I Helsingør Kommune har antallet af unge til STU været stigende siden 2019 og tilsvarende været faldende på FGU siden 2020, og der har i en årrække været flere unge i STU end på FGU. Fra 2024 til 2025 ses imidlertid et skifte, som et resultat af lokale prioriteringer på området, hvor udviklingen er vendt: Antallet af unge på FGU er stigende, mens antallet på STU er faldende. Dermed er der nu flere elever på FGU end på STU. Denne udvikling ligger i tråd med intentionerne i lovgivningen, hvor FGU er tiltænkt som hovedvejen for unge mod uddannelse og beskæftigelse, og afspejler samtidig den lokale politiske ambition om at styrke brugen af FGU som et bredt funderet og inkluderende tilbud til unge.

I Helsingør Kommune er det uddannelsesvejlederne i Ungeenheden, der foretager målgruppevurderingen i forhold til FGU og samtidig indstiller unge til STU-visitationsudvalget, hvis det vurderes, at de er i målgruppen for en særligt tilrettelagt indsats. Den aktuelle udvikling, hvor flere unge nu visiteres til FGU frem for STU, skal ses i lyset af en målrettet faglig praksis og en række konkrete initiativer, der har styrket afklaringen af de unges potentialer og muligheder.

Et styrket samarbejde med FGU Øresund omkring målgruppen mellem FGU og STU har været afgørende for den seneste udvikling, hvor flere unge nu placeres i mindre og støttede tilbud på FGU frem for på STU. Vi har blandt andet etablereret tre mindre hold med ekstra støtte til målgruppen. Formålet er at skabe fleksible, målrettede tilbud, hvor de unge kan få den nødvendige faglige og sociale opbakning, samtidig med at de forbliver i en uddannelsesvej, der giver dem de bedste forudsætninger for at komme videre i uddannelse eller i arbejde.

Sammenhængen mellem de forskellige tilbud og indsatser i den kommunale ungeindsats er central for, at vi lykkes med at bringe de unge i trivsel samt i uddannelse eller arbejde. Uddannelsesvejlederne understøtter overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse eller arbejde og er derfor en vigtig aktør i at sikre det nødvendige tværfaglige samarbejde, når den unge oplever personlige, sociale eller faglige barrierer for at komme godt videre (Lov om kommunal indsats for unge under 25 år).

Skolefraværsproblematikken i grundskolen har også indflydelse på den unges muligheder efter grundskolen. De er ofte både socialt og fagligt bagud og overgangen fra specialiserede tilbud til ordinær ungdomsuddannelse eller arbejde er vanskelig. Derfor er samarbejdet med skolerne omkring skolefravær og trivsel også en vigtig indsats for at sikre, at flere unge kommer i ungdomsuddannelse eller arbejde på ordinære vilkår. 11. og 12. skoleår er et initiativ som er med til at give nogle unge ekstra tid til at blive klar til enten FGU eller ungdomsuddannelse. 

Der er samtidig et øget fokus på mulighederne i beskæftigelsesrettede forløb for målgruppen mellem FGU og STU, idet ikke alle unge har mulighed for eller ønske om at indgå i et uddannelsesforløb, men i stedet motiveres af at komme i arbejde. Samarbejdet mellem ungerådgivere og uddannelsesvejledere bidrager i den forbindelse til en bred og nuanceret afklaring af den enkelte unges ressourcer, kompetencer og udviklingsmuligheder.

Målgruppen mellem FGU og STU er kendetegnet ved en høj grad af kompleksitet, hvilket stiller krav om en helhedsorienteret kommunal ungeindsats på tværs af skole, uddannelse, beskæftigelse og socialområdet for at sikre bæredygtige løsninger for den enkelte unge. Det fortsatte udviklingspotentiale ligger derfor i at styrke det tværfaglige samarbejde yderligere, så indsatserne i endnu højere grad kan tilpasses den unges individuelle behov, samtidig med at de lokale erfaringer med FGU- og STU-forløb anvendes aktivt i udviklingen af praksis.

Som det fremgår af notatet, er STU et væsentligt dyrere tilbud end FGU, hvilket hænger sammen med, at STU er en mere specialiseret og individuelt tilrettelagt indsats til unge med et omfattende støttebehov. Denne forskel understreger vigtigheden af, at de unge visiteres til det mindst indgribende tilbud, der samtidig understøtter deres udvikling bedst muligt mod uddannelse eller arbejde.

I forlængelse heraf skal de økonomiske forskelle ses i sammenhæng med både de faglige vurderinger og de politiske intentioner om, at FGU skal være hovedvejen for unge mod uddannelse og beskæftigelse. En styrket anvendelse af FGU, herunder etablering af mere støttede forløb til de unge i gråzonen mellem FGU og STU, bidrager således både til bedre udviklingsmuligheder for den enkelte unge og til en mere bæredygtig anvendelse af kommunens ressourcer.