Plan og Byudviklingsudvalget har på møde den 5. marts 2026 bedt forvaltningen om at fremlægge en sag om udarbejdelse af budgetforslag om SAVE-registrering af bygninger opført efter 1940 og om registrering af bevaringsværdige træer.

Bevaringsværdige træer behandles af Natur, Miljø og Klimaudvalget da udvalget jf. Styrelsesvedtægten varetager opgaver vedrørende ”Skove, søer, vandløb og øvrig natur og landskab” samt ”Naturindholdet i offentlige arealer”.

Registrering af bevaringsværdige bygninger

Kommuneplan 2025 har et mål om, at bygninger og bymiljøer med arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter skal bevares. Bygninger, som ud fra en konkret vurdering besidder et klart arkitektonisk udtryk, skal ved renovering tilstræbes udført i overensstemmelse med bygningens arkitektur, historie og i respekt for eksisterende kulturmiljø. Dette gælder særligt udpegede bevaringsværdige bygninger, dvs. bygninger i bevaringskategori 1-4. Bymiljøer med kulturhistoriske kvaliteter skal i videst muligt omfang sikres. Arkitekturpolitikken lægger også vægt på bevaring af og hensyn til bevaringsværdige bygninger, som er en del af kulturarven. De arkitektoniske kvaliteter skal udnyttes, når der indpasses og tilføjes nyt til eksisterende byggeri og strukturer.

Status på registrering af bevaringsværdige bygninger i kommunen er, at bygninger opført før 1940 i den gamle Hillerød Kommune er registreret efter SAVE-metoden. Denne metode kan danne udgangspunkt for udpegning af bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer. Med Kommuneplan 2025 blev det besluttet at bygninger med en SAVE-værdi på 1-4, skal bevares og som udgangspunkt ikke kan nedrives. I den øvrige del af kommunen, tidligere Skævinge Kommune og Uvelse er der i 2026-27 budgetteret med i alt 1 mio.kr. til at udføre en tilsvarende registrering af bevaringsværdige bygninger opført før 1940.

Med tidens voksende fokus på at bevare, passe på, hylde og transformere vores bygningsmasse og bygningsarv fremfor at rive ned og bygge nyt, er det yderst vigtigt også at kortlægge og registrere de bygninger, der er opført længere frem mod i dag. Dette er for at vide, hvad der især bør bevares og hvordan eksisterende bygningsmasse kan være grundlag for ny udvikling. Hvis der er registreret bygninger opført frem til 1940, betyder det, at mange af velfærdssamfundets og det sene industrisamfunds bygninger ikke medtages.

Det overordnende niveau i SAVE-registrering indeholder kortlægning af de bebyggede strukturer og helheder mhp. udpegning af kulturmiljøer. På det detaljerede niveau foretages registrering og vurdering af de enkelte bygninger.

Med baggrund i Kulturministeriet anbefaling om at inkludere bygninger opført efter 1940 anbefaler forvaltningen, at der sker en SAVE-registrering, der inkluderer alle bygninger i kommunen frem til 1980. Bygninger opført fra 1940-1980 er trods alt 45-85 år gamle og er alle en del af vores bygningsarv og arkitekturhistorie. Et eksempel er Elmegårdskvarteret, der blev udbygget i 1960’erne som er en tidstypisk og vellykket haveby med parcelhuse.

SAVE-registreringerne vil blive udgangspunktet for hvor og hvordan Hillerød Kommune arbejder med bevarende lokalplaner. Registreringen, og sidenhen bevarende lokalplaner, kan desuden skabe bred forståelse for kommunens byarkitektoniske kvaliteter i byggeriet før 1980 hos borgere, foreninger, museum, politikere og forvaltning.

I 2024 er der indhentet tilbud på en SAVE-registrering af alle uregistrerede bygninger opført fra 1940-1980. Registreringen af bygninger opført mellem 1940-1980 kan strækkes over 2 år, 2028-2029 og forventes at koste 1 mio. kr.

Tilbuddet tager udgangspunkt i, at der blandt de ca. 5700 bygninger opført mellem 1940-1980 forventes at være lige så mange bygninger med bevaringsværdig, som skal registreres/beskrives/fotograferes, som blandt de ca. 4300 uregistrerede bygninger fra før 1940. Derfor er prisen skønnet til det samme som for SAVE-registrering af bygninger opført før 1940. Beløbet skal dog verificeres.

Registrering af bevaringsværdige træer

Træer giver skygge, suger vand og forbedrer luftkvaliteten. Desuden bidrager træernes skyggegivende kronedække til at forbedre klimaet i byerne ved at sænke at sænke temperaturen. Træer er levested for mange andre arter, giver mennesker gode opholdsmuligheder og er smukke at se på. Grøn mobilitet går hånd i hånd med en grønnere by. Grønne byrum kan fremme lysten til at bevæge sig til fods og på cykel.

Bevaringsværdige træer kan beskyttes gennem fredning, tinglysning eller lokalplan, evt. som en temalokalplan for et større område. Fredning er fredningsnævnets kompetence og kræver noget helt ekstraordinært. Træer udpeget som bevaringsværdige i en lokalplan må ikke fældes uden tilladelse fra kommunen. Tilladelse kan gives, hvis træet fx er døende eller til fare for omgivelserne.

Model A

Tinglysning kan foretages af den enkelte grundejer, som har et træ, som de ønsker at få beskyttet for eftertiden. Et budgetforslag kan i denne sammenhænge bestå i at kommunen står for og finansierer selve tinglysningen efter indmelding fra borgere.

I denne model sker der ikke en systematisk registrering af bevaringsværdige træer.

Model B

Registrering kan omfatte træer som borgere og foreninger peger på, ved en proces for borgerinvolvering.

Der kan fx fastlægges specifikke kriterier for udpegning af bevaringsværdige træer der kan synliggøre, hvorfor det enkelte træ, trærække eller trægruppe vurderes som bevaringsværdigt. Det kan vurderes ud fra forskellige bevaringskriterier såsom biologisk værdi, klimaværdi, alderskriterie, størrelse, sundhedstilstand, arkitektonisk og kulturhistorisk værdi mv. En proces med udpegning af bevaringsværdige træer kan også skabe opmærksomhed om træernes værdier blandt borgerne.

Model C

Registrering kan også foretages af konsulenter ved en mere systematisk gennemgang af byområdernes træer. Gennemgangen kan fx omfatte træer på private og offentlige ejendomme i hele kommunen, der som udgangspunkt står solitært og inden for 10 meters afstand fra vejskel ved offentlige veje og private fællesveje. Også øvrige træer, der på grund af deres beliggenhed og/eller størrelse fremtræder markant i vejbilledet kunne indgå. En registrering omfatter i denne model også kommunale arealer og kan danne baggrund fx ved drift af kommunale arealer.

Der er endnu ikke indhentet overslag eller anslået resurseforbrug ved de tre modeller for registrering af bevaringsværdige træer.