Vestsjællands Amt og Kystdirektoratet godkendte i 1989 etableringen af et kystbeskyttelsesanlæg langs Kattegat Strandvej bestående af kystværn, bølgebrydere og strandfodring. Da der ikke kunne opnås enighed om den fremtidige vedligeholdelse, overtog grundejerne nærmest Kattegat anlægget (det er tinglyst på 8 ejendomme). 

Grundejerne har ikke vedligeholdt anlægget, og de anmodede i 2011 Byrådet om at oprette et kystbeskyttelseslag, der kunne overtage vedligeholdelsespligten. Byrådet besluttede i 2015 at fremme projektet og lægge penge ud til projektering. Grundejerne er mange gange siden de første drøftelser i 2011 blevet gjort opmærksomme på, at det er et krav for kommunens gennemførelse af et kommunalt fællesprojekt, og midlertidig afholdelse af projekteringsudgifterne, at det er grundejerne selv, der fortsat skal afholde udgifterne. For at imødekomme grundejernes ønsker om at medtage flere betalingsparter, har ganske mange grundejere i hele området ved Dybesø og Flyndersø gennem årene været forelagt projektet med henblik på at blive medtaget i projektet. Høringerne har vist, at det ikke er muligt at identificere andre grundejere, der sagligt kan pålægges betalingsparter.

Grundejerne har to gange påklaget Byrådets beslutninger om at oprette kystbeskyttelseslag som de ellers selv havde ønsket (i 2019 og 2022). Grundejernes klage går på, at de ønsker flere betalingsparter medtaget i projektet, og over at vedligeholdelsesforpligtelsen med strandfodring tilfalder dem. Da Byrådet senest godkendte projektet i 2022, var det tilpasset en alternativ strandfodringsmetode beregnet af rådgivningsfirmaet Niras, som grundejerne på forhånd havde godkendt. Grundejerne klagede også over denne afgørelse.

Da kystbeskyttelsesanlægget er ret markant i kystlandskabet (udpeget som nationalt kystlandskab), forårsager skadelige erosionsskader på naboejendommene, og da stranden er forsvundet så meget, at det ikke længere er muligt at gå langs kystbeskyttelsesanlægget, bør det overvejes, om sagen skal søges afsluttet ved at anlægget fjernes. Byrådet forelægges derfor den valgmulighed, at det kommunale fællesprojekt opgives med henblik på at anlægget fjernes.

Udkast til ny tilladelse tilpasset Miljø- og Fødevareklagenævnets krav er vedlagt som Bilag 1 - Udkast til tilladelse til kystbeskyttelse ved Dybesø.

I overensstemmelse med Miljø- og Fødevareklagenævnets tidligere afgørelser lægger den nye tilladelse vægt på, at:

• Bølgebrydere, kystværn og strandfodring betragtes som et samlet anlæg.
• Dokumentere hvorfor de oprindelige etableringsudgiftsejendomme ikke pålægges vedligeholdelsesparter.
• Strandfodringsbehovet svarer til den mængde, som kystbeskyttelsesanlægget tilbageholder.
• Redegøre for hvorfor projektet ikke skader udpegningsgrundlaget for det internationale beskyttelsesområder i havet ud for Dybesø (bl.a. sandbanke).

Projektet vurderes at være justeret så meget, at projektet skal sendes i høring igen, inden Byrådet kan godkende det. I forhold til det projekt Byrådet tidligere har godkendt, er følgende ændret:

1. Den årlige strandfodringsmængde er reduceret fra 570 m³ til 445 m³ pr. år. (beregnet af rådgivningsfirmaet WSP).
2. Strandfodringskompensation for det materialetab nedstrøms anlægget, som den manglende strandfodring siden halvfemserne har medført, er ikke længere en del af projektet.
3. Kystværnet bliver modsat tidligere også optaget i kystbeskyttelseslaget, så det bliver lagets ansvar (og ikke den enkelte grundejers).
4. Tidligere anvendtes en ligelig partsfordeling, så alle betalte lige meget. Nu svarer en ejendoms antal parter til værdien af ejendommen i forhold til de beskyttede ejendommes samlede ejendomsværdier (se Tabel 1, side 20 i Bilag 1). Partsfordelingen er desuden dynamisk, så partsfordelingen hvert år justeres efter de gældende ejendomsværdier. På den måde vil ejerne altid komme til at betale for lige præcis de værdier, som beskyttes. Opføres et nyt hus, hvorved ejendomsværdien forøges, vil antallet af parter forøges med ejendommens tilsvarende andelsforøgelse af de samlede ejendomsværdier.

Med dette projekt etableres ikke nogen ny kystbeskyttelse, idet projektets hovedformål er at oprette et kystbeskyttelseslag, der kan overtage vedligeholdelsen af kystbeskyttelsesanlægget fra de grundejere, som med Vestsjællands Amts tilladelse dateret 5. oktober 1989 overtog anlægget (6 ud af de 8 grundejere som optages i kystbeskyttelseslaget). Desuden kvantificeres det, hvor meget der minimum skal strandfodres med for at undgå læsideerosion nedstrøms anlægget i blandt andet Natura2000-området Flyndersø.

Selv om førsterækkeejerne i den oprindelige tilladelse overtog anlæggene, hvilket er tinglyst på ejendommene, ønsker Miljø- og Fødevareklagenævnet dokumentation for, hvorfor ikke alle de parter der oprindeligt var med til at betale for etableringen af kystbeskyttelsesanlægget, nu også skal være med til at betale for vedligeholdelsen (Vestsjællands Amt betalte 56,5 pct. og Nykøbing-Rørvig Kommune betalte 25 pct. af etableringsudgifterne). Projektet har derfor været i høring hos alle de oprindelige etableringsbidragsparter, herunder Naturstyrelsen som har overtaget sandflugtsplantagen fra Vestsjællands Amt, og der er lavet en grundig oversvømmelsesvurdering af området (se Bilag 1, afsnit Partsfordeling, side 19-34).