Anette Skafte (O) har den 11. marts stillet følgende politiske spørgsmål:

Med henblik på at få et overblik over organiseringen og arbejdet i elevrådene på kommunens skoler ønskes følgende oplyst:

1. Har alle kommunens folkeskoler et elevråd, og hvis ikke – hvilke skoler har ikke?
   
   
2. Hvor ofte afholder elevrådene møder på de enkelte skoler?
   
   
3. Hvem faciliterer eller understøtter elevrådenes arbejde på skolerne (fx lærer eller ledelse)?
   
   
4. Tilbydes elevrådene undervisning eller introduktion i demokratiarbejde, mødeledelse eller elevinddragelse?
   
   
5. Hvordan sikrer kommunen, at elevrådene inddrages i skolernes beslutninger og i arbejdet med elevernes trivsel?
   
   
6. Hvor mange elevrepræsentanter sidder der i elevrådene på de enkelte skoler?

Svar fra forvaltningen den 24. marts

Forvaltningen har indhentet svar på spørgsmålene ved at række ud til skolerne.

Ad 1. Alle kommunens folkeskoler har et eller flere elevråd afhængig af skolen størrelse.

Ad 2. På langt størstedelen af skolerne afholdes der elevrådsmøder omkring én gang om måneden. Dette gælder både for skoler med ét samlet elevråd og for skoler med flere elevråd fordelt på indskoling og mellemtrin/udskoling. Flere skoler har desuden et formandskab som mødes oftere, fx forud for de ordinære elevrådsmøder og i forbindelse med skolebestyrelsesmøder.

Ad 3. På tværs af de elleve skoler, der har sendt oplysninger til forvaltningen, er det gennemgående, at elevrådenes arbejde primært faciliteres og understøttes af medarbejdere fra skolernes personalegrupper, typisk lærere, men også pædagoger og ledelsesrepræsentanter. Understøttelsen har især fokus på planlægning, dagsordener, referatskrivning og koordinering i forhold til deltagelse i skolebestyrelsen.

Ad 4. Elevrådene får generelt systematisk introduktion til demokratiarbejde, mødeledelse og elevinddragelse. Indsatserne varetages primært af de lærere, der understøtter elevrådsarbejdet, og suppleres på nogle skoler af deltagelse i skolebestyrelsens arbejde. Én af skolerne har de seneste to år gennemført kursusdage med Danske Skoleelever.

Ad 5. Elevinddragelse sikres ved at forankre elevrådenes arbejde i skolernes centrale processer, særligt omkring undervisningsmiljø, trivsel og skoleudvikling. Elevrådene bidrager gennem undersøgelser, beslutningsprocesser og formelle drøftelser i skolebestyrelsen.

Elevrådene inddrages målrettet i skolernes lokale udviklingsarbejde, både på lokalt og kommunalt niveau. Eksempler på dette:

• bidrag til en indsats om fastholdelse af elever på mellemtrinnet, hvor elevrådet har gennemført klasseprocesser og delt deres resultater med en styregruppe
• input til indretning af et fælles ’hænge-ud’-område for udskolingselever
• bidrag til valg af lokale valghold i udskolingen
• deltagelse i arbejdet med kommunens indsats ”Trivsel i et ambitiøst skolevæsen”, hvor elevrådene har spillet en central rolle over flere år
• bidrag til skolens nyhedsbrev med egen klumme skrevet af eleverne fire gange årligt

Derudover understøttes elevernes demokratiske deltagelse gennem konkrete projekter, midler og inddragelse i kommunale trivselsindsatser.

Endelig inddrages Fælleselevrådet, der går på tværs af kommunens skoler, fx ved at de inviteres til dialogmøder på skoleområdet, hvor der bl.a. er politisk deltagelse, og derudover som høringsberettigede i forbindelse med høringer på skoleområdet.

Ad 6.  Se tabel nedenfor.

Ja