Det samlede regnskab 2025 skal behandles på dette møde med henblik på, at Kommunalbestyrelsen godkender regnskabets oversendelse til revisionen.

Der er fastsat en række grundlæggende principper for kommunernes regnskab og regnskabsprocedure i den kommunale styrelseslov og i Indenrigs- og Sundhedsministeriets budget- og regnskabssystem for kommuner, herunder tidsfrister for den politiske behandling af regnskabet. Derudover har Lyngby-Taarbæk Kommune sin egen økonomiske politik samt principper for økonomistyringen. Regnskabet forelægges med udgangspunkt i disse rammer.

I det følgende gennemgås det overordnede regnskabsresultat for 2025 samt overførslerne fra 2025 til 2026-29. Samtidig gives en foreløbig status på budget 2026.

Overførsler mellem årene er udarbejdet i overensstemmelse med kommunens økonomistyringsprincipper, hvor mindreforbrug på service på op til 2 pct. overføres, mens alt merforbrug overføres. Politisk besluttede midlertidige bevillinger, eksternt finansierede projektmidler og lignende overføres særskilt. Centrale poster på aktivitetsområderne ses under ét, mens de decentrale institutioner har egen overførselsramme.

På anlæg overføres mer- og mindreforbrug som udgangspunkt til efterfølgende år på samme projekt.

Overordnet regnskabsresultat

Der er opgjort et samlet overskud i regnskab 2025 på 17,2 mio. kr. Langt størstedelen af overskuddet i regnskabet kommer fra ikke-service områder, hvor mindreforbruget som udgangspunkt tilbageføres til kassen.

Regnskabet på service viser et samlet merforbrug på 12,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget og et merforbrug på 6,5 mio. kr. i forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceramme i 2025. 

De samlede overførsler af mer- og mindreforbrug på service fra 2025 til de kommende år "går i nul". 

Underskuddet på service stammer primært fra merforbruget på de specialiserede områder - dels på Skoleudvalgets områder (23,3 mio. kr.) og dels på Forebyggelses- og Socialudvalgets områder (7,1 mio. kr.). I lyset af de forventede økonomiske udfordringer på de specialiserede områder i 2026 overføres merforbruget på de udfordrede specialområder ikke, idet det ikke vurderes økonomisk muligt at håndtere et merforbrug fra regnskab 2025 samtidig med de forventede udfordringer i 2026 (jf. KMB 29/1-26). 

På overførselsområdet uden for servicerammen (bl.a. Beskæftigelse) er der modsat et mindreforbrug på 25,2 mio. kr., mens finansposterne (skat, tilskud og udligning mm.) samlet giver en merindtægt på 5,8 mio. kr. Begge dele har modpost på kassen og overføres ikke med undtagelse af 1 mio. kr. (jf. sag om Fælles dataplatform KMB 26/2-26). 

På anlægsområdet er der et mindreforbrug på 13,6 mio. kr. på bruttoanlægsudgifterne kombineret med en mindreindtægt (merudgift) på 49,1 mio. kr. primært vedr. salg af ejendomme. Dette medfører en samlet nettoafvigelse på 35,5 mio. kr., som i udgangspunktet overføres én til én på de enkelte projekter. Regnskabsresultatet på bruttoanlægsudgifterne svarer til en overskridelse af kommunens anlægsramme på 27 mio. kr. i 2025.

I lyset af sagen vedr. udfordringer på de specialiserede områder behandlet i KMB den 29. januar 2026 anbefaler forvaltningen, at overskuddet i regnskabet bruges til at genopbygge puljen til uforudsete udgifter på service, så meget som servicerammen tillader, mens det resterende overskud tilføres anlægspuljen til uforudsete udgifter på anlæg. Det foreslås således, at:

• Der tilføres 4,3 mio. kr. til puljen til uforudsete udgifter på service, hvorefter puljen er på 16,6 mio. kr. i 2026, mens servicebufferpuljen er tømt.
• Der tilføres 12,9 mio. kr. til anlægspuljen til uforudsete udgifter på anlæg i 2026, som kan medgå til at finansiere udfordringer på anlægsområdet.

Det bemærkes, at der med sagen om udfordringerne på de specialiserede områder i januar kun blev bevilliget 80 pct. af den forventede udfordring i 2026, ligesom der kan dukke uforudsete udfordringer op på tværs af kommunens områder i løbet af 2026.

I handleplanen for at håndtere de sidste 20 pct. af udfordringen på specialundervisningsområdet (Børne- og Uddannelsesudvalget d. 4. februar 2026) blev der foreslået to konkrete indsatser; tilpasning af puljer på skoleområdet på 1,1 mio. kr. og en nedjustering af centrale midler til IT på skoleområdet på 4,0 mio. kr. Ved Økonomiudvalgets behandling af sagen (19.02.2026 punkt. 21), blev følgende protokolleret: ’Økonomiudvalget aftaler, i forbindelse med regnskab 2025, at afsøge muligheden for at finde midler til den fortsatte indsats på klub og SFO’.

Derudover har Plejecenter Bredebo oparbejdet et betydeligt merforbrug på driften på 4,6 mio. kr. i 2025, som overføres til afvikling over tre år. Samtidig har Bredebo en eksisterende gæld fra tidligere år på 1,3 mio. kr., hvoraf halvdelen er overført til 2026 og den resterende halvdel til 2027. Samlet set står Bredebo dermed over for en betydelig økonomisk udfordring, som kan være vanskelig at håndtere inden for den nuværende ramme. Bredebo er desuden udfordret af to afdelinger med borgere med særlige behov. I forbindelse med Budgetaftale 2026 er der afsat 1,3 mio. kr. årligt fra 2026 til opnormering på den gerontopsykiatriske afdeling og en særlig demensafdeling. I 2025 er der dog alene afsat 0,65 mio. kr. til opnormering på disse afdelinger, selv om udfordringerne har været til stede i en længere periode (KMB 19.06.2025). 

Som udvalgene er blevet orienteret om dels i budgetopfølgningerne i 2025 og dels i sag vedr. handleplan (KMB 3. april 2025), står Tandplejen ligeledes med en budgetudfordring. Der er på denne baggrund igangsat en ekstern analyse af Tandplejens økonomi og drift, som vil blive forelagt politisk i 2. kvartal 2026.

Regnskabsresultat på Service

Regnskab 2025 viser et samlet merforbrug på 12,9 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. I forhold til Lyngby-Taarbæk Kommunes serviceramme er der et merforbrug på 6,5 mio. kr.

Serviceudgifter og forventede overførsler 

Det samlede regnskabsresultat på service ligger stort set på niveau med forventningen ved 2. budgetopfølgning, hvor der blev forventet et merforbrug på 10,1 mio. kr. 

Merforbruget er fordelt på en række områder men kan primært henføres til et merforbrug på i alt 30,4 mio. kr. på to udvalgsområder: 

• 23,3 mio. kr. i merforbrug på Skoleudvalget,
• 7,1 mio. kr. i merforbrug på Forebyggelses- og Socialudvalget.

Der er omvendt et samlet mindreforbrug på 17,6 mio. kr. på de øvrige udvalg, som primært kan henføres til et mindreforbrug på 11,2 mio. kr. i Ældre- og Omsorgsudvalget, hvoraf 7,1 mio. kr. vedrører Ældre og 4,1 mio. kr. vedrører Sundhed.

Merforbruget på tværs af Skoleudvalget og Forebyggelses- og Socialudvalget kan alene henføres til de specialiserede områder: 

• 17,9 mio. kr. i merforbrug på specialundervisning på Skoler og Klubber
• 17,5 mio. kr. i merforbrug på Udsatte børn vedr. primært forebyggende foranstaltninger (7,1 mio. kr.), opholdssteder (5,5 mio. kr.) og myndighedsbehandling (5,0 mio. kr.)
• 6,2 mio. kr. i merforbrug på Ungeindsats, som primært kan henføres til myndighed (5,2 mio. kr.) men også til Udfører (1,7 mio. kr.)
• 3,8 mio. kr. i merforbrug på Voksen- og socialindsats som dog alene kan henføres til et merforbrug på udførerinstitutionerne på i alt 6,0 mio. kr., som overføres én til én. Der er omvendt et lille mindreforbrug på knap 1 mio. kr. på myndighed på voksenområdet.

Overførsler mellem årene er udarbejdet i overensstemmelse med overførselsreglerne, hvor mindreforbrug på service på op til 2 pct. overføres, mens alt merforbrug overføres. Beregningen af overførslerne foretages pr. aktivitetsområde. Der er én samlet overførselsramme for de centrale områder, mens de decentrale institutioner har hver deres egen overførselsramme på op til 2 pct. For at undgå, at handlerummet for de mindre institutioner bliver for trængt, er det muligt at overføre mindreforbrug op til 100 t. kr., uanset hvor stor budgetrammen er.

Enkelte poster overføres særskilt (og indgår ikke i opgørelsen af overførselsrammen) – herunder politisk besluttede midlertidige bevillinger, eksternt finansierede projektmidler og takstfinansierede områder, som skal balancere over tid.

Udgangspunktet for overførslerne er, at alle mer- og mindreforbrug overføres til næste regnskabsår. Merforbrug kan dog i særlige tilfælde, overføres over en 2-årig eller 3-årig periode, mhp. at sikre en realistisk budgettering og handleplan for at nedbringe merforbruget i perioden.

Overførslerne går samlet set i nul, men dækker over en lang række overførsler af hhv. mer- og mindreforbrug på tværs af områderne. Netto overføres et mindreforbrug på 5,7 mio. kr. til 2026, et merforbrug på 3,4 mio. kr. til 2027 og et merforbrug 2,3 mio. kr. til 2028, jf. bilag ’Fordeling af overførslerne i årene 2026-2029’.

Se detaljerede regnskabsbemærkninger og overførsler i vedlagte bilag 'Regnskab 2025'.

Status for budget 2026 på service

Som en del af den skærpede økonomistyring forelægges en overordnet status på områdernes økonomi i 2026. Her ses regnskab 2025 fremskrevet til 2026 p/l og forventede overførsler fra 2025 over for det gældende budget 2026 for overordnet at afdække eventuelle potentielle budgetudfordringer allerede nu. 

Status på budget 2026

Som det fremgår af tabellen, er det korrigerede budget i 2026 inkl. overførsler samlet set 8,8 mio. kr. højere end regnskabet i 2025. 

Forskelle mellem årene kan henføres til en lang række bevægelser. På de fleste områder er forskellen mellem regnskab 2025 og budget 2026 lille, og der forventes ikke budgetudfordringer forbundet hermed. 

Kommunalbestyrelsen fik den 28. januar 2026 forelagt en sag vedr. håndtering af den forventede budgetudfordring i 2026 på 75,4 mio. kr. samlet på de specialiserede områder på tværs af Forebyggelses- og Beskæftigelsesudvalget og Børne- og Uddannelsesudvalget. Det bemærkes, at det i opgørelsen af den forventede budgetudfordring i 2026 blev forudsat, at merforbruget på de specialiserede områder i 2025 ikke bliver overført til 2026, idet udfordringen ville blive tilsvarende større. 

I sagen blev det besluttet at bevilge 80 pct. af udfordringen på tværs af det specialiserede daginstitutionsområde, Udsatte børn, Ungeindsats, dagbehandling og specialundervisningsområdet, svarende til 57,8 mio. kr. Dette efterlader umiddelbart en forventet udfordring på 17,6 mio. kr. på tværs af de specialiserede områder. Få dyre enkeltsager kan dog ændre billedet en del både i positiv og negativ retning. Udviklingen på de specialiserede områder udgør den største risiko for kommunens servicebudgetter i 2026. Forvaltningen følger områderne tæt, der er udarbejdet handleplaner, og der vil i 2026 blive orienteret hyppigere om status på økonomien på specialområderne. 

Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer fra regnskab 2025 til budget 2026:

• På Skoleudvalget er der nogle bevægelser mellem aktivitetsområderne som primært kan henføres til den tekniske adskillelse og flytning af Det Fælles visitationsbudget, idet der flyttes 20,8 mio. kr. væk fra Skoler og Klubber til hhv. ’Udsatte børn’ (10,1 mio. kr.) og ’Ungeindsats’ (10,7 mio. kr.).
• Dagtilbudsudvalgets budget 2026 inkl. overførsler er 12,7 mio. kr. lavere end regnskab 2025, hvilket primært kan henføres til et forventet fald i børnetallet, hvormed budgettet er nedreguleret tilsvarende demografireguleringen.
• Teknikudvalgets budget 2026 inkl. overførsler er 16,0 mio. kr. lavere end regnskab 2025, som primært kan henføres til følgende:
  • Budgettet på Vej og Park er 11,2 mio. kr. lavere, især fordi belægningsarbejde blev fremrykket til 2025 – jf. budgetaftale 2025.
  • Budgettet på Trafik er 8,6 mio. kr. lavere, hvilket hovedsageligt skyldes ændringer i busnettet som følge af letbanen.

• Økonomiudvalgets budget 2026 inkl. overførsler er 11,4 mio. kr. højere end regnskab 2025, som primært kan henføres til tekniske forhold og interne omplaceringer:
  • Der sker en forskydning på 19,2 mio. kr. mellem aktivitetsområdet ’Beredskab’ og ’Puljer’, idet Beredskab nedlægges som selvstændigt aktivitetsområde
  • Budgettet på Puljer er 44,1 mio. kr. højere end regnskabet som, ud over ovenstående forskydning, skyldes en række udmøntningspuljer (bl.a. puljen til uforudsete udgifter og barselsudligningspuljen), som udmøntes til fagområderne i løbet af året, hvorved udgiften indgår i regnskabet på fagområderne.
  • Faldet i budgettet på Ejendomme kan primært henføres til, at der var bevilliget midler til særlige indsatser på området i 2025 – jf. budgetaftale 2025.

Overførsler mv. (Ikke-service)

Overførsler mv. er bevillinger, der ligger uden for servicerammen, og som generelt er sværere styrbare områder. Der overføres normalt ikke mellem årene, og området har som udgangspunkt modpost på kassen. 

Regnskab 2025 viser et samlet mindreforbrug på 25,2 mio. kr.

Regnskabet på Beskæftigelse (ikke service) viser et samlet mindreforbrug på 14,8 mio. kr., som bl.a. dækker over følgende mindreforbrug:

• 13,4 mio. kr. i mindreforbrug på Kontante ydelser
• 5,9 mio. kr. i mindreforbrug på Arbejdsmarkedsforanstaltninger
• 5,4 mio. kr. i mindreforbrug på Tilbud til udlændinge m.fl.
• 4,4 mio. kr. i mindreforbrug på Ungdomsuddannelser mv.

I modsat retning trækker følgende:

• 8,0 mio. kr. i merforbrug på Revalidering, ressourceforløb mv.
• 6,4 mio. kr. i merforbrug på Førtidspensioner og personlige tillæg.

Regnskabet vedr. Kommunal Medfinansiering (af sundhedsvæsenet) viser balance.

På Økonomiudvalgets Øvrige (ikke-service) viser regnskabet et mindreforbrug på 10,4 mio. kr., hvilket primært kan henføres til Socialområdet, hvor der er et mindreforbrug på 12,6 mio. kr., som følge af merindtægter på refusion af særligt dyre enkeltsager. Modsat er der på Boligområdet et merforbrug på 2,2 mio. kr.

Se detaljerede regnskabsforklaringer i vedlagte bilag 'Regnskab 2025'.

Anlæg/ejendomssalg

Regnskabsresultatet viser et samlet forbrug (netto) på 177,1 mio. kr. på anlæg, sammensat af:

• 236,2 mio. kr. i anlægsudgifter svarende til et mindreforbrug på 13,6 mio. kr.
• 59,1 mio. kr. i anlægsindtægter (primært salg) svarende til en mindreindtægt på 49,1 mio. kr.

På udgiftssiden udviser regnskabet et mindreforbrug på 13,6 mio. kr., svarende til at 95 pct. af det korrigerede udgiftsbudget er realiseret. Forbruget afspejler en høj eksekveringsgrad i anlægsporteføljen. Sammenlignet med tidligere år er forskellen mellem budget og regnskab reduceret, hvilket vidner om forbedret budgetlægning, eksekvering og opfølgning. Mindreforbruget kan overvejende henføres til tidsforskydninger i betalingsplaner.

Mer- og mindreforbrug overføres som udgangspunkt til de enkelte projekter i kommende år. Undtagelser herfor er beskrevet i vedlagte bilag (”Overførsel af mindreforbrug på anlæg til øvrige projekter”). Der overføres 10,9 mio. kr. til 2026, 1,2 mio. kr. til 2027, 0,4 mio. kr. til 2028, 0,2 mio. kr. til 2029 og 1,0 mio. kr. til 2030.

På indtægtssiden udviser regnskabet en mindreindtægt på 49,1 mio. kr., som primært kan henføres til forsinkelser i gennemførelsen af budgetlagte ejendomssalg. Mindreindtægten overføres til 2026-2028. En væsentlig del af de udskudte indtægter forventes realiseret i starten af 2026.

Den samlede anlægsportefølje omfattede 77 aktive projekter ved udgangen af 2025. Der er aflagt anlægsregnskab for 35 projekter i løbet af året. Det dækker over 22 projekter, der er regnskabsaflagt i løbet af 2025 og 13 projekter, der aflægges anlægsregnskab for ifm. regnskab 2025. Disse behandles i en særskilt sag i indeværende udvalgssagsrunde.  

Renter og finansiering

Inden for renter og finansiering er der en samlet merindtægt på 5,8 mio. kr., som ikke overføres til 2026.

Inden for Renter er der netto en merindtægt på 1,7 mio. kr., som primært består af merindtægter på renter ved udlån til betaling af ejendomsskatter og kortfristede tilgodehavender. 

Inden for finansiering er der en samlet merindtægt på 4,1 mio. kr. som fordeler sig med merindtægter på tilskud og udligning med 1,3 mio. kr., på moms med 1,1 mio. kr. samt på skatter med 1,6 mio. kr.

Likviditetsprognose

For at sikre kommunen tilstrækkelig likviditet har kommunen vedtaget en målsætning om, at den gennemsnitlige likviditet skal være minimum 200 mio. kr. stigende til 250 mio. kr. fra og med 2028. 

I 2025 var den gennemsnitlige likviditet på 611,9 mio. kr. Dette er en forbedring ift. 2024 og 2023. 

Den høje likviditet i 2025 skyldes primært:

• Et budgetteret finansieringsoverskud i 2025, som også er delvist realiseret.
• Betydelige indfrielser af lån vedrørende indefrysning af grundskyld.
• Udskydelse af anlægsprojekter ud af 2025 efter budgetvedtagelsen for 2025
• Store overførte mindreforbrug fra 2024, som særligt påvirkede kassebeholdningen i første halvår.

På trods af den høje likviditet i størstedelen af 2025 faldt likviditeten medio november som følge af tilbagebetaling af dækningsafgift til DTU.

Tabellen herunder viser en opdateret prognose for likviditeten i 2026-2029, dels hvis overskuddet fra regnskab 2025 på 17,2 mio. kr. går i kassen og dels hvis overskuddet disponeres fuldt ud.

En væsentlig årsag til ændringen er em forventet nedskrivning af lån til indefrysning af grundskyld (20 mio.kr. årligt i 2026-2028) på baggrund af den seneste udvikling. Der er indstillingen til sagen lagt op til at budgettet forbedres hermed.

I ovenstående prognose indgår derudover følgende forudsætninger:

• At overførsler på anlæg (35,5 mio. kr.), service (0 mio. kr.), og ikke-service (1,0 mio. kr.) til 2026-30 i nærværende sag godkendes
• De økonomiske konsekvenser af politiske sager til og med januar 2026
• Der modregnes grundskyld i den dækningsafgift, som er tilbagebetalt til DTU
• Der er ikke taget højde for det fremadrettede indtægtstab ved DTU-sagen på 23 mio. kr. årligt.
• Der er ikke indarbejdet yderligere anlægsforskydninger. Evt yderligere forskydninger behandles med anlægsprogrammet 2027-30 i juni 2026.

Fondslegater

Kommunen har fem fonde: Fælleslegatet for værdigt trængende i Lyngby-Taarbæk Kommune, Købmand Sophus Lund og hustrus stiftelse, Legatet til uddannelse af unge i Lyngby-Taarbæk Kommune, Alderdomshjemmet Lykkens Gaves Fond og Virum Skole Fonden. Årsregnskaberne skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, hvorefter borgmesteren på Kommunalbestyrelsens vegne underskriver regnskaberne, jf. særskilt bilag.

Regnskabet 2025 og overførsler er udarbejdet med udgangspunkt i de økonomiske styringsprincipper i kommunen. Overførselsreglerne skal dels sikre, at der økonomistyres med henblik på budgetoverholdelse, og dels understøtte en mere langsigtet planlægning ud over budgetåret ved at modvirke uhensigtsmæssig brug af midler i slutningen af året. Overførselsreglerne skal samtidig sikre, at overførslerne sker under hensyntagen til balancen i kommunens samlede økonomi.

Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af regnskabet oversendes regnskabet til revisionens gennemgang. Endelig godkendelse af årsregnskabet sker i forbindelse med behandling af revisionsberetningen på kommunalbestyrelsesmødet den 15. juni 2026.