I tråd med den nationale strategi for grøn omstilling og Folketingets aftaler fra 2022 og 2025 om, at der skal ske en firedobling af produktionen af sol- og vindenergi på land senest i 2030, arbejder Hjørring Kommune også for en udbygning af den vedvarende energi (VE). 

I kommunens egen Energiplan 2.0 vil Hjørring Kommune bl.a.:  

• Understøtte den grønne omstilling ved at hjælpe virksomheder, fjernvarmeværker og borgere m.v. med at arbejde for, at der er lokal grøn energi til rådighed for borgere, fjernvarmeværker, landbrug og virksomheder. 
• Sikre, at der altid er nettobalance eller overskud mellem forbrug af el og gas - og produktion af el fra vedvarende energikilder og biogas.

I 2023 blev der produceret 381 mio. kWh strøm i Hjørring Kommune, og forbruget af strøm registreret til 491 mio. kWh. 

Ansøgningsrunden i 2023 

I slutningen af 2022 besluttede det daværende byråd for anden gang at åbne ansøgningsvinduet for sol og vind. I perioden, hvor vinduet var åbent, modtog kommunen ansøgninger om i alt 37 områder, hvoraf Byrådet besluttede at sende 34 områder i fordebat.  

Efter fordebatten, hvor der indkom ca. 1.200 høringssvar, besluttede Byrådet i februar 2024 at igangsætte planprocessen for 22 områder. 

Siden februar 2024 har 2 projekter ønsket at trække deres ansøgning tilbage (område 21 og 29), hvilket er blevet fulgt op af en politisk beslutning om at standse processen for de to områder. Derudover har område 7 og 8 valgt at slå sig sammen til et projekt, hvilket betyder, at der lige nu er 19 aktive projekter. Dertil kommer vindmølleprojektet mellem Ilbro og Høgsted fra den første ansøgningsrunde.  

Der er i alt tale om 12 solcelleprojekter, 6 vindmølleprojekter og 2 projekter med en kombination af vindmøller og solceller. I alt er der tale om ca. 1.400 ha solceller og 29 vindmøller.  

I bilag 1 – Ramme og proces for udvikling af sol og vind i Hjørring Kommune er rammen for arbejdet med sol og vind beskrevet nærmere ligesom selve ansøgningsprocessen og behandlingen af ansøgningerne også er beskrevet nærmere. 

Status pr. marts 2026 

Der skal udarbejdes et kommuneplantillæg og en lokalplan samt en miljøvurdering af plangrundlaget og en miljøkonsekvensvurdering af hvert projekt, inden Byrådet igen skal tage stilling til det enkelte projekt.  

Formålet med miljøvurdering er at undersøge, om realiseringen af planerne og projektet kan medføre væsentlige påvirkninger på omgivelserne. Det drejer sig om påvirkninger fra anlægsfase, driftsfase og nedtagningsfase. Hjørring Kommune afgrænser som myndighed de emner, som skal indgå i miljøvurderingen. 

Størstedelen af opgaven ligger hos ansøgerne, men selvfølgelig i tæt dialog med administrationen. Processen vil tidsmæssigt variere fra sag til sag bl.a. afhængig af projekternes kompleksitet. I bilag 2 – Status og procesbeskrivelse fremgår både en status på, hvor langt de enkelte projekter er kommet i processen og en nærmere beskrivelse af processen.  

Oversigten viser, at langt hovedparten af projekterne er ved at afslutte den indledende fase og således klar til at gå i gang med selve udarbejdelsen af miljøvurdering og planforslag. Der er nogle få projekter, som stadig er i den tidlige del af den indledende fase, hvilket der kan være mange forskellige grunde til som f.eks. usikkerhed omkring nettilslutningen.  

Område 19 og 22 er de projekter som har fået udarbejdet et forslag til plangrundlag og et udkast til miljøvurdering af deres planer og projekter. Byrådet skal derfor senere på dagsordenen tage stilling til, om de to projekter skal sendes i offentlig høring i 8 uger. Vindmøllerne ved Høgsted, som stammer fra den første ansøgningsrunde, skal også behandles senere på dagsordenen. Projektet har være til i offentlig høring i 8 uger, og Byrådet skal tage stilling, om projektet kan endelig godkendes.  

Byrådet skal også tage stilling til en revision af kommunens administrationsgrundlag for Grøn pulje, som er en af statens VE-kompensationsordninger. Grøn Pulje er en kommunal pulje, som finansieres af opstillere af nye vindmøller og solcelleanlæg, der skal indbetale et beløb pr. opstillet MW. Midlerne kan søges af naboer og lokale borgere til projekter, der gavner lokalsamfundet i områderne tæt på VE-anlæggene. 

Lokal forankring og kommunikation 

Administrationen har fortsat fokus på at understøtte den lokale forankring af projekterne. Det er i princippet ansøgers opgave at sikre forankringen, men det har vist sig at være nødvendigt, at kommunen også spiller en rolle. Kommunen kan ikke direkte stille krav til ansøgerne eller involvere sig i aftaler mellem borgere og ansøger, hvilket gør det vanskeligt for kommunen at spille en aktiv rolle.  

Derfor understøtter administrationen dialogen ved bl.a. ved at stille op til møder med borgere, f.eks. borgerforeninger, som ønsker yderligere information om f.eks. Grøn Pulje eller andet generelt omkring projekterne. Der følges også løbende op i Landsbyforum. I løbet af foråret vil der blive taget yderligere initiativer til for at fremme dialogen mellem ansøger og lokalområderne. 

Der er tale om meget langvarige processer, og der er mange naboer, der har noget på spil, for eksempel om deres hus er solgt eller ej.  Derfor er kommunikation et af de vigtigste redskaber i processen. Der er arbejdet meget med at sikre, at processen er så gennemsigtig som muligt, og at alle relevante oplysninger er tilgængelige for alle interesserede.  

Der er fokus på hjemmesiden, hvor materialet og status på projekterne løbende blive opdateret. Hver måned offentliggøres en statusvideo, hvor der også hver måned tages et nyt tema op, og der gives en status på projekterne. Videoerne og informationsmateriale kan også ses på kommunes hjemmeside.

Fjernelse af anlæg efter endt drift 

Når et VE-anlæg ophører permanent med at producere el, betragtes det efter miljølovgivningen som affald og skal derfor fjernes. Lokalplanen stiller krav om, at vindmøller, solceller og øvrige tekniske anlæg fjernes for anlægsejers regning senest ét år efter driftsophør, og vilkåret tinglyses på de berørte ejendomme. Tilsvarende vilkår indgår i den nødvendige §25-tilladelse efter Miljøvurderingsloven. 

Vilkåret gælder uanset ejerskifte, da det er knyttet til anlægget. Fjernes anlægget ikke, vil miljømyndigheden udstede påbud til grundejer, hvorfor det er vigtigt, at grundejere har klare aftaler – f.eks. bankgaranti – med opstiller. Kommunen kan også stille krav om garantistillelse. En garantistillelse skal være saglig og proportional. Da en garantistillelse over 30 år vil koste det samme som fjernelse (ca. 3% p.a. i 30 år = 90 % af garantisummen), vil det ikke være proportionelt at stille det krav, hvis ikke der er en særlig grund til at antage, at anlægget ikke vil blive fjernet. Administrationen kender ikke til tilfælde, hvor VE-anlægget ikke er blevet fjernet efter endt drift.  

Det forholder sig også sådan, at lodsejers kreditforening stiller krav om, at der stilles økonomiske garantier for, at jorden kan genoprettes som landbrugsjord. Garantien sikrer, at der altid vil være økonomi til at fjerne anlægget. Desuden repræsenterer anlægget en væsentlig skrotværdi, idet der anvendes en betydelige mængde værdifulde metaller og mineraler. Det betyder, at skrotværdien vil overstige udgiften til fjernelse, så risikoen for, at et anlæg får lov at stå uden at producere, er meget lav.