SSP-teamet og på skolerne. Der er endnu ikke iværksat konkrete tiltag for det indeværende eller kommende skoleår i forlængelse af årets resultater af undersøgelsen. Resultaterne vil blive anvendt i både SSPs målrettede indsatser ift. nikotin- og alkoholområdet og i skolernes generelle arbejde med trivsel.  

Der arbejdes videre med kommunikation om undersøgelsens resultater for i år, planlægningen af ungdomsuddannelsernes deltagelse næste år samt en ny procesbeskrivelse. 

Desuden deltager forvaltningen i et sparringsmøde om ungeprofilundersøgelsen med Gentofte og Rudersdal Kommune i marts måned.