Baggrund

Børne- og Ungdomsudvalget behandlede på deres møde den 6. november 2025 sagen: Uddannelsesgraden på dagtilbudsområdet", og besluttede:

• at tage orienteringen om beregningerne af udgiften til at løfte uddannelsesniveauet i dagtilbuddene til 2020-niveaet til efterretning
• at overlevere forslag til det nye udvalg om, at orienteringen indgår i budgetprocessen for Budget 2027-2030.

Børne-, Unge-, og Familieudvalget besluttede med vedtagelsen af årsplanen, at en analyse af forskelle i uddannelsesgrad skulle indgå som grundlag for budgetprocessen for Budget 2027-2030.

Med denne sag præsenteres Børne-, Unge-, og Familieudvalget for resultaterne af analysen samt en beskrivelse af de forventede udgifter ved at hæve uddannelsesgraden. 

Sagens relevans i forhold til Børne- og Ungepolitikken og kobling til forskning

Forskning herunder den nationale kvalitetsundersøgelse i 2023 og 2025 viser, at der er en sammenhæng mellem kvalitet i dagtilbud og personalets uddannelse. Hermed bliver uddannelsesgrad en vigtig dimension i implementeringen af Børne- og Ungepolitikken.

Analysen består af to dele: en kvantitativ og en kvalitativ. Den kvantitative analyse er baseret på data hentet fra Skanderborg Kommunes ledelsesinformationssystemet. Den kvalitative analyse behandler data indhentet på kontraktholdermøde på dagtilbudsområdet den 4. februar 2026.

Den kvantitative analyse

Den kvantitative analyse er baseret på data hentet fra Skanderborg Kommunes ledelsesinformationssystem.

Som en del af analysearbejdet er det undersøgt, om der findes strukturelle forhold, som kan forklare forskellen mellem uddannelsesgraden i dagtilbuddene i Skanderborg Kommune. Der er i analysen ikke fundet sådanne strukturelle forskelle mellem dagtilbuddene.

Organisationsform og størrelse

Der er blandt andet set på, om der kunne ses en forskel mellem landsbyordningerne og de fem dagtilbud, således at organisationsformen og størrelsen på tilbuddet påvirker uddannelsesgraden på en systematisk måde. Det er ikke tilfældet. Når man ser på uddannelsesgraden placerer både landsbyordninger og dagtilbud sig på tværs af hele spektret på en ikke systematisk måde. Der er således både landsbyordninger blandt de dagtilbud med den højeste uddannelsesgrad og blandt dem med den laveste uddannelsesgrad. Bemærk her, at selv små ændringer i personalesammensætningen kan have stor effekt på uddannelsesgraden for de mindre dagtilbud, herunder landsbyordningerne. 

Geografisk placering

Der er ligeledes set på, om den geografiske placering spiller en rolle i forhold til uddannelsesgrad, f.eks. således at dagtilbud placeret i hovedbyerne adskiller sig fra dagtilbud og landsbyordninger placeret i de mindre byer. Som ovenfor ses en sådan systematik heller ikke her.

Økonomi

Endelig er der set på, om der er systematik i forhold til de enkelte landsbyordninger og dagtilbuds økonomiske rammer og uddannelsesgraden. Her kan ligeledes ikke ses en forskel, som eksempelvis at dagtilbud med en udfordret økonomi har en lavere uddannelsesgrad end andre dagtilbud.

Den kvalitative analyse

Den kvalitative analyse behandler data indhentet på kontraktholdermøde på dagtilbudsområdet den 4. februar 2026.

Kontraktholderne er blevet spurgt direkte til, hvilke årsager de mener, der ligger til grund for forskelle i uddannelsesgraden mellem de forskellige dagtilbud. Deres udsagn er sammenfattet i afsnittene 1) Medarbejdergrupper og rekruttering og 2) Kontraktholdernes og ledelsernes betydning og muligheder.

Som supplement til de direkte spørgsmål om årsagssammenhænge har kontraktholderne også drøftet og angivet udfordringer og virkningsfulde tiltag vedr. tiltrækning og tilknytning, da deres svar herpå netop også kan være årsagsforklarende i forhold til henholdsvis fald og stigning i uddannelsesgrad. De hyppigst nævnte udfordringer og virkningsfulde tiltag er listet op i denne sagsfremstilling. Sagsfremstillingen suppleres af en præsentation, hvori flere nævnte udfordringer og virkningsfulde tiltag kan læses. De to undersøgelsesdele supplerer hinanden.

I forhold til de direkte årsagsforklaringer kan det konstateres, at kontraktholdernes begrundelser fordeler sig overordnet i to hovedområder:

1) Medarbejdergrupper og rekruttering

2) Kontraktholdernes og ledelsernes betydning og muligheder

Årsagsforklaringerne peger på forhold, der påvirker uddannelsesgraden i både opadgående og nedadgående retning. Flere dagtilbud med forholdsvis lav uddannelsesgrad fremhæver, at dygtige medarbejdere, som ikke indgår i opgørelsen, spiller en rolle. Samtidig varierer betydningen af øvrige faktorer på tværs af dagtilbuddene, som alle påvirkes af flere forhold. Forskellene i uddannelsesgrad er derfor komplekse og er både knyttet til kommunale, men også til lokale, midlertidige eller svært omskiftelige forhold. Kontraktholderne deler et overordnet ensartet mindset og fælles central rammesætning, men samtidig udfordres og begunstiges dagtilbuddene forskelligt.

1) Medarbejdergrupper og rekruttering

Inden for dette hovedområde er der forskellige årsager til forskelle i uddannelsesgraden. De beskrives herunder.

1.1 Dygtige medhjælpere og stabile medarbejdergrupper

For det første nævner nogle kontraktholdere, at de har dygtige og erfarne medarbejdere, som ikke tæller med i uddannelsesgraden. Det kan eksempelvis være medhjælpere med mange års praksiserfaring. Derfor vurderes det ikke som et problem eller mangel på faglighed, selvom det kan se sådan ud i statistikken. I sammenhæng hertil prioriterer flere ledere bredt i dagtilbuddene stabile gode medarbejdergrupper frem for at udskifte personalet over en kort periode for at hæve uddannelsesgraden.

1.2 Rekrutteringsproblematikker

En nedgang i uddannelsesgrad kan være konsekvens af bevidste valg i ansættelsesprocesserne. Hvis kvaliteten af ansøgerne ikke er god nok, ansættes medhjælpere i stedet for. Flere kontraktholdere beretter om varierende kvalitet af uddannede ansøgere. I forlængelse heraf nævner flere kontraktholdere, at de og lederne i dagtilbuddene har været bekymrede i forhold til rekrutteringsarbejdet, fordi den store stigning i børnetal har nødvendiggjort behov for hurtige ansættelser. Det har i nogle tilfælde medført mindre gode ansættelser, som igen kan have medført afskedigelser. Nogle kontraktholdere angiver endvidere, at netop fordi de rekrutterer fra den samme gruppe af ansøgere, har det også givet en skævvridning i forhold til uddannelsesgraden.

1.3 Faglighed tiltrækker faglighed

Den relativt høje uddannelsesgrad kan nogle steder skyldes, at man i forvejen har en høj uddannelsesgrad. Kontraktholderne oplever, at det er tiltrækkende for dygtige pædagogiske assistenter og for dygtige pædagoger at søge job de steder, hvor de kan få mulighed for at samarbejde med andre med ligeså høj faglighed, som den de selv har. Denne betragtning gør det isoleret set vanskeligt at øge uddannelsesgraden, hvis den ikke er god i dagtilbuddene i forvejen.

1.4 Dagtilbuddets størrelse og stand

Kontraktholderne angiver, at størrelsen på dagtilbuddet kan påvirke uddannelsesgraden på to måder. For det første kan små dagtilbud med en stærk lokal profil være tiltrækkende for nogle ansøgere, mens de større dagtilbud omvendt har bedre muligheder for at tilbyde og arbejde med mere fleksible løsninger, hvilket også er en tiltrækningsfaktor, som kan påvirke til en relativt høj uddannelsesgrad. Ligeledes har de fysiske rammer betydning.

Det er endvidere en vigtig pointe, at de små dagtilbuds uddannelsesgrad er let påvirkelig af få personaleændringer.

2) Kontraktholdernes og ledelsernes betydning og muligheder

Inden for dette hovedområde kan der identificeres følgende forskellige årsager til forskelle i uddannelsesgraden:

2.1 Historik og vedvarende uddannelsesgrad

I forlængelse af forrige afsnit anfører nogle kontraktholdere at den ansættelsesgrad, der var, da man som kontraktholder overtog dagtilbuddet, har betydning, bl.a. fordi det i større dagtilbud vil tage tid at ændre på personalesammensætningen. En årsagsforskel kan dermed blot være den uddannelsesgrad, som dagtilbuddet havde tidligere. En vedvarende uddannelsesgrad kan også opretholdes af lederne selv, fordi de forsøger at klare hverdagen med den uddannelsesgrad, som de har, så godt som muligt. For når uddannelsesgraden er relativt lav, rykker ledelserne tættere på den pædagogiske praksis for at støtte så godt som muligt.

2.2 Lokale udfordringer

Omvendt vil der være et ledelsesmæssigt fokus på at hæve uddannelsesgraden, hvis man står med inklusionsudfordringer. For nogle kontraktholdere er det ikke muligt at bevare den nuværende uddannelsesgrad i deres dagtilbud, fordi økonomien er for presset. Andre lokale udfordringer kan presse uddannelsesgraden ned. F.eks. kan afskedigelser skabe et pres på økonomien i en sådan grad, at muligheden for at opretholde eller øge uddannelsesgraden udfordres. Kontraktholderne angiver, at det netop er i uddannelsesgraden, der kan reguleres for at skabe bedre balance i budgettet.

2.3 Et stærkt fagligt miljø og dagtilbuddets omdømme

Mange kontraktholdere nævner endvidere, at arbejdet med at opbygge et stærkt fagligt miljø – eksempelvis med fokus på psykologisk tryghed, nærværende ledelse og muligheder for merit- og/eller videreuddannelse har stor betydning for dagtilbuddets omdømme og dermed også for muligheden for at tiltrække og tilknytte uddannede medarbejdere. Men selvom der netop er arbejdet på en stærk faglig retning, kan andre faktorer som f.eks. mange leder- eller medarbejderskift igen påvirke et fald i forhold til uddannelsesgraden på trods af indsatser vedr. et stærkt fagligt miljø og omdømme.

2.4 Ledelsesdilemma

Nogle kontraktholdere anfører, at de oplever at arbejde i en dilemmafyldt virkelighed med flere hensyn, herunder ønsket om fokusset på en høj uddannelsesgrad indenfor en forholdsvis fast økonomisk ramme. Dette kan give forskelle i uddannelsesgraden, da nogle har fokus på en så høj uddannelsesgrad som muligt, mens andre har fokus på den uddannelsesgrad, der ligger til grund for budgettildelingen.

Centrale udfordringer vedr. tiltrækning og tilknytning af uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter

De mest centrale udfordringer er:

• Økonomi
• Mangel på ansøgere og mangel på kvalitet blandt ansøgerne
• Dårligt narrativ vedr. pædagogfaget og -arbejdet
• Transportudfordringer
• Mange ønsker at arbejde på nedsat tid
• Mindre fokus på efter- og videreuddannelse – herunder merit pga. økonomi

Centrale virkningsfulde tiltag vedr. tiltrækning og tilknytning af uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter

De mest centrale virkningsfulde tiltag er:

• Positiv historik, gode narrativer og godt omdømme
• Arbejdsglæde og psykologisk tryghed
• Ledelse tæt på, tydelig retning og faglighed
• Mulighed for videreuddannelse og merit
• God modtagelse, on-boarding og fx mentorordning
• Fleksible arbejdsforhold

Forventede udgifter ved forøgelse af uddannelsesgraden

Uddannelsesgraden opgøres som andelen af uddannede pædagoger og pædagogiske assistenter i den samlede personalegruppe for hvert dagtilbud med alle børnehuse eller for hvert børnehus i en landsbyordning.

Udgiften til en stigning i uddannelsesgrad består af stigende udgifter til lønninger, merudgift til søskende- og fripladstilskud samt øget driftstilskud til private institutioner. Der vil dog også komme en merindtægt på baggrund en øget forældrebetaling. 

En stigning på 1 procentpoint i uddannet personale (pædagoger og pædagogiske assistenter) vil betyde en merudgift på ca. 0,8 mio. kr. om året, mens en stigning på 1 procentpoint i pædagogandelen vil betyde en merudgift på ca. 1,0 mio. kr.

I 2020 var uddannelsesgraden på 59,4 % (49,3 % pædagoger og 10,1% pædagogiske assistenter). Den aktuelle uddannelsesgrad, baseret på 2025, er 54 % (44 % pædagoger og 10 % pædagogiske assistenter). Det vil sige, at der aktuelt er en forskel på 5,4 procentpoint fra 2020-niveauet.

Hvis man vil hæve den aktuelle uddannelsesgrad til 2020-niveau, vil det derfor medføre en udgift på 4,1 mio. kr., hvis man løfter uddannelsesgraden med et mix af pædagoger og pædagogiske assistenter. Det vil medføre en udgift på 5,3 mio. kr., hvis man løfter uddannelsesgraden alene med pædagoger, alt andet lige. Der gøres i denne sammenhæng opmærksom på det ovenfor beskrevne ledelsesdilemma i forhold til økonomi og uddannelsesgrad.

Konsulent Bitten Holmer Flansmose fra Fagsekretariatet Børn og Unge og chef for Styring og Budget Jimmy Lemming deltager på punktet.