1. Om Europæisk Kulturhovedstad

Europæisk Kulturhovedstad er et højprofileret EU-udviklingsprojekt, hvor en by i et år er vært for en intensiv række af aktiviteter og kulturelle begivenheder med en særlig europæisk dimension.

Formålet er at fremhæve Europas rige kulturelle historie og mangfoldighed og de fælleskulturelle træk i Europa ved at bringe europæerne tættere sammen og styrke den fælles forståelse. Initiativet skal dertil fremme kulturens bidrag til byernes langsigtede udvikling på et økonomisk, socialt og bymæssigt niveau.

Som kulturhovedstad skal man bl.a. planlægge med at knytte stærkere europæiske bånd, udvide og styrke borgernes adgang til kulturel deltagelse og øge byens kulturelle kapacitet og internationale profil.

Projektet rummer altså mulighed for at arbejde med en bred kulturforståelse, hvor demokrati, dannelse, fællesskab og civilsamfund er nøgleord, og dels anvende kunsten og kulturen som en måde at fremme byens udvikling hen mod en ønsket fremtid.

Ansøgningsprocessen består af to faser, hvor byen først indsender en foreløbig ansøgning (Bid Book) i oktober 2026 og præsenterer den for en international jury af eksperter. Herefter går 2-4 byer videre til fase 2, hvor ansøgningen revideres på omkring otte måneder, hvorefter juryen besøger byerne og træffer endelig beslutning ultimo 2027.

Byrådet besluttede den 23. februar 2026 at søge titlen, og at ansøgningen i første fase skal udarbejdes i et partnerskab mellem kommunen og Foreningen Elsinore 2032, hvor foreningen er projektleder.

2. Ansøgningens indhold

Arbejdet med at udvikle retningen for Helsingørs Kulturhovedstad er nu sat i gang, og der skal udvikles et koncept og temaspor for ansøgningen.

Foreningen Elsinore 2032 er ansvarlig for inddragelse af relevante aktører, erhvervslivet, civilsamfundet osv. Foreningen har i nogle år indhentet input fra bl.a. skoleklasser og erhvervsliv og vil samle det hele i ansøgningen. Foreningens oplæg til Byrådet om samarbejdet om ansøgningen er lagt i bilag til denne sag.

Foreningen nævner i notatet en række tværgående temaer, baseret på kommunens Vision 2030 og kulturpolitikken, som ansøgningen kan fokusere på:

• Demokratisk deltagelse og dannelse.
• Uddannelse og læring.
• Trivsel, sundhed og fællesskab.
• Grøn omstilling.
• Social sammenhængskraft.
• Internationalt og europæisk samarbejde.
• Bæredygtig vækst i erhvervslivet.

For også at sikre en bred strategisk og faglig relevant retning bredt i kommunen, indhenter Center for Kultur, Erhverv og Fritid forslag til fokusområder i alle kommunens politiske udvalg og relevante råd. Forud for de politiske drøftelser har sagen været behandlet i Koncernledelsen.

3. Forslag til fokusområder på social- og beskæftigelsesområder

Et kulturbyprojekt fungerer som en slags “motor”, der sætter gang i aktivitet, samarbejde og udvikling – og det kan give varige forbedringer på social- og beskæftigelsesområdet.

Tidligere kulturhovedstæder har bl.a. opnået effekter som:

• Styrket social inklusion – projektet engagerer grupper, der normalt ikke deltager i kultur- og fritidsliv, hvilket mindsker social isolation og øger fællesskab.
• Nye muligheder for udsatte unge – kulturaktiviteter kan skaber positive fællesskaber og nye udviklingsrum.
• Jobnære aktiviteter og beskæftigelsesmuligheder – flere midlertidige jobs og praktiske arbejdsopgaver i kultur-, service- og eventsektoren, som er tilgængelige for borgere uden for arbejdsmarkedet.
• Styrkede sociale tilbud gennem nye partnerskaber – samarbejdet mellem kulturaktører, civilsamfund og kommunen løfter sociale tilbud og giver adgang til nye metoder og aktiviteter.
• Bedre trivsel og mentale helbredseffekter – deltagelse i kulturprojekter giver struktur, netværk og øget livskvalitet for udsatte borgere.

Center for Social Indsats og Bolig peger på, at kultur indgår i bl.a. Psykiatriplanen og Handicappolitikken. Kunst og kultur er også allerede en del af arbejdet bl.a. med mennesker med psykiske lidelser og udviklingshandicap.

Center for Social Indsats og Bolig har følgende forslag til fokusområder, som udvalget kan drøfte:

• Kunst og udsmykning på botilbud fx BHG
  • Som eksempel Teglhusets værk skabt af Sophus Ejler Jepsen; en bro som forbinder bostedet med omverdenen
• Udsatte borgere som by- og kulturguider – fokus på aktiv deltagelse i kulturlivet
• Tilbuddene i CABAS fx de kreative værksteder, hvor kunst anvendes i den pædagogiske tilgang mm.

Center for Job, Borgerservice og Teknologi har følgende forslag til fokusområder, som udvalget kan drøfte:

1. Det undersøges, hvordan forskellige kulturelementer kan indtænkes i arbejdet med sygemeldte. Særligt i forhold til stress-sygemeldte er det forventningen, at det kan være relevant.
2. På ungeområdet er der igangværende forsøg, hvor teater og skuespil bidrager til at unge opøver erfaringer, der kan ruste dem i livet gennem succesoplevelser og positive erfaringer. Der er fokus på, hvordan disse erfaringer kan udbredes.

Udvalget bedes nu drøfte Europæisk Kulturhovedstad som en mulighed for at skabe en positiv forandring på langt sigt:

• Hvilket potentiale har kulturhovedstadsprojektet og kulturen for at skabe udvikling og værdi på socialområdet og beskæftigelsesområdet?
• Hvilke 2-4 fokusområder ønsker social- og beskæftigelsesudvalget for et kommende kulturhovedstadsprojekt?

Der må gerne nævnes eksempler, og drøftes målgrupper og hvilken udfordring, der ønskes løst.

Udvalget kan også drøfte:

• Hvordan vil I som udvalg kunne understøtte projektet?

4. Videre proces

Når udvalget har behandlet sagen, vil forslagene indgå i foreningens videre arbejde med at udvikle temaspor, konkrete projekter og en stærk fortælling, som Helsingør Kommunes ansøgning skal baseres på. Ikke alle forslag til fokusområder vil indgå i den endelige ansøgning.

Europæisk Kulturhovedstad bliver drøftet på Byrådets strategiseminar den 22. april 2026 samt på temamødet for Byrådet den 26. maj 2026.

Ansøgningen godkendes endeligt på byrådsmøde den 21. september 2026.