Formålet med frisættelse på plejehjem er at give plejepersonalet større fagligt råderum til at skabe bedre livskvalitet for beboerne. Det kan for eksempel ske gennem færre regler og dokumentationskrav, mere selvbestemmelse for personalet og et større fokus på den enkelte beboer.

Frisættelse på plejehjem handler dermed både om at blive frisat fra og til noget. Plejehjemmene frisættes fra unødige regler og omfattende dokumentationskrav og medarbejderne bliver samtidig frisat til i højere grad at bruge deres faglighed og dømmekraft i arbejdet.

1. Reformer og initiativer der styrker frisættelsen på plejecentre

Arbejdet med frisættelse på plejehjem er relativt nyt.

I 2021 indgik Regeringen velfærdsaftaler med tre kommuner på ældreområdet for perioden 2021–2024. Formålet var at afprøve kommunal frisættelse fra nationale og kommunale regler samt dokumentationskrav for at se, om det kunne give bedre resultater for borgere og medarbejdere. Velfærdsaftalerne blev evalueret af VIVE, som konkluderer, at medarbejderne oplevede større faglig frihed og mere tillid fra ledelsen. Samtidig var der mere fokus på borgernes behov, ønsker og inddragelse. Kun få (ca. 10 %) af de igangsatte aktiviteter viste sig dog at kræve fritagelse fra statslig lovgivning.

Regeringen og KL har med økonomiaftalen 2025 desuden aftalt 150 regel- og forenklingstiltag, der reducerer administration og øger kommunernes frihed til lokale løsninger. Et konkret eksempel er forenklingen af Fælles Sprog III, som er en standardiseret metode i forbindelse med dokumentation i borgerens omsorgsjournal. Forenklingen giver medarbejderne færre og enklere registreringskrav med forventning om at frigøre tid på plejehjemmene til direkte pleje og omsorg.

1.1. Ældrereformen

Endelig er ældrereformen fra 2024 i høj grad med til at bygge videre på tidligere frisættelsesforsøg- og dagsordener ved at sætte nye rammer for frisættelsen af ældreområdet.

Ældrereformen omfatter blandt andet ældreloven, lov om lokalplejehjem og lov om ældretilsyn.

Ældreloven bygger på tre bærende værdier:

• Selvbestemmelse for den ældre.
• Tillid til medarbejdere og ledelse.
• Tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

De bærende værdier sætter en ny retning for øget frisættelse, hvor ældre får større selvbestemmelse over deres hverdag, og medarbejdere får mulighed for større handlefrihed til at tilpasse indsatsen efter den enkeltes behov.

Ældreloven trådte i kraft den 1. juli 2025 og skal være fuldt implementeret den 1. juli 2027.

Med loven om lokalplejehjem fra 1. januar 2025 kan kommuner oprette lokalplejehjem med større frihed til lokal tilpasning og inddragelse af lokalsamfundet. Plejehjemmene er kommunalt ejede, men har en selvstændig bestyrelse og drives som kommunale aktieselskaber. Kommunen står fortsat for visitation og finansiering, og der er mulighed for tilkøb som på friplejehjem.

Lov om ældretilsyn understøtter plejehjemmenes mulighed for frisættelse ved at flytte fokus fra kontrol til kvalitet, dialog og udvikling, hvor både borgernes ønsker og medarbejdernes faglige dømmekraft får spillerum.

2. Erfaringer med frisættende initiativer i Helsingør Kommune

De kommunale plejehjem i Helsingør Kommune arbejder allerede i dag med initiativer som kobler sig til frisættelse, og hvert plejehjem har frihed til at forankre lokale tiltag. Det udmønter sig blandt andet i et helt overordnet fokus på borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt fokus på medarbejdernes tillid til hinanden og fagligheden. Af konkrete eksempler kan nævnes:

• Hjemlighed og aktiviteter: Medarbejderne frisættes til sammen med beboerne at skabe hjemlighed og meningsfulde aktiviteter.
• Vagtplanlægning: Planlægning varetages med fokus på faglig kvalitet, driftssikkerhed samt medarbejdernes behov og ønsker.
• Køkkendrift: Køkkenerne har frihed til at sammensætte menuplaner inden for de økonomiske rammer med afsæt i borgernes ønsker og sæsonens råvarer samt med inddragelse af ernæringsfaglige hensyn, herunder behov for diæter og specialkost.

Plejehjemmenes arbejde med ældrelovens bærende værdier afspejles endvidere i de nye ældretilsyn, der har været gennemført på Birkebo, Montebello og Hornbækhave plejehjem samt på friplejehjemmet Attendo, hvor konklusionen er, at plejehjemmene arbejder målrettet med værdierne.

2.1. Frisættelse på dagtilbudsområdet

Helsingør Kommune har desuden arbejdet med frisættelse på dagtilbudsområdet, da kommunen deltog i Velfærdsaftalen om frisættelse på dette område. Formålet var at give dagtilbuddene større lokalt råderum ved at reducere nationale og kommunale regler. Erfaringerne viser, at frisættelsen har bidraget til øget arbejdsro, færre centrale initiativer og bedre muligheder for lokal udvikling i institutionerne. Evalueringen peger samtidig på, at dagtilbuddene selv har været i stand til at udvikle nye tiltag inden for de eksisterende rammer. Erfaringerne fra Velfærdsaftalen på dagtilbudsområdet er medtaget i en række af nye lovændringer og reformer på samme måde som erfaringerne fra velfærdsaftalerne på ældreområdet er medtaget i ældreloven.

3. Erfaringer med frisættelse i andre kommuner

Flere kommuner har allerede erfaring med systematisk frisættelse på plejehjem. Blandt andet deltog Viborg Kommune i regeringens velfærdsaftale 2021–2024. I Aarhus Kommune besluttede Byrådet med budgetforliget for 2024 at frisætte 10 kommunale plejehjem i en 2–3-årig forsøgsperiode. Erfaringerne fra de to kommuner er nærmere beskrevet i sagen, som Omsorgs- og Sundhedsudvalget behandlede den 2. december 2025. Sagen er vedhæftet som bilag.

4. Mulige modeller for frisættelse

I sagen om frisættelse på plejehjem, som blev behandlet på møde i Omsorgs- og Sundhedsudvalget den 2. december 2025, blev udvalget præsenteret for følgende mulige niveauer/modeller for frisættelse af kommunale plejehjem:

1. Lokalt/forvaltningsniveau – frisættelse fra interne regler, retningslinjer og administrative procedurer.
2. Politisk niveau – frisættelse fra kommunalpolitisk fastsatte serviceniveauer og kvalitetsstandarder.
3. Nationalt niveau – frisættelse fra lovgivning og statslige krav.

Ældrereformen understøtter øget frisættelse på nationalt niveau ved at give kommunerne større fleksibilitet inden for de overordnede rammer. Samtidig viser erfaringer fra andre kommuner, at hovedparten af udfordringerne kan løses inden for det lokale og politiske niveau.

5. Temadrøftelse

Formålet med temadrøftelsen mellem Omsorgs- og Sundhedsudvalget, Seniorrådet og plejehjemslederne er at drøfte og afsøge mulighederne for frisættelse på plejehjem samt at give input til det videre arbejde.

Program:

1. Velkommen og formål
2. Hvordan kan vi arbejde mere med frisættelse på plejehjemmene end, vi gør i dag? Korte oplæg v. plejehjemsledere og fællestillidsrepræsentanter.
3. Gruppedrøftelser om mulighederne for øget frisættelse på plejehjemmene.
4. Opsamling på gruppedrøftelserne i plenum og næste skridt.
5. Afrunding.

Administrationen anbefaler, at Omsorgs- og Sundhedsudvalget drøfter/beslutter, hvordan det videre arbejde med frisættelse på plejehjem skal tilrettelægges med afsæt i temadrøftelsen.