Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget, besluttede den 9. oktober 2025 at få udarbejdet en sag om gratis busser til det nye udvalg. Tillige har det været et politisk spørgsmål om gratis busser vil have en trafikal effekt på trængsel.

Forvaltningen har i samarbejde med Movia på et tidligt stadie undersøgt de økonomiske og trafikale konsekvenser ved at indføre gratis busdrift i Hillerød Kommune.

I dag betaler kommunen 44,5 mio. kr. til Movia for driften af de lokale buslinjer (Movias budget 2026, 2. behandling). Hvis busserne skal være gratis, skal kommunen dække de manglende passagerindtægter, som i budgettet er afsat til:

• 13,2 mio. kr. for bybusserne (buslinjerne: 301–303)
• 18,5 mio. kr. for de lokale linjer i Hillerød Kommune (buslinjerne: 301–303, 305, 307–308, 321–323).

Erfaringer viser, at gratis busdrift medfører flere passagerer, hvilket giver kapacitetsudfordringer og længere rejsetid. Derfor kan merudgifterne ikke beregnes ud fra indtægtstab alene. Det vil være nødvendigt at øge antallet af afgange for at imødekomme den forventede efterspørgsel. For bybusserne vil dette kræve hyppigere drift med indkøb af flere busser, mens øvrige linjer vil skulle tilføres dubleringer (ekstrakørsel) i timer, hvor der er flest passagerer.

Movia vurderer – på et tidligt og forsigtigt grundlag – at det samlede medtilskud, som både omfatter tabte indtægter og behovet for ekstra busser, kan være:

1. 20–30 mio. kr. årligt for gratis bybuskørsel
2. 30–40 mio. kr. årligt for gratis buskørsel i hele kommunen og på tværs af kommunegrænser.

Disse beløb kommer oven i de nuværende 44,5 mio. kr., som kommunen allerede betaler. Det betyder, at de samlede omkostninger ved gratis busdrift vil være:

1. 64,5–74,5 mio. kr. årligt for gratis bybuskørsel
2. 74,5–84,5 mio. kr. årligt for gratis buskørsel i kommunen og på tværs af kommunegrænser.

På Sjælland er det Movia, der har takstkompetencen, og Movias bestyrelse skal derfor godkende eventuelle ordninger med gratis rejser. I vurderingen indgår blandt andet, om en gratis buslinje vil flytte passagerer fra andre kollektive transportmidler – f.eks. tog eller regionale buslinjer – hvilket i så fald vil kræve, at Hillerød Kommune kompenserer den berørte part (f.eks. DSB eller Region Hovedstaden), hvilket endnu ikke er afklaret.

Det fælles takstzonesystem betyder, at længere rejser med skift til tog eller andre buslinjer, der ikke er omfattet af gratis-princippet, fortsat vil koste det samme som i dag. F.eks. vil en rejse fra Københavns Hovedbanegård til Ålholmparken med skift mellem S-tog og bus på Hillerød St. koste det samme, da den sidste del af turen med buslinje 301 ligger i samme takstzone – uanset om netop denne busstrækning er gratis.

Det er værd at nævne, at flere kommuner har eller aktuelt afprøver modeller for gratis kollektiv trafik. Herning Kommune er ét eksempel og har siden 2. februar 2026 gjort de lokale kommunale busser gratis for udvalgte målgrupper (unge mellem 16 og 26 år, pensionister over 67 år samt førtidspensionister). Ordningen gælder foreløbigt for 2026 og indgår som et initiativ i kommunens klimaplan med det formål at gøre den kollektive trafik mere attraktiv og synlig.

I Fredericia Kommune har man indført gratis bybusser fra juni 2025, som forsøg for at fremme den kollektive trafik og gøre det mere attraktivt at tage bussen.

Også i Nordfyns Kommune er de kommunale busser blevet gratis for alle fra den 1. januar 2026, efter det siden april 2024 har været gratis for børn op til 16 år at køre med de lokale busruter. På Nordfyn er formålet at gøre den kollektive transport mere tilgængelig for alle og bidrage til at fremme grønnere transportvaner.

Forvaltningen bemærker, at argumenterne for gratis busdrift i mindre landkommuner – som f.eks. Nordfyns Kommune – kan hænge sammen med forholdet mellem udgifter og indtægter. Selvom driften er relativt beskeden, er passagerindtægten ofte så lav, at den ikke kan opveje omkostningerne ved at opretholde billet- og kontrolsystemer, herunder dyrt rejsekortsudstyr. Dette billede kan imidlertid se anderledes ud i en større købstadskommune, hvor både driftsomfanget og passagerindtægterne er betydeligt højere, og hvor regnestykket derfor ikke vil være det samme.

Et mere præcist estimat af omkostningerne kræver et grundigere analysearbejde og kan – hvis udvalget vurderer det relevant – forelægges i forbindelse med budgetarbejdet for 2027-2030.

I 2020 undersøgte DTU effekten af gratis kollektiv trafik for transportministeriet. Konklusionen var, at antallet af passagerer ville stige med hele 126 procent – hvis alt kollektiv trafik blev gratis. Men at biltrafikken kun ville falde med 4,6 procent, hvorimod størstedelen af passagerer ville komme fra cyklister og fodgængere, som udgør ca. 21 procent.

Det kan være en mulighed at følge udviklingen nærmere i de kommuner der nu har igangsat forsøg.

Et alternativ kan være andre modeller som fx arbejde videre med at undtage udvalgte ruter.