Vedvarende kort søvn og nedsat søvnkvalitet hos både børn, unge og voksne er forbundet med ringere livskvalitet, trivsel og psykisk, fysisk og social funktion. Søvnen forbedrer ydermere immunforsvaret, styrker hukommelse og kreativitet og er med til at forebygge stress, angst og depression. En god nattesøvn kan bidrage til et godt liv, og er dermed lige så afgørende for, at vi trives og har det godt, som sund kost og motion.

Evaluering af Håndholdt søvnindsats, målrettet unge

Formålet med indsatsen var at styrke unges søvnvaner og generelle trivsel gennem undervisning og pædagogisk understøttede aktiviteter, hvor naturen fungerede som rammeskabende element. Underviserne havde forud gennemført både en søvnvejlederuddannelse og et kursus i natur-baseret sundhedsfremme, og forløbet bygger på metoder, som er afprøvet i andre kommuner. 

Gennemførelse af forløbet: Der var planlagt to gruppeforløb, men alene ét kunne gennemføres i samarbejde med STU (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse). Seks unge deltog, hvoraf fem gennemførte forløbet med varierende fremmøde. Undervisningen fandt sted udendørs over seks mødegange i marts og april 2025, og var tilpasset de unges koncentrationsevne og STU’s anbefalinger. Evalueringen af forløbet er vedhæftet i bilag 1, opsummerende er flg. erfaringer: 

Resultater og erfaringer

Evalueringen peger på en række positive erfaringer. Det var en styrke, at fagpersonalet, som de unge er tilknyttet i dagligdagen, deltog i forløbet, flere deltagere oplevede naturen som en positiv ramme. Motivation og fremmøde var variende hos de unge, og det var udfordrende at fastholde deres opmærksomhed under hele undervisningen. Enkelte unge ændrede konkrete vaner, fx ved at gå tidligere i seng, reducere skærmbrug eller bruge naturen til at finde ro.

Rekruttering af unge til forløbet var vanskelig. Selv om der indledningsvist var aftaler med 2 uddannelsessteder måtte begge parter trække sig kort før opstart. Det betød, at kun STU-forløbet blev gennemført. Det var sårbart for rekrutteringen, at Sundhedsrådgivningen ikke har direkte kontaktflade til målgruppen.

Konklusion

Unges deltagelse i et søvnforløb skal baseres på deres egen motivation, og formål og forventninger skal kommunikeres klart fra start. Naturen fungerer godt som ramme, da ophold i naturen kan reducere stress og fremme ro, koncentration og mental sundhed. Indsatsen har i begrænset omfang skabt direkte forandring i de unges søvnvaner, men enkelte unge med motivation oplevede forbedringer. 

Med afsæt i erfaringer fra anvendelse af hvil app’en (punkt 112) og ovenstående evaluering anbefales følgende i forhold til forebyggelse af søvnvanskeligheder. 

Anbefaling til fremtidig søvnindsats

De præsenterede erfaringer viser, at de afprøvede indsatser ikke bør videreføres i deres nuværende form, men i stedet tænkes ind i en mere helhedsorienteret vurdering af borgernes samlede situation og behov. I dag er der ingen systematiske tilbud i kommunen, der adresserer søvnvanskeligheder. Hvis en søvnindsats for alvor skal give mening og effekt, kræver at der udvikles en differentieret søvnindsats, hvor stratificering indgår som en central del. Det foreslås derfor, at der iværksættes differentierede tilbud, så borgerne mødes med et relevant og individuelt tilpasset niveau af støtte og digitale muligheder bringes i spil til relevante. Følgende indsatser anbefales implementeret:

1. Digital søvnindsats: ’Hvil’ app’en gøres bredt tilgængelig på kommunens hjemmeside og der oplyses løbende om tilbuddet på kommunens hjemmeside, SoMe osv. Erfaringerne viser, at HVIL i særlig grad har størst effekt blandt erhvervsaktive, ressourcefyldte borgere, mens andre målgrupper i mindre grad profiterer af tilbuddet. Et åbent og digitalt tilgængeligt tilbud er derfor målrettet til den målgruppe, som kan gennemføre søvn-interventionen uden støtte fra fagprofessionelle.  
2. Individuel søvnvejledning: Flere borgere og medarbejdere opstartede hvil-appen med gennemførte ikke forløbet. Det anbefales derfor, at der etableres mulighed for personlig søvnvejledning til borgere fra 18 år ved certificeret søvnvejleder ved komplekse søvnproblematikker. Som en del af forløbet anvendes Hvil app’en, men brug heraf understøttes med personlige vejledning. Forløbet er 1-5 samtaler á 1 times varighed inkl. forberedelse, dokumentation og opfølgning. Samlet set ressourcer svarende til 4 -7 timer per borger per forløb.
3. Søvnmodul i eksisterende kronikerforløb: I dag er der begrænset søvnvejledning i Kommunens forebyggelsestilbud til borgere med kronisk sygdom (gruppeforløb). Det anbefales, at implementere søvnvejledning og undervisning i alle kronikerforløb fx til borgere med kræft, diabetes 2, KOL. Hvil app’en introduceres som en del af undervisningen og bliver dermed et supplement, borgerne kan benytte – men samtidig få råd og vejledning fra sundhedsprofessionelle, som en del af deres forløb.   

For at sikre rette tilbud gives til de rette borgere på det rette tidspunkt, anbefales det at den overordnede søvnindsats forankret i kommunens Sundhedsafdeling (Sundhedsrådgivningen). Dette vil i opstarten kræve udvikling af koncept, materialer og en tovholder for indsatsen. 

Hvis der skal arbejdes videre med en erfaringerne fra den håndholdte søvnindsats, målrettet unge mhp. en unge-søvnindsats, så kræver det yderligere afdækning af unges behov og fælles beskrivelse og rammesætning af mulige indsatser på tværs af kommunens centre, herunder fx. Omsorg og Sundhed, Børn - unge og Familier og Social og Arbejdsmarked. Det kan derfor anbefales, at der nedsættes en arbejdsgruppe på tværs af de 3 centre, som belyser dette.