Reformen indebærer en betydelig ændring af styringen af beskæftigelsesindsatsen, hvor kommunerne får større frihed til at tilrettelægge indsatsen og større ansvar for at anvende faglighed og dømmekraft i konkrete borgerforløb. Denne frisættelse forudsætter, at medarbejdere og ledere er rustet til at navigere i nye rammer, hvor faglig vurdering, metode og digitalisering skal spille tæt sammen.

Reformen lægger op til en mere individuel og fleksibel indsats, hvor medarbejdernes faglige vurdering får større betydning end faste proceskrav. Samtidig betyder reformen, at en større del af indsatsen fremover skal foregå ude på virksomhederne, og at flere elementer af indsatsen digitaliseres. Det indebærer ikke kun en frisættelse af den eksisterende faglighed, men også nye faglige opgaver og kompetencekrav i både borger -og virksomhedsrettede aktiviteter. Det kræver:

• en styrket beskæftigelsesfaglighed, der understøtter kvalificerede vurderinger i mødet med borgerne

• evne til at arbejde i en mere frisat ramme, hvor faglig dømmekraft og metodevalg skal tilpasses den enkelte borgers situation

• kompetencer til at anvende digitale løsninger som et aktivt redskab 

• styrket virksomhedskontakt og virksomhedsforståelse, så medarbejderne kan arbejde mere fleksibelt og behovsorienteret med virksomhederne, herunder i dialogen om rekruttering, fastholdelse og opkvalificering

Reformen giver større råderum, men også større ansvar. Derfor er kompetenceudviklingen en central del af implementeringen.

Kompetenceudviklingen tilrettelægges i tæt dialog med medarbejdere og ledere, så den tager afsæt i eksisterende praksis og de behov, der opleves i opgaveløsningen. Forløbene leveres af Væksthuset Kompetence, som står på egen forskning i beskæftigelsesfaglighed og Candeno, som udvikler digital understøttelse i jobsøgnings -og rekrutteringsindsatser.

Kompetenceudviklingen igangsættes i efteråret 2026 og gennemføres frem til udgangen af 2028. Udvalget orienteres efter behov om fremdrift og erfaringer.