Regeringen, KL og Danske Regioner indgik den 15. december 2025 en politisk aftale om udlevering af kompressionsprodukter. Aftalen skal afklare den hidtidige usikkerhed om, hvorvidt individuelt tilpassede kompressionsprodukter er et behandlingsredskab efter sundhedsloven eller et hjælpemiddel efter serviceloven – og dermed hvem der har forsynings- og finansieringsansvaret.

Aftalen fastlægger følgende model:

• Regionens ansvar:
  Regionen skal ved afslutning af sygehusbehandling – på baggrund af en konkret, individuel vurdering – udlevere kompressionsprodukter svarende til ét års forbrug.
  Regionen har herudover fortsat forsyningsansvaret, så længe kompressionsbehandlingen er led i eller fortsættelse af den iværksatte sygehusbehandling – også hvis behandlingen strækker sig ud over ét år.

• Overgang til kommunen:
  Hvis borgerens funktionsevne vurderes varigt nedsat, og behovet for kompressionsprodukter fortsætter efter det første år, overgår forsyningsforpligtelsen til kommunen.
  Kommunen skal herefter foretage en konkret visitation efter servicelovens § 112 og vurdere, om betingelserne for bevilling er opfyldt.

• Nyopstået behov uden sygehuskobling:
  Borgere med et nyopstået behov, som ikke har modtaget sygehusbehandling for den pågældende lidelse inden for det seneste år, og borgere hvor sygehusbehandlingen er afsluttet, skal forsynes af kommunen, hvis betingelserne i serviceloven er opfyldt.

Aftalen gælder, indtil en kommende, mere permanent model for ansvarsplacering af behandlingsredskaber og hjælpemidler implementeres som led i sundhedsreformen.

Den praktiske implementering berører i betydelig grad almen praksis, som ofte er borgerens primære kontaktpunkt efter udskrivelse og i kroniske forløb. Aftalen ændrer ikke på, at ansvaret enten ligger hos regionen eller kommunen. Imidlertid opstår der i praksis en række gråzoner, hvor almen praksis får en central rolle:

• Det kan være uklart, hvornår en sygehusbehandling reelt er “afsluttet”, særligt ved kroniske tilstande. Her kan der opstå tvivl om, hvorvidt fortsat kompressionsbehandling er led i sygehusbehandlingen eller er overgået til varig funktionsnedsættelse.
  
  
• Når det første års forbrug er udleveret af regionen, og behovet fortsætter, skal der ske overgang til kommunal visitation. Det kræver tydelig dokumentation for både funktionsniveau og behandlingsstatus.
  
  
• Der kan opstå situationer, hvor borgere henvises til kommunen, selv om der fortsat kan være regional forsyningsforpligtelse – eller omvendt, hvor kommunen modtager henvendelser uden tilstrækkelig dokumentation for, at sygehusbehandlingen er afsluttet.
  
  
• Almen praksis kan ordinere kompressionsprodukter som led i opfølgning, men ordinationen i sig selv afgør ikke, om produktet er et behandlingsredskab eller et hjælpemiddel. Denne sondring forudsætter en fælles forståelse af lovgrundlaget.

Faglig leder i Bevilling Voksen/Ældre Malene Holm deltager under behandling af punktet.

Aftalen om Kompressionsprodukter samt den fælles pressemeddelelse herom er vedlagt som bilag.