Martin Vendel Nielsen (C) har den 23. marts 2026 stillet følgende spørgsmål:

1. Hvad er forældrefremmedgørelse, og hvilke handlemuligheder har forvaltningen i borgersager, hvor forældrefremmedgørelse er til stede?
   
   
2. Kender vi omfanget af borgersager i Lyngby-Taarbæk kommune, hvor forældrefremmedgørelse er en del af udfordringerne?

Svar fra forvaltningen 25. marts 2026

Familieretshuset har for nylig inviteret til et gratis webinar om forældrefremmedgørelse, og medarbejdere fra både Familiecenteret og Børn og Familie Rådgivning og Indgang deltog i webinaret for at blive klædt på til at forstå og arbejde med problemstillingen.

På webinaret blev det præsenteret at begrebet ”forældrefremmedgørelse” bruges om situationer, hvor et barn over tid udviser stærk modstand mod eller afviser kontakt med den ene forælder, uden at barnets reaktion står i rimeligt forhold til barnets egne erfaringer med forælderen. Begrebet har rødder i ældre teorier, der forklarede barnets afvisning som resultat af én forælders bevidste påvirkning af barnet, men denne forståelse er i dag fagligt kritiseret og ikke anerkendt som en selvstændig diagnose.

Nyere forskning og Familieretshusets praksis anlægger i stedet en multi-faktoriel og systemisk tilgang, hvor kontaktbrud forstås som resultat af sammensatte forhold. Det kan bl.a. omfatte høj forældrekonflikt, devaluerende adfærd fra én eller begge forældre, barnets egne sårbarheder, samspillet mellem forældrene samt konkrete hændelser i barnets liv. Devaluerende adfærd – fx at tale nedsættende om den anden forælder over for barnet – kan bidrage til kontaktbrud, men kan sjældent alene forklare barnets afvisning.

Familieretshuset anvender derfor også de mere neutrale begreber kontaktbrud og samværsvægring, som har fokus på barnets adfærd frem for at placere skyld hos én forælder. Formålet er at sikre en bred og nuanceret belysning af barnets omsorgssituation og at understøtte indsatser, der er til barnets bedste. Forældrefremmedgørelse er pr. januar 2025 indført i lovgivningen som et hensyn, der kan tillægges betydning i vurderingen af barnets bedste.

Forvaltningen registrerer ikke sager med kontaktbrud og/eller samværsvægring systematisk, men der er en oplevelse af at det er en stigende udfordring i de sager, hvor forældrene har en konfliktfyldt sag kørende i Familieretshuset og/eller Familieretten. Myndighed angiver at kende til 3-4 aktuelle sager, hvor kontaktbrud og/eller samværsvægring er en markant del af problembilledet.

Forvaltningen har begrænsede handlemuligheder i sager om kontaktbrud og/eller samværsvægring. Dette skyldes at kommunen ikke har kompetence til at træffe afgørelser eller behandle uenigheder om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, fordi disse spørgsmål reguleres som privatretslige forhold, der hører under familieretssystemet – nærmere bestemt Familieretshuset og domstolene (familieretten). Kommunen kan inddrages som samarbejdspartner, hvis barnet fx har sociale problemer, men uden beslutningskompetence inden for familieretlige spørgsmål.

Hvis en forælder ikke vil udlevere et barn i overensstemmelse med samværsaftalerne, kan familieretten iværksætte fx tvangsbøder eller i yderste fald politihjælp for at opretholde en afgørelse om samvær eller bopæl, men dette sker altid med hensyntagen til barnets trivsel og under behørig skånsomhed. Og det er som sagt ikke kommunen der kan træffe beslutning om disse forhold.

Når forældre henvender sig til kommunen med bekymring for barnets ophold hos den anden forælder, eller med ønske om at ændre forældremyndighed, bopæl, samvær og/eller opholdsaftaler for barnet, har kommunen to spor: Et der handler om barnets trivsel, hvor der vurderes hvilke tiltag der kan gøres for at støtte familien og barnet og/eller om der i helt særlige (og heldigvis få) tilfælde er brug for en anbringelse uden for hjemmet. Og et der handler om at vejlede om mulighederne for at benytte familieretten gennem henvendelse til Familieretshuset. Det er ikke en mulighed at kommunen afgør at barnet skal opholde sig hos den ene forælder – eller for den sags skyld hos begge på skift.

For at øge forvaltningens handlemuligheder i denne type sager arbejder forvaltningen aktuelt med at etablere et tværfaglige projekt på tværs af Familiecenteret og Børn og Familie Rådgivning og Indgang, som netop fokuserer på højkonfliktskilsmissesager, blandt andet med henblik på at forebygge kontaktbrud og samværsvægring.

Højkonfliktskilsmisser kalder på høj faglighed, skarp systematik, tæt tværfagligt samarbejde og vedholdende børneperspektiv. Med dette projekt ønsker forvaltningen at styrke kvaliteten i indsatsen og opbygge en specialiseret praksis, der kan gøre en reel forskel for børn i mistrivsel forsaget af forældrenes skilsmisse.

Der bliver etableret et lille team bestående af 3-4 rådgivere og 2 familiebehandlere. Teamet vil blive fagligt klædt på til de særlige opmærksomheder i forhold til indsatser til børn og familier i højkonfliktskilsmisser.

Ja