Kort resumé af arbejdet hidtil

Pga. den ambitiøse tidsplan med Grøn Trepart startede arbejdet i kommunerne kort efter aftalens indgåelse mellem Regeringen, Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i 2024, dvs. inden lovgivning, vejledning og finansiering var på plads.

I 2025 blev Hørsholm en del af den Lokale Trepart Øresund. Den lokale treparts opgave var at udarbejde en omlægningsplan som inden årets udgang kunne vedtages af kommunalbestyrelserne. Omlægningsplanen er en juridisk uforpligtende beskrivelse af, hvilke områder som kan omlægges fra landbrugsdrift til natur eller ekstensiveres. I 2025 var fokus at mindske udledning af nitrat (gødning) og CO2. Det primære instrument til de reduktioner er ekstensivering og forvådning (hævelse af vandspejlet).

I Hørsholm Kommune har vi ingen konkrete mål for udtag, hverken areal eller reduktioner. Vi har også kun meget lidt intensivt landbrug, så tiltag vil alt andet lige have en begrænset effekt. Kommunen er derfor primært gået ind i arbejdet for at yde, hvad vi nu end gang kan bidrage med i den fælles grønne trepart.

Samlet set er der udpeget 58 hektar i Hørsholm, 4 hektar privat, 8 hektar statslig og 46 hektar kommunal jord. Udpegningen er sket efter dialog med grundejere og en screening af jordbunden for at finde de områder, hvor effekten vil være størst, og hvortil der kan søges tilskud fra staten. Vi kan fra i år udvikle og gennemføre projekter på de arealer, men der er ikke en direkte forpligtelse.

Omlægningsplanen blev i efteråret 2025 godkendt af den lokale trepart, kommunalbestyrelserne og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandområder (SGAV).

Arbejdet i 2026

Det forventes at omlægningsplanen skal genbesøges senest medio 2026, men fristen kendes ikke endnu og ændringer/omfanget i forbindelse med genbesøget kendes. I 2026 vil fokus være på implementering: Forundersøgelser, lodsejeraftaler, projektgennemførelse og opfølgning i de enkelte kommuner.

Lokal Trepart Øresund (LTØ) fortsætter og holder første møde 26. marts.

Tilskudsordninger

Konkret kan der for både private, kommunale og statslige arealer søges midler fra flere tilskudsordninger i 2026 og 2027. Der kan søges tilskud til skovrejsning, biodiversitetsskov (2027), forskellige afgræsningsordninger, ekstensivering, minivådområder mv. Tilskudsordningerne kører i runder, hvor der kan søges om støtte til et projekt. Der er allerede åbnet for de første puljer, og flere følger i løbet af i hvert fald de næste 2 år. Oplysninger fra SGAV om detaljer om fremtidige puljer er dog sparsomme.

De fleste af ordningerne vurderes pt. ikke at være relevante i Hørsholm kommune, men er rettet mod intensivt landbrug i områder med for stor udvaskning af nitrat. Hørsholms arealer udpeget i omlægningsplanen er målrettet lavbundsprojekter og udbytte vil være natur, rekreative værdier samt en vis grad af grundvandsbeskyttelse.

Administrationen vurderer at det er mest realistisk at søge midler til:

• Lavbundsprojekter, hvor der konkret kan søges til at hæve vandspejlet, dvs. gøre området mere vådt og dermed fastholde kvælstof. Dette kan f.eks. ske ved at ødelægge dræn og samtidigt ændres også brug af areal, så det kan bruges til afgræsning eller lign. På de kommunale områder er der et sammenfald mellem udpegning i Grøn Trepart og kommunens allerede planlagte projekter og tiltag jf. biodiversitetsstrategi mv Det gør sig gældende for Bolbroeng, Usserød Ådal og især Sophienbergengen m. Kokkedal skov.

• Skovrejsning, hvor der kan konkret kan søges til at plante ny skov. Dette er pt. ikke en del af omlægningsplanen, men er pt. udelukkende afgrænset af vores kommuneplan, som udlægger områder hvor skovrejsning er ønsket/uønsket. Der er til skovrejsning også her en række støtteordninger, som skal give økonomisk incitament til grundejere til at gennemføre skovrejsning og kommunen har også her en rolle for at fremme projekter.

Information fra til KL til kommunalpolitikere (uddrag af Bilag 3)

Som lokal myndighed for det åbne land er det kommunerne, der sidder for bordenden i de lokale grønne treparter. Indsatsen er i første omgang målrettet kvælstof og lavbund. Det er dog naturligt, at de projekter, der sættes i gang nu, spiller sammen med kommunens øvrige målsætninger for f.eks. rent drikkevand og sammenhængende natur. Derudover kan kommunen med strategisk arealplanlægning sikre, at indsatserne understøtter hinanden mest muligt på tværs af sektorer.

Succesen i 2026 afhænger også af det gode samspil med de lokale lodsejere. Det er i de tætte dialoger og de frivillige aftaler, at planerne bliver til virkelighed. Her spiller I som politikere en afgørende rolle i at skabe tillid og vise vejen for de lokale lodsejere.

KL anbefaler, at vi laver en politisk prioritering via kommuneplanen, der er den bærende plan for al fysisk planlægning.

Hørsholm Kommunes muligheder

Med den nuværende ressourcetildeling til opgaven om grøn trepart er det begrænset hvad administrationen kan gennemføre af nye projekter.

På kommunens egne arealer, vil administrationen kunne gennemføre projekter på egne arealer, men alene fordi der allerede er projekter planlagt/i gang som har samme mål og virkemidler. Her vil Grøn Trepart kunne støtte op om de eksisterende projekter og tilføje elementer og/eller økonomi.

På private og statslige arealer er der ingen forud eksisterende projekter eller midler. Her har Hørsholm Kommune rakt ud til kommunens lodsejere i forbindelse med udtagningskort og har gjort disse offentligt tilgængelige, men gør ikke yderligere.

Specifikt for skovrejsning har Kommunalbestyrelsen vedtaget kommuneplanen og herigennem Grøn Zone. Her anvises egnede områder til eksempelvis skovrejsning, ligesom der specifikt fremgår områder hvor skovrejsning er ønsket.