Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen 2026 1.kvt

I beskæftigelsesindsatsen for 2026 sættes der fokus og mål for de fastsatte fokusområder nedenfor. Administrationen fremlægger kvartalsvis en rapport med nøgletal.

1. De generelle effekt- og fokusmål inkl. samtaler og virksomhedsrettet indsats, herunder styrket indsats for aktivering i virksomhederne

Vi har i tidligere nøgletalsrapporter aflagt en kvartalsvis status på de fastlagte effekt- og fokusmål fra statens side, her gav vi en status på følgende:

•                                         Kommunens faktiske antal borgere på offentlig forsørgelse skal være mindre end kommunens forventede antal (resultatmål).

•                                         at kommunen holder sig under 20% for personer med 12 måneders anciennitet eller mere, og som har fået afholdt færre end 4 samtaler med jobcentret (fokusmål)

•                                         at personer med 12 måneders anciennitet eller mere, som hverken har deltaget i aktivt tilbud eller haft ordinære timer 12 måneder eller derover, er færre end 30% (fokusmål)

Der publiceres ikke længere information om målopfyldelsen på disse. Via linket kan de seneste data vedrørende de generelle effekt- og fokusmål ses i nøgletalsrapporten for 4. kvartal 2025.

Som led i den nye beskæftigelsesreform afskaffes det skærpede tilsyn (effekt- og fokusmål) med kommunernes beskæftigelsesindsats pr. 1. februar 2026. formålet er at fjerne fokus fra proceskrav og i stedet skifte til en ny, resultatbaseret opfølgning, der giver kommunerne større frihed til at fokusere på, at borgere kommer i job eller uddannelse.

Administrationen har været i dialog med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) som oplyser at de forventer at offentliggøre nye målinger vedrørende den resultatbaserede opfølgning på Jobindsats. STAR er aktuelt i dialog med andre interessenter, herunder Beskæftigelsesministeriets departement, Kommunernes Landsforening, Danske A-kasser mv. og der er endnu ikke noget færdigudarbejdet. Så snart de nye målinger er offentliggjort, vil vi benytte dem i vores statusrapporter.

2. Etablering af arbejdspligten

Vi har som mål at tilbyde aktivering efter reglerne om arbejdspligt til alle, som ikke er fritaget

for arbejdspligt. Vi følger udviklingen på området og rapporterer om, hvor mange som er

omfattet af arbejdspligten, fritaget for arbejdspligten og i aktivering.

Kommunerne kan dog endnu ikke selv trække data, men må benytte sig af rapporter, der udarbejdes og udsendes af STAR.

Arbejdspligten trådte i kraft pr. 1. januar 2025 og omfattede dengang modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SHO-ydelse). Herefter trådte kontanthjælpsreformen i kraft d. 1. juli 2025, hvorefter personer, som tidligere modtog SHO-ydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp, og som fra 1. juli 2025 opfylder kriterierne for at modtage kontanthjælp på mindstesats, nu er omfattet af arbejdspligten.

Man er omfattet af arbejdspligten, hvis man modtager kontanthjælp og ikke opfylder både et opholdskrav (minimum 9 års ophold i Danmark inden for de seneste 10 år) og et beskæftigelseskrav (mindst 2,5 års fuldtidsbeskæftigelse inden for de seneste 10 år). Arbejdspligten betyder, at man skal deltage i en beskæftigelsesrettet indsats på op til 37 timer om ugen til gengæld for ydelsen, f.eks. gennem praktik, nyttejob eller danskundervisning.

Som det fremgår af tabel 2a nedenfor, ligger Hørsholm Kommune under landsgennemsnittet for andelen af borgere omfattet af arbejdspligten, der deltager i en beskæftigelsesrettet indsats (aktivering). I Hørsholm udgør andelen 56,3 %, mens den på landsplan er 81,6 %.

Kilde: STAR. Tabel 2 – Ydelsesmodtagere omfattet af arbejdspligten

Andelen i Hørsholm kan dog variere betydeligt på grund af det lille datagrundlag, hvilket gør kommunen mere følsom over for udsving sammenlignet med landsgennemsnittet.

STAR forventer at offentliggøre data vedrørende arbejdspligten som en fast del på jobindsats i løbet af marts 2026.

Administrationen er blevet tilført ressourcer til at styrke arbejdet med arbejdspligten, da opgaven medfører et øget ressourceforbrug både administrativt og i indsatsen. Der allokeres snarest ressourcer til opgaven i forbindelse med, at der i beskæftigelsesreformen frigøres kapacitet til at løse opgaven.

3. Beskæftigelsesgrad for flygtninge m.fl.

Målet er, at flygtninge og familiesammenførte kommer i job og i selvforsørgelse. Hørsholm

kommune skal præstere lige så godt som sammenligningskommunerne.

Tabel 3 – Kilde: Jobindsats.dk (beskæftigelsesområdets registerbaserede dataportal)

Målingen opgør antal og andelen af 18-66-årige beskæftigede flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge i forhold til det samlede antal flygtninge og

familiesammenførte til flygtninge. I målingen opgøres således, hvor stor en andel af alle

flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er i beskæftigelse i den valgte periode.

Hørsholm kommune ligger under landsgennemsnittet og opfylder ikke målet om at præstere lige så godt som sammenligningskommunerne. Der ses et mindre fald i antallet af beskæftigede i målgruppen i kommunen. Dette er ikke tilfredsstillende, men kan til dels skyldes pres på kapaciteten. Efter tilførslen af ressource til området er det målet at se en bedring i tallene.

Det bemærkes, at målingen ikke omfatter fordrevne personer fra Ukraine med ophold efter særloven.

En netop offentliggjort rapport fra Rigsrevisionen viser, at Hørsholm ligger nummer 1 blandt de kommuner, der hyppigst giver det første virksomhedsrettede tilbud til tiden. Her får 89 % af alle flygtninge det første virksomhedsrettede tilbud til tiden. Rapporten fra Rigsrevisionen bliver forelagt for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget på mødet i marts 2026.

4. Langtidsledighed

Målet er at følge udviklingen og skabe grundlag for politisk drøftelse, hvis der viser sig en negativ udvikling i det ældre segment, dvs. en stigning i antallet af langtidsledige, jobparate borgere i alderen 50+.

Tabel 4 – Kilde: Jobindsats

*De steder der er et ”punktum”, i stedet for et tal, skyldes at jobindsats har anonymiseret data for at sikre, at data ikke kan identificeres med de personer, det vedrører. I dette tilfælde er celler med færre end 3 observationer vist med et punktum.

Som det fremgår af tabel 4 har antallet af langtidsledige personer, vist udsving, men samlet set været relativt stabilt. Antallet steg fra 53 personer i august 2025 til en top på 73 i oktober 2025, hvorefter det faldt til 67 personer i december 2025. Udviklingen peger på en sæsonbetonet stigning i vintermånederne og et svagt fald i foråret. Tabellen viser desuden, at der stadig er en betydelig overvægt af 50+ årige i gruppen af langtidsledige. Den markante stigning i oktober ses primært i aldersgrupperne 45–49 år og 55–59 år.

Tabel 4a viser, at stigningen i langtidsledighed ligger i gruppen af forsikrede ledige og ikke på kontanthjælpsområdet.

Tabel 4a – Kilde: Jobindsats

Som nævnt i tidligere sag, har vi for at styrke indsatsen vedr. langtidsledighed blandt seniorer siden 2024 deltaget i et puljefinansieret projekt sammen med Frederiksberg, København, Gentofte, Brøndby, Herlev, Gladsaxe og Tårnby kommuner med projekttitlen ”Senior Advisory Board”, som involverer virksomheder og sparringspartnere i virksomhederne. Projektet forventes afsluttet d. 30. november 2026.

I en særskilt bevillingssag i efteråret 2025 har Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget igangsat en særlig indsats for målgruppen. Administration vender tilbage med en opfølgning på denne indsats.

5. Lønnede/ordinære timer

Målet er at Hørsholm kommune skal præstere lige så godt som landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne.

Tabel 5 – Kilde: Jobindsats

Af tabel 5 fremgår det, at udviklingen i de 2 seneste kvartaler har været positive i Hørsholm men fortsat ikke er på det ønskede niveau, da Hørsholm fortsat præsterer under landsgennemsnittet og sammenligningskommunerne. Kommunen har efter politisk beslutning prioriteret Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS), hvor der i et samarbejde med psykiatrien arbejdes særligt med småjobs/ordinære timer for sårbare ledige, idet metoden i en række studier har vist sig særligt effektiv for denne gruppe.

6. Tværgående Borgerforløb (TB) og Koordineret Ungeindsats (KUI)

Målet er at opnå en dybere forståelse af de sociale og økonomiske forhold for borgere og familier indenfor disse specifikke grupper samt give input til den politiske drøftelse i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget.

Status på Tværgående Borgerforløb

Tværgående Borgerforløb har fokus på de borgere og familier, der modtager indsatser fra flere fagcentre, med henblik på, at borgeren skal opleve en sammenhængende indsats, hvor der er mulighed for at arbejde med fælles mål.

Der er sket et markant fald i borgersager, hvor borgere eller familier samtidigt modtager hjælp i Center for Borger, Arbejde og Kultur (BAK) og i Center for Børn og Voksne (BOV). Ved opgørelsen 01-06-2025 modtog i alt 52 borgere/familier indsatser fra begge centre. I forbindelse med opgørelse 01-02-2026 modtog i alt 37 borgere/familier hjælp fra begge centre (fremgår af tabel 6a og 6b).

Tværgående indsatser gør sig også gældende til andre centre (Center for Daginstitution og Skole samt Center for Sundhed og Omsorg), men den tværgående indsats imellem BOV og BAK er der, hvor behovet for tværgående planer har omfattet flest borgere. I 2020 modtog i alt 99 borgere eller familier indsatser på tværs af BOV og BAK.

Indsatserne fordeler sig på følgende områder

Tabel 6a

Der er tale om 17 borgere, der modtager indsatser fra det specialiserede voksenområde i BOV og BAK. Der er primært tale om borgere, der modtager kontanthjælp, og hvor en stor del modtager bostøtte via BOV. Det tværgående arbejde har fokus på at koordinere indsatserne, så borgeren oplever sammenhæng i indsatserne, og de forskellige indsatser understøtter udvikling.

Familier:

Tabel 6b

Der er tale om i alt 20 familier. I enkelte familier modtager begge forældre indsatser fra BAK. De 20 familier omfatter indsatser for i alt 38 børn/unge.

Der ses en stigning i familier hvor en af forældrene modtager sygedagpenge eller a-dagpenge, og hvor der tidligere primært var tale om, at forældrene modtog kontanthjælp. Gruppen af forældre, der modtager kontanthjælp, og hvor der er indsatser fra BOV, er stadig den største.

Behovet for indsats via BOV ses i flere tilfælde at skyldes vanskelige skilsmisser, der har betydning for børnenes trivsel, og afstedkommer bl.a. mistrivsel og skolevægring, hvilket igen har betydning for forældrenes sygdomsforløb og/eller jobsøgningsforløb.

Indsatserne i BOV er ikke specificeret ud, da der kan være tale om flere indsatser i den enkelte familie. Indsatserne spænder fra familiebehandling, behandlings-/skoletilbud, anbringelse, kontaktperson mv.

Det at vi ser flere familier, hvor en eller begge forældre er sygemeldte eller ledige, og hvor der er indsatser mod mistrivsel eller skoleværing, vil være et opmærksomhedsområde fremadrettet.

Administrationen vil gå lidt dybere i området og bl.a. undersøge den eventuelle betydning af det faldende serviceniveau på beskæftigelsesområdet og også på, hvad der i konkrete forløb med udfordringer på både familieområdet og på beskæftigelsesdelen er iværksat og sket.

Status vedrørende den koordinerede ungeindsats (KUI)

Tabel 6c – Kilde: Danmarks statistik

Tabel 6c: For aldersgruppen 15–19 år ses en overordnet stigning frem til 2025K3, hvorefter der er et mindre fald i 2025K4. I aldersgruppen 20–24 år er stigningen mere markant, med en samlet stigning på 81 personer over perioden. Samlet set er antallet af unge i aldersgruppen 15–24 år steget med 109 personer fra 2023K4 til 2025K4, hvilket indikerer en positiv befolkningstilvækst af unge i kommunen.

Tabel 6d – Kilde: UU-Sjælsø

Tallene i tabel 6d viser, at der fra juli 2025 til januar 2026 har været en stigning i antallet af unge på gymnasiale uddannelser (fra 608 til 896), mens færre er registreret på grundskoleniveau (fra 733 til 526). Antallet på erhvervsuddannelser er steget en smule (fra 82 til 101).

Der ses en stigning i gruppen med forberedende og udviklende aktiviteter (fra 147 til 174). Kategorien “Forberedende og udviklende aktiviteter” dækker over en bred vifte af afklarende, brobyggende og kompetenceopbyggende forløb for unge, der endnu ikke er klar til ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Stigningen i kategorien skal ses i lyset af en mere ensartet registreringspraksis hos UU, hvor der nu arbejdes med tydeligere afgrænsninger af, hvor længe en ung kan være registreret i kategorien. Forløb over tre måneder registreres fremover som “Midlertidig aktivitet”, hvilket bidrager til en mere konsistent og sammenlignelig opgørelse.

Andelen af unge, der har gennemført en ungdomsuddannelse, er faldet lidt fra juli 2025 til januar 2026 (fra 1040 til 918). Faldet i antallet af unge med gennemført ungdomsuddannelse fra juli 2025 til januar 2026 skal ses i lyset af sæsonudsving i opgørelsestidspunkter (mange dimitterer i juni/juli). Stigningen i kategorien “Uden aktivitet” fra 130 til 149 skal ses i sammenhæng med overgangsperioder mellem forløb, løbende justeringer i UU-Sjælsø’s registreringspraksis samt ventetid på opstart af nye tilbud. En del af stigningen vurderes at være midlertidig og relateret til unge, der er i proces mod opstart i uddannelse eller andre forløb henimod sommeren 2026.

Tabel 6e - Kilde: UU-Sjælsø

Tabel 6e viser fordelingen inden for ”forberedende og udviklende” aktiviteter, som bl.a. omfatter FGU-elever. Derudover figurerer STU-elever samt unge tilknyttet Ungehuset, da disse unge også er omfattet af KUI-målgruppen.

Som det ses i tabel 6e, er det primært FGU-elever, udviklende og forberedende aktiviteter aftalt med UU samt vejledning og opkvalificering efter Lov om Aktiv Beskæftigelse, der modtager en KUI-indsats. De øvrige aktiviteter er enten selvbetalte, ordinært arbejde eller uddannelse på ordinære vilkår og SU. Forskellen mellem tallene i tabel 6A og 6B skyldes, at unge i forberedende og udviklende forløb i andre kommuner ikke registreres i tabel 6B.

Antallet af unge på danskuddannelse er fordoblet siden sidste opgørelse. Udviklingen skal ses i lyset af den øgede tilstrømning af ukrainere, som registreres på hhv. Vito og Speak.

Tabel 6f – Kilde: UU-Sjælsø, BOV og BAK

Forberedende grunduddannelse (FGU)

Som det fremgår af tabel 6f, ligger antallet af unge, der starter på FGU, på et stabilt niveau gennem efteråret og frem til januar, hvor tallet er 15. De fleste starter fortsat på FGU for at færdiggøre 9. klasse i dansk og matematik eller for at påbegynde et 2-årigt EGU-forløb.

I september blev der oprettet en FGU Global-linje i samarbejde med Fredensborg og Helsingør, målrettet ukrainske unge og andre med begyndende danskkundskaber. Linjen har bidraget til at fastholde et stabilt optag, men uden at ændre det samlede niveau væsentligt.

Særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU)

STU er målrettet unge under 25 år, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Et STU-forløb varer 3 år og har til formål at understøtte den sociale og faglige udvikling med udgangspunkt i den enkelte.

Hvor vi sidste år registrerede et mindre fald i elevtallet, viser den seneste opgørelse nu en stigning fra 13 til 17 STU elever i perioden juli 2025 til januar 2026. Udviklingen hænger sammen med, at flere unge afsluttede deres STU forløb hen over sommeren, og at nye elever efterfølgende er blevet visiteret og opstartet i løbet af efteråret.