Monrad
Egedal

Erfaring fra andre kommuners erhvervsindsats - orientering

26/2195 -

Prompt resultater

Relevans v1

Relevans

Nej

Bilag

First-agenda Sagsfremstilling

Beslutningstema

På baggrund af indsamling af erfaringer orienteres udvalget om andre kommuners arbejde med erhvervsservice og erhvervsudvikling.

Kompetence til afgørelse

Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget.

Indstilling

Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Egedal Kommune skal være en attraktiv erhvervskommune for både nuværende og kommende virksomheder. Egedal Byråd har vedtaget 4 strategiske pejlemærker for Egedal Kommunes erhvervsindsats.
 
Andre kommuner har tilsvarende ambitioner om at tiltrække og fastholde erhvervsvirksomheder. Som led i styrkelsen af erhvervsindsatsen har Egedal Kommunes borgmester og udvalgsformand sidste år afholdt dialogmøder med andre kommuner for at hente inspiration om organisering, politiske prioriteringer og virkemidler. Kommunerne blev udvalgt udfra gode erfaringer med erhvervsservice samtidig med, at kommunerne har valgt forskellige tilgange til erhvervsservice.
 
Kommunerne har forskellig tilgang i forhold til at fremme det lokale erhvervsliv. Grundlæggende er der følgende tilgange:
 
  1. Organisering
Nogle kommuners erhvervsindsats er primært en selvstændig organisation, som er etableret uden for kommunen. Typisk dækkes udgifterne delvist af kommunen, og delvist af erhvervslivet i kommunen. Organisationen er typisk samarbejdspartneren for eksisterende og kommende virksomheder. De afholder aktiviteter, som f.eks. iværksætter indsatser og events for virksomhederne i kommunen, og de opsøger proaktivt virksomheder, der kan etablere sig i kommunen.

Fordelene ved denne model er, det kan være en samarbejdspartner, der kender virksomheders vilkår og behov.
 
Ulemperne ved denne model kan være, at det kræver et væsentlig større økonomisk bidrag.
 
Eksempler på kommuner er Køge (Connect Køge), Roskilde, Stevns og Næstved.
 
  1. Erhvervsfora
De fleste kommuner har et fora med virksomheder, som er repræsentative for kommunen. Disse fora kan have rådgivende funktion af Byrådet eller Erhvervsudvalget, eller en selvstændig beslutningskompetence til f.eks. at anvende budgetterede midler til forskønnelse af erhvervsområder, mm.
 
I nogle kommuner, f.eks. Roskilde, er der nedsat et § 17, stk. 4 udvalg, hvor der er flere virksomhedsrepræsentanter end politikere. I Allerød er der nedsat et byforum, hvor kommune, ejendomsejere og erhvervsdrivende samarbejder om udvikling og byliv. Indsatsen bygger på en helhedsplan og understøttes af en kommunalt finansieret cityfunktion og kulturinstitutioner, som bidrager med aktiviteter.
 
  1. Erhvervsundersøgelser
Der er løbende erhvervsundersøgelser, der tager temperaturen hos det lokale erhvervsliv. Dansk Industris Erhvervstilfredshedsundersøgelse foretages hvert år hos medlemmerne i Dansk Industri i marts, og består af både objektive kriterier og undersøgelse af virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med kommunen. Nogle kommuner foretager egne erhvervsundersøgelser, som giver mulighed for en opfølgende dialog med de virksomheder, som har besvaret undersøgelsen.
 
  1. Partnerskabsaftaler
Nogle kommuner indgår partnerskabsaftaler med lokalt erhvervsliv, hvor der aftales særlig indsatsområder for samarbejdet mellem kommuner og erhvervsliv. Partnerskabsaftalerne kan omfatte fokusområder som sociale kontrakter, bæredygtighedsindsatser, udarbejdelse af klynger m.m.
 
  1. Kommunikation
Alle kommuner har haft forskellige tiltag til at sikre en dialog med virksomhederne. Virksomhederne har forskellige behov, nogle foretrækker fysiske møder med forskellig kadence, andre foretrækker nyhedsbreve. I alle kommuner besøger borgmester jævnligt virksomheder i kommunen.
 
  1. Udbud og indkøbspolitik
Alle kommuner har en udbuds- og indkøbspolitik, som balancer hensyn til indkøb og udbud og hensyn til inddragelse af lokale virksomheder. De fleste kommuner har en liste over lokale virksomheder, som får mulighed for at byde på mindre opgaver.
 
  1. Turisme indsats
Nogle kommuner tiltrækker mange turister med deres kulturelle og rekreative værdier. Disse kommuner har typisk et tæt samarbejde med turismeorganisationerne i kommunen, f.eks. Visit Fjordlandet med Lejre og Frederikssund.
 
På mødet vil administrationen præsenterer erfaringerne fra hver enkelt kommune lidt nærmere.

Konsekvenser for budgettet

Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv. Hvis der ønskes en styrket erhvervsindsats, kræver det, at der afsættes midler hertil i budgetforhandlingerne for 2027 og frem.

Borgerdialog

Egedal Erhverv og Erhvervsforum har peget på behovet for, at kommunen søger inspiration og erfaringer fra andre kommuner for at styrke den videre erhvervsudvikling.

Er du enig eller uenig?

22 items
  • Lydfiler null
  • Ressourcer null
  • Felter 1 items
    1. 6 items
      • Navn ""
      • Html "<div><div id='sagsfremstillingContainer'> <h3>Beslutningstema</h3> <span class='beslutningstema'><div><div><span>På baggrund af indsamling af erfaringer orienteres udvalget om andre kommuners arbejde med erhvervsservice og erhvervsudvikling.</span></div></div></span> <h3>Kompetence til afgørelse</h3> <span class='ukendt'><div><div><span>Erhvervs- og Bæredygtighedsudvalget.</span></div></div></span> <div><h3>Indstilling</h3> <span class='indstilling'><div><div><span>Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning.</span></div></div></span> </div> <h3>Sagsfremstilling</h3> <span><div><div><span>Egedal Kommune skal være en attraktiv erhvervskommune for både nuværende og kommende virksomheder. Egedal Byråd har vedtaget 4 strategiske pejlemærker for Egedal Kommunes erhvervsindsats. </span></div><div><span> </span></div><div><span>Andre kommuner har tilsvarende ambitioner om at tiltrække og fastholde erhvervsvirksomheder. Som led i styrkelsen af erhvervsindsatsen har Egedal Kommunes borgmester og udvalgsformand sidste år afholdt dialogmøder med andre kommuner for at hente inspiration om organisering, politiske prioriteringer og virkemidler. Kommunerne blev udvalgt udfra gode erfaringer med erhvervsservice samtidig med, at kommunerne har valgt forskellige tilgange til erhvervsservice.</span></div><div><span> </span></div><div><span>Kommunerne har forskellig tilgang i forhold til at fremme det lokale erhvervsliv. Grundlæggende er der følgende tilgange:</span></div><div><span> </span></div><ol type="1"><li style=""><span>Organisering</span></li></ol><div><span>Nogle kommuners erhvervsindsats er primært en selvstændig organisation, som er etableret uden for kommunen. Typisk dækkes udgifterne delvist af kommunen, og delvist af erhvervslivet i kommunen. Organisationen er typisk samarbejdspartneren for eksisterende og kommende virksomheder. De afholder aktiviteter, som f.eks. iværksætter indsatser og events for virksomhederne i kommunen, og de opsøger proaktivt virksomheder, der kan etablere sig i kommunen.</span><br><br><span>Fordelene ved denne model er, det kan være en samarbejdspartner, der kender virksomheders vilkår og behov.</span></div><div><span> </span></div><div><span>Ulemperne ved denne model kan være, at det kræver et væsentlig større økonomisk bidrag.</span></div><div><span> </span></div><div><span>Eksempler på kommuner er Køge (Connect Køge), Roskilde, Stevns og Næstved.</span></div><div><span> </span></div><ol start="2" type="1"><li style=""><span>Erhvervsfora</span></li></ol><div><span>De fleste kommuner har et fora med virksomheder, som er repræsentative for kommunen. Disse fora kan have rådgivende funktion af Byrådet eller Erhvervsudvalget, eller en selvstændig beslutningskompetence til f.eks. at anvende budgetterede midler til forskønnelse af erhvervsområder, mm.</span></div><div><span> </span></div><div><span>I nogle kommuner, f.eks. Roskilde, er der nedsat et § 17, stk. 4 udvalg, hvor der er flere virksomhedsrepræsentanter end politikere. I Allerød er der nedsat et byforum, hvor kommune, ejendomsejere og erhvervsdrivende samarbejder om udvikling og byliv. Indsatsen bygger på en helhedsplan og understøttes af en kommunalt finansieret cityfunktion og kulturinstitutioner, som bidrager med aktiviteter. </span></div><div><span> </span></div><ol start="3" type="1"><li style=""><span>Erhvervsundersøgelser</span></li></ol><div><span>Der er løbende erhvervsundersøgelser, der tager temperaturen hos det lokale erhvervsliv. Dansk Industris Erhvervstilfredshedsundersøgelse foretages hvert år hos medlemmerne i Dansk Industri i marts, og består af både objektive kriterier og undersøgelse af virksomhedernes oplevelse af samarbejdet med kommunen. Nogle kommuner foretager egne erhvervsundersøgelser, som giver mulighed for en opfølgende dialog med de virksomheder, som har besvaret undersøgelsen.</span></div><div><span> </span></div><ol start="4" type="1"><li style=""><span>Partnerskabsaftaler</span></li></ol><div><span>Nogle kommuner indgår partnerskabsaftaler med lokalt erhvervsliv, hvor der aftales særlig indsatsområder for samarbejdet mellem kommuner og erhvervsliv. Partnerskabsaftalerne kan omfatte fokusområder som sociale kontrakter, bæredygtighedsindsatser, udarbejdelse af klynger m.m.</span></div><div><span> </span></div><ol start="5" type="1"><li style=""><span>Kommunikation</span></li></ol><div><span>Alle kommuner har haft forskellige tiltag til at sikre en dialog med virksomhederne. Virksomhederne har forskellige behov, nogle foretrækker fysiske møder med forskellig kadence, andre foretrækker nyhedsbreve. I alle kommuner besøger borgmester jævnligt virksomheder i kommunen.</span></div><div><span> </span></div><ol start="6" type="1"><li style=""><span>Udbud og indkøbspolitik</span></li></ol><div><span>Alle kommuner har en udbuds- og indkøbspolitik, som balancer hensyn til indkøb og udbud og hensyn til inddragelse af lokale virksomheder. De fleste kommuner har en liste over lokale virksomheder, som får mulighed for at byde på mindre opgaver.</span></div><div><span> </span></div><ol start="7" type="1"><li style=""><span>Turisme indsats</span></li></ol><div><span>Nogle kommuner tiltrækker mange turister med deres kulturelle og rekreative værdier. Disse kommuner har typisk et tæt samarbejde med turismeorganisationerne i kommunen, f.eks. Visit Fjordlandet med Lejre og Frederikssund. </span></div><div><span> </span></div><div><span>På mødet vil administrationen præsenterer erfaringerne fra hver enkelt kommune lidt nærmere.</span></div></div></span> <h3>Konsekvenser for budgettet</h3> <span class='ukendt'><div><div><span>Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv. Hvis der ønskes en styrket erhvervsindsats, kræver det, at der afsættes midler hertil i budgetforhandlingerne for 2027 og frem.</span></div></div></span> <h3>Borgerdialog</h3> <span class='ukendt'><div><div><span>Egedal Erhverv og Erhvervsforum har peget på behovet for, at kommunen søger inspiration og erfaringer fra andre kommuner for at styrke den videre erhvervsudvikling.</span></div></div></span> </div></div>"
      • Tekst null
      • Id "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
      • Link "https://dagsordener.egedalkommune.dk/Vis/Pdf/bilag/0f52edd4-2f6d-4da7-b587-2e7ba1e6d9e6"
      • DocumentId "0f52edd4-2f6d-4da7-b587-2e7ba1e6d9e6"
  • Presentations null
  • ItemDecision null
  • SagsNummer "26/2195"
  • Navn "Erfaring fra andre kommuners erhvervsindsats - orientering"
  • Punktnummer "4"
  • Bilag 0 items
    1. Documents null
    2. Id "6e2addcb-e97c-42a7-aea3-1180dc8f4515"
    3. IntegrationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    4. CorporationUid "00000000-0000-0000-0000-000000000000"
    5. AgendaUid "5389c4ed-11b8-4bfa-8467-53cbf9656e9d"
    6. Number "4"
    7. Sorting 4
    8. IsOpen true
    9. CaseNumber "26/2195"
    10. SourceId "27058"
    11. Caption "Erfaring fra andre kommuners erhvervsindsats - orientering"
    12. CasePresentationUid null
    13. ExternalAgendaItemAttendees 0 items