Baggrund 

Opvækst- og Læringsudvalget drøftede den 18. december 2025 (pkt. 145) den overordnede ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet med afsæt i faglig ledelse og ledelsesspænd. Efter kommunalvalget er der nedsat et nyt udvalg, og nærværende sag har til formål at etablere et fælles politisk grundlag og angive retning for det videre arbejde. Eventuelle ændringer i ledelsesstruktur forudsætter særskilt politisk indstilling under ØETU, herunder behandling i kommunalbestyrelsen.  

Høringsproces  
Formålet med høringen er at sikre, at både dagtilbuddenes forældrebestyrelser og MED-udvalg inddrages. Høringen gennemføres skriftligt, men udvalget kan vælge at afholde ét dialogmøde.  

Status i Faaborg-Midtfyn Kommune

Dagtilbudsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune er organiseret i fire børneområder (Midt, Nord, Syd og Vest) samt et særskilt dagplejeområde. Hvert område består af flere dagtilbud, der samlet ledes af en områdeleder. Områdelederen har det strategiske ansvar på tværs af dagtilbuddene og varetager budget- og økonomistyring, administration og den tværgående kvalitetsudvikling. Under områdelederen er der afdelingsledere i de enkle dagtilbud, som har den daglige pædagogiske ledelse 

Aktuel driftssituation  
Forvaltningen bemærker, at der aktuelt er tre vakante områdelederstillinger, som midlertidigt varetages af konstituerede ledere fra andre områder. Forvaltningen vurderer, at den nuværende situation samlet set medfører en forhøjet arbejdsbelastning på ledelsesniveauet, blandt andet fordi konstitueringerne indebærer parallelle opgaveporteføljer og større sårbarhed i forbindelse med fravær. Forvaltningen bemærker desuden, at der i forlængelse af temadrøftelsen i december 2025 er opstået øget opmærksomhed i organisationen omkring ledelsesstrukturspørgsmålet, idet emnet har betydning for både ledelses- og medarbejdervilkår. Forvaltningen vurderer derfor, at der er behov for en politisk rammesætning af det videre arbejde.

Landsbyordninger 
Ud over de kommunale dagtilbudsområder og Dagplejen findes der også kommunale landsbyordninger, som er organiseret inden for en samlet 0-18-årsramme. Landsbyordningerne indgår ikke i de fremlagte modeller, da de har en anden struktur og derfor kræver særskilt belysning. 

Modeller til drøftelse

Model A: Status quo – fire områdeledere + særskilt dagplejeområde

Modellen indebærer lokal forankring og enkle beslutningsveje mellem områdeledelse og afdelingsledere samt et særskilt fokus på Dagplejens organisering. Den fastlægger desuden et tydeligt opgavesnit, hvor administrative og tværgående opgaver primært håndteres på områdeniveau, mens den daglige pædagogiske og personalemæssige ledelse varetages af afdelingslederen.

Med fire områdeledere er der en høj grad af ledelsesmæssig understøttelse af afdelingslederne. Det bidrager til, at de i højere grad kan anvende deres tid på den faglige ledelsesopgave tæt på børn, familier og medarbejdere frem for administrative opgaver. Samlet set tilrettelægger modellen dermed en ledelsesstruktur, der understøtter tværgående koordinering og driftsnær ledelse.

Opmærksomhedspunkter
Ledelsesspændet er ujævnt, fordi områderne har forskellige børnetal og forskellig kompleksitet. De specialpædagogiske pladser er samtidig koncentreret i Syd og Vest. Disse pladser indebærer øget behov for tværfaglig opfølgning og kræver en særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. 

Model B: To områdelederområder + særskilt dagplejeområde

Modellen samler de nuværende fire områdelederområder i to større områder med henblik på at reducere antallet af ledelsessnitflader og skabe større organisatoriske enheder. Dagplejen påvirkes ikke, idet området fortsætter som selvstændig enhed. 

En fordel ved modellen er, at ledelsesopgaven kan fordeles mere jævnt mellem de tilbageværende områdeledere. Omvendt vil modellen indebære et øget ledelsesspænd og kan i praksis minde om en fortsættelse af den aktuelle driftssituation. Det kan øge behovet for koordinering og ledelsesmæssig understøttelse for at sikre kontinuitet i den faglige og driftsmæssige ledelse. 

Opmærksomhedspunkter
Områdeledernes ledelsesspænd øges (typisk fra ca. 2–4 til ca. 5–7 børnehuse). Det vil være en forudsætning for modellen, at der sker en afklaring af områdesammensætningen.

Model C: Én samlet ledelseslinje med én områdeleder for hele kommunen (inkl. Dagplejen) 

Modellen samler dagtilbudsområdet under én samlet områdelederfunktion med henblik på en fælles strategisk retning af hele området, herunder Dagplejen. En samlet ledelsesstruktur kan bidrage til tydeligere styringslinjer og bedre mulighed for at koordinere indsatser på tværs af institutioner. Samtidig kan modellen skabe et mere overskueligt organisatorisk setup med færre ledelsesled.

Modellen kan indebære en reduktion i udgifterne til områdeledelse. Eventuelle frigjorte midler vil – afhængigt af den konkrete prioritering – kunne anvendes til at styrke den lokale ledelseskapacitet på alle matrikler i kommunen, hvilket den nuværende tildelingsmodel ikke muliggør. Den samlede økonomiske effekt vil således afhænge af den endelige organisering og de prioriteringer, der træffes i forhold til lokal ledelse og administrativ understøttelse.

Opmærksomhedspunkter
Modellen indebærer, at budgetansvaret samles i én områdelederfunktion. Det betyder imidlertid ikke, at der i praksis kun er ét samlet budget at understøtte, idet drifts- og økonomistyringen fortsat forudsætter løbende opfølgning på de enkelte institutioner, herunder i forhold til sygefravær, vikarforbrug, timeregnskaber mv. Økonomi peger i den forbindelse på, at et stort ledelsesspænd kan øge risikoen for manglende rettidige indsatser, fordi mindre afvigelser kan vokse sig større, før de opdages og håndteres. Samtidig stiller modellen øgede krav til delegation og opgavefordeling mellem områdelederen og afdelingslederne. Endelig vil Dagplejens særlige organisering kræve særskilt opmærksomhed, hvilket kan håndteres ved at fastholde et dagplejefagligt understøttelseselement i organiseringen.

Økonomistyring og administrativ kapacitet  

Forvaltningen bemærker, at alle modeller vil skulle kvalificeres yderligere i forhold til økonomistyring og administrativ kapacitet, herunder afklaring af opgavesnit mellem områdeledelse, lokale ledelsesfunktioner og administrativ understøttelse. Uanset organisering vil der være behov for løbende og driftsnær budgetopfølgning på område- og institutionsniveau. Det kan i den forbindelse bemærkes, at områdelederne allerede i dag har prioriteret midler inden for egne budgetrammer til ansættelse af administrativ understøttelse, idet der på tværs af områderne er etableret en administrativ områdesekretærfunktion.

Bemærkning minimumsnormeringer

Drøftelsen om faglig ledelse og ledelsesspænd skal ses i sammenhæng med nye regler for minimumsnormeringer fra 2027, hvor pædagogiske ledere ikke længere tæller med i normeringen. Forvaltningen har i en foreløbig vurdering skønnet et finansieringsgab på ca. 5,4 mio. kr. ud over den forventede ekstra statslige tildeling. KL forhandler i øjeblikket økonomien i relation til den politiske aftale, og der forventes en øget kompensation. Beløbet er derfor behæftet med usikkerhed. Det er forvaltningens vurdering, at kommunen ikke vil blive fuldt kompenseret.