Sagsprocedure

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.

Resume

I forbindelse med budgetforliget 2024-2027 blev der aftalt en toårig forsøgsordning med kommunale tryghedsvagter i Greve Kommune. Ordningen blev sat i gang i april 2025 og er finansieret frem til udgangen af 2026. Ordningen er blevet midtvejsevalueret, og udvalget skal nu tage stilling til, om ordningen skal indgå i budgetprocessen for budget 2027-2030.

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at evalueringsresultaterne tages til efterretning, og
2. at det godkendes, at den fremadrettede finansiering af ordningen oversendes til budgetforhandlingerne. 

Sagsbeskrivelse

Baggrund

I budgetforliget 2024-2027 blev der afsat 0,350 mio. kr. i 2024 stigende til 0,700 mio. kr. i 2025 og 2026 til kommunale tryghedsvagter. Plan- og Tryghedsudvalget godkendte rammerne for ordningen den 8. oktober 2024 (pkt. 5). Udvalget lagde bl.a. vægt på at købe vagtydelsen, fremfor at ansætte vagterne, at vagterne skulle rundere i hele kommunen primært i tidsrummet kl.15-24 torsdag - lørdag samt at vagternes ruter hurtigt kunne ændres efter behov. Derudover besluttede udvalget, at ordningen skulle evalueres primo 2026.

Administrationen har nu evalueret ordningen, og udvalget skal tage stilling til, om den fremadrettede finansiering skal oversendes til budgetforhandlingerne for budget 2027-2030.

Resultaterne af midtvejsevalueringen

Evalueringen er gennemført som fokusgruppeinterview. Metoden er valgt, fordi den kan give et nuanceret indblik i, hvordan et relationelt og situationsbestemt fænomen som tryghed kan forstås, og hvordan tryghedsskabende aktiviteter som tryghedsvagter opleves i praksis. Hvis ordningen fortsætter, kan de kvalitative data suppleres med spørgsmål om tryghedsvagterne næste gang kommunen måler på trygheden. 

De vigtigste pointer er gengivet nedenfor.

Lav kendskabsgrad

Ordningen med kommunale tryghedsvagterne er generelt præget af lav kendskabsgrad. Mange samarbejdspartnere kender ikke ordningen/ved ikke, hvordan man tilkalder vagterne, og det har ikke været muligt at finde borgere, der har mødt tryghedsvagterne, og som vil stille op til interview. Sidstnævnte bunder muligvis i, at tryghedsvagterne primært møder unge i festlig tilstand eller i gang med utryghedsskabende aktiviteter.

Gode dialoger

Både samarbejdspartnere og vagterne beskriver mødet med/mellem borgerne og vagterne som en positiv oplevelse, iblandet en vis nysgerrighed mht. hvem tryghedsvagterne er og hvad man kan bruge dem til. Vagterne opleves som hjælpsomme og konfliktnedtrappende, og den utryghedsskabende adfærd minimeres, når vagterne er til stede. Mange, særligt de unge benytter tryghedsvagterne til at få en snak om "livet" og mulighederne for at foretage sig noget positivt. Spørger man vagterne, føler de sig respekteret og godt klædt på til at skabe tryghed og opbygge relationer.

Et tættere samarbejde

Gadeplansmedarbejdere, politi og tryghedsvagter mv. peger alle på, at ordningen kan skabe mere værdi/tryghed for borgerne, hvis der etableres en fast samarbejdsstruktur og bedre mulighed for at koordinere indsatser i forbindelse med konkrete udfordringer.

Administrationen har efterfølgende aftalt en samarbejdsstruktur, hvor 1) de centrale aktører mødes fast hver anden måned, 2) der holdes ad hoc-møder med aktuelle ”problemejere”, 3) der deles vagtrapporter og 4) parterne kommunikerer via Let dialog mellem møderne.

Er ordningen en succes?

Jf. evalueringen, er formålet med ordningen - at vagterne skaber tryghed ved at være synlige og til stede i kommunen på steder og tidspunkter, hvor der er behov, opfyldt, set i lyset af kommunens størrelse og økonomien i ordningen. Tryghedsvagterne har forsøgsvis været på arbejde om dagen, hvilket har give nogle andre dialoger - og med andre borgertyper - end dem, de møder om aftenen. Her har fokus primært været på forebyggelse og relationsskabelse.

Plan- og Tryghedsudvalgets ønske om en fleksibel ordning, hvor vagterne er mest muligt ”på gaden” og hurtigt kan flyttes, vurderes ligeledes at være opfyldt, idet kommunen med en enkelt opringning/mail kan målrette vagternes indsats mod aktuelle udfordringer. Samtidig viser de vagtrapporter, som kommunen modtager efter hver vagt, at vagterne er på gaden i hele arbejdstiden bort set fra, når de skriver rapport og transporterer sig rundt i vagtbilen.

Det er administrationens vurdering, at 

1. ordningen virker ”i situationen”, men at effekten derudover er uvis,
2. der ligger et uforløst potentiale i at gøre ordningen mere synlig og tilgængelig for borgerne,
3. ordningen vil være mere attraktiv for borgere, boligselskaber og kommunale enheder mv., hvis de kan tilkalde vagterne direkte/akut, men det vil samtidig medføre flere forventninger og øget pres på ordningen og udfordre kommunens mulighed for styring.

Lovgrundlag

Lov om vagtvirksomhed og kommunale tryghedsvagter, § 1a, 1b og 1c samt bekendtgørelse nr. 1408 af 13. marts 2024.

Ovenstående lovgrundlag gør det muligt at ansætte kommunale tryghedsvagter i en treårig prøveperiode fra den 1. maj 2024. Ministeriet har ikke meldt yderligere ud, det vides derfor ikke, om kommunen kan fortsætte med tryghedsvagterne under denne ordning. Beslutningerne i denne sag er derfor under forudsætning af, at den nødvendige hjemmel kan tilvejebringes.

Økonomiske konsekvenser 

Ordningen skal finansieres fra 2027, hvis ordningen med Tryghedsvagter skal fortsætte fra udgangen af 2026.

Høring

Der er ikke høringspligt i denne sag.