De tre reglementer er først og fremmest en præcisering af eksisterende regler og praksis på hvert af de tre havneanlæg. Der er dog også vigtige nye tilføjelser. En uddybning af samtlige bestemmelser findes i bilagsmaterialet. Her beskrives de vigtigste nye tilføjelser:

1. Krav til fartøjer

En generel problematik i alle danske lystbådehavne er både, der ikke tilses eller er så misligholdte, at de reelt ikke kan sejle. Disse kaldes ’døde’ både. De nye bestemmelser om krav til fartøjer gør det nemmere for havnen at opsige kontrakten med bådejere, der hverken tilser deres både eller holder dem sødygtige. Herved kan de opsagte pladser tildeles nye, aktive bådejere fra ventelisten (her står nye bådejere, der ønsker en bådplads på havnen) og rokeringslisten (her står eksisterende bådpladslejere, der ønsker en anden bådplads, fordi de gerne vil købe en båd i en anden størrelse).

2. Misligholdelse

Det skal være nemmere at opsige kontrakten med bådejere, der ikke overholder havnens regler. Derfor indføres klare bestemmelser om, hvornår havnens regler er overtrådt i en grad, så en opsigelse kan ske, hvis ikke bådejeren bringer det påtalte i orden. De nye bestemmelser om misligholdelse bidrager også til at få ’døde’ både ud af havnen.

3. Venteplads

Havnen vil gerne give bedre betingelser for bådejere, der ønsker at købe en større båd. Bådejere kan fremover som noget nyt tildeles en ’Venteplads’, hvis de har stået to år på rokeringslisten til en større plads, uden at der er blevet en plads ledig. ’Ventepladsen’ giver bådejer ret til at købe en større båd, mens de venter på en ny større plads. Prisen for en venteplads bliver en ny takst, der er billigere end gæstelejen, som bådejere i samme situation i dag betaler.

4. Medejere

Havnen vil gerne understøtte muligheden for moderne bådfællesskaber. Derfor kan man fremover danne bådelaug, hvor fire personer i fællesskab ejer en båd. Når flere deles om en båd, får flere adgang til at dyrke sejlsport. Måske kan det være med til at forkorte ventelisten.

5. Samme lejeberegningsprincip for alle bådejere – stop for gamle overgangsordninger

Siden 2010 er bådpladslejen fastlagt efter bådens største længde x største bredde, så lejen afspejler den plads, som båden reelt optager. Før 2010 blev lejen fastlagt ud fra bådbredden alene, hvilket gør en smal båd billigere end en bred båd, selv om de er lige lange og optager lige store bådpladser. Der findes stadig en overgangsordning, hvor 97 ud af havnens 766 bådejere betaler leje efter bådbredden alene. For at overholde ligebehandlingsprincippet ønsker havnen, at bådpladslejen fremover skal fastlægges på samme måde for alle bådejere. For de 85 af bådejerne på overgangsordningen vil det betyde en prisændring på 0-25 kr./måned. De 12 største både vil i gennemsnit få en stigning på 125-180 kr./måned.

Ens lejeberegningsprincip for alle bådejere ønskes implementeret den 1. november 2026, når der skal betales bådpladsleje for vintersæsonen.