Der foreligger følgende forslag fra Enhedslisten:

Baggrund

Virksomheden Accoat har siden 1976 haft teflonproduktion på flere adresser i Helsingør Kommune, senest i Kvistgård og tidligere i Tikøb, og der er konstateret PFAS forurening i jord og grundvand langt over de tilladte grænseværdier på alle fire adresser.

Virksomhedens ledelse besluttede i 2024 at lukke produktionen i Kvistgård, da man har erkendt at placeringen op ad et villakvarter og tæt på en skole ”er uhensigtsmæssig”, som det udtrykkes, og ifølge brev til byrådet fra direktør Jens Møller d. 12 januar 2026, vil produktionen være ophørt med udgangen af februar 2026.

Men Accoat efterlader sig en voldsom forurening af jord, grundvand, planter, fugleliv som overskrider miljølovens kriterier, både på nuværende og tidligere adresser. I marts 2025 fik kommunen på opfordring af Borgergruppen Fællesskab mod forurening foretaget nogle grundvandsprøver på Accoats adresse på Munkegårdsvej 16. I disse vandprøver er der fundet PFAS forurening, som overskrider Miljøstyrelsens grundvandskriterier. I den ene af prøverne ligger indholdet af evighedskemikalier på faktor 6000 over grundvandskriterierne.

PFAS stofferne vil potentielt kunne forurene drikkevandet, da de er konstateret i grundvandet i høje koncentrationer. I grundvandet under adressen Bøgeskoven 5, har Region Hovedstaden i 2023 målt PFAS stoffer i en koncentration på 19.500 gange over grænseværdien[1]. Denne adresse ligger indenfor oplandet for indvinding af drikkevand, og stofferne kan derfor potentielt bevæge sig ned til de grundvandsmagasiner, der forsyner store dele af kommunen med drikkevand. Selvom kommunen vurderer, at forureningstruslen for grundvandet p.t. er lav, mangler der viden og det indebærer en risiko for, at PFAS kan vise sig at udgøre en trussel for drikkevandsressourcen og grundvandet i øvrigt. (mail til byrådet fra Nikolaj Hvingtoft Hansen d. 14/10 2025).

PFAS stofferne i jorden vil også lægge restriktioner på fremtidig brug af arealerne i nærområderne. Herunder er det usikkert hvilken risiko for borgerne, der er ved at spise afgrøder fra haver, æg fra høns m.v.

Dertil står de bekymrede borgere, som frygter for, at fabrikken har påvirket beboernes sundhed i højere grad end blodprøverne viser tegn på. Der har været en del kritik af at Helsingør Kommune og Region Hovedstaden frikender Accoat for at være årsag til forgiftning af medarbejdere og borgere på et særdeles spinkelt grundlag. Rapporten fra Region Hovedstaden bygger især på målinger af PFAS typen TFA i blodet på borgerne og medarbejderne [2]. TFA har en halveringstid i mennesker på 2-4 dage, og blodprøverne blev taget 6 måneder efter at de mest forurenende processer var ophørt og skorstenen var fjernet. 

Resultatet af målingerne skal også ses i forhold til at der kun er undersøgt for et begrænset antal af mange forskellige PFAS-stoffer. Forskere anbefaler derfor udvidede målinger af borgere og miljø, både i Kvistgård og på Accoats tidligere adresser i Tikøb.

Nu hvor Accoat er næsten er ophørt, får vi ikke via blodprøver vished for, hvorvidt den har forårsaget alvorlige sygdomsforløb i Tikøb og Kvistgård. Men via en kortlægning af sygdomshistorik, hvor der eksempelvis kigges på antallet af PFAS relaterede sygdomme blandt børn og unge, kan vi få en yderligere afklaring.

Forureneren bør i princippet betale for oprensning – men der forestår en hård juridisk armlægning om skyld og ansvar. I første omgang har virksomheden påklaget Helsingør Kommunes påbud om undersøgelser af forureningen.

PFAS forureningen har altså potentielt store konsekvenser for både beboerne i nærområdet såvel som for kommunens borgere både nu og i fremtiden. Det er derfor yderst vigtigt at få klarhed over hvad der kan og skal gøres ved den konstaterede forurening. Derudover er det afgørende at blive i stand til at undgå lignende forureningssager i fremtiden.

Forslag:

Kommunen afholder en eller flere offentlige høringer i 2026 med inddragelse af borgere, kommunale og regionale miljøansvarlige, repræsentanter fra Miljøstyrelsen samt sundhedsfaglige eksperter, som kan give overblik over PFAS-forureningen i Helsingør Kommune, og hvad der videre bør ske. Høringerne skal afklare og belyse følgende spørgsmål:

- Hvordan og hvorvidt er borgerne i lokalområdet blevet belastet med PFAS, og hvordan får vi afdækket skaderne, herunder for eksempel gennem en undersøgelse af sygdomshistorik i Tikøb og Kvistgård?

- Hvilken risiko er der for beboerne i nærområderne ved at spise afgrøder fra haver, givet cocktaileffekten?

- Hvilken risiko udgør PFAS forureningen i Kvistgård for drikkevandsforsyningen, og hvordan kan en sådan risiko bedst afværges?

- Hvordan kommer vi videre med afgrænsning og oprensning af forureningen ved kilderne. Hvem er ansvarlig(e) for at dette sker, hvornår skal det ske og hvem skal bære omkostningerne?

Og i et bredere perspektiv:
- Hvordan sikrer vi, at kommunen i fremtiden bliver i stand til at løfte sit lovpligtige ansvar for at kunne opdage og gribe ind overfor forurenende virksomheder?
Hvilke initiativer kan der tages i forhold til Miljøstyrelsen/lovgiverne for at region og kommuner kan få de nødvendige beføjelser og redskaber?

Bilag: Artikel fra Altinget, https://www.altinget.dk/artikel/analytiker-myndighederne-skjuler-systematisk-hvem-der-forurener-danmark-med-pfas

[1] Danwatch 14/6 2024.

[2] https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/projekter/sider/miljoemedicinsk-undersoegelse-af-menneskers-udsaettelse-for-pfas-fra-skorsten.aspx