Helsingør Kommune har haft en økonomisk politik siden 2012. Den økonomiske politik skal sikre rammerne for, at Helsingør Kommune har en sund og stærk økonomi. Den økonomiske politik fastlægger målsætninger for, hvor Helsingør Kommunens økonomi skal bevæge sig hen og rammerne for, hvordan målsætningerne operationaliseres.

Det foreslås, at nogle af målsætningerne og rammerne i den økonomiske politik opdateres, hovedsageligt da flere af dem er tidsmæssigt udløbet eller indholdsmæssigt er opfyldt. De foreslåede ændringer gennemgås i det følgende.

Målsætning 1 Gennemsnitlig kassebeholdning.
Det er lovgivningsmæssigt bestemt, at kommuner skal have en positiv gennemsnitlig kassebeholdning set over de sidste 365 dage. Bliver den gennemsnitlige kassebeholdning lavere end 1.000 kr. pr. indbygger, bliver kommunen kontaktet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og hvis den krydser 0 kr., bliver kommunen sat under administration af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Den nuværende økonomiske politik fastsætter, at den gennemsnitlige likviditet i Helsingør Kommune skal være på 250 mio. kr. i 2026 og stige til 320 mio. kr. i 2029. Med målsætningen for den gennemsnitlige kassebeholdning har kommunen en god marginal til lovgivningens minimumskrav, men også ressourcer til at håndtere større udsving mellem årene og enkeltstående hændelser, der påvirker kommunens økonomi negativt, som det eksempelvis skete til budget 2025. Derfor videreføres målsætningen om en gennemsnitlige likviditet på   320 mio. kr. fra 2029 og frem ligesom den kan fluktuere med 50 mio. kr. Det bemærkes, at med en fastholdelse af målsætningen vil Helsingør Kommune stadig alt andet lige være blandt de kommuner der har den laveste gennemsnitlige kassebeholdning. 

Det foreslås, at formuleringen i målsætningen opdateres, så perioden ikke er 2025 til 2029, men der fremover står følgende:

Målet opnås via en trappe med delmål, der er således:  250 mio. kr. i 2026, 275 mio. kr. i 2027 og 300 mio. kr. i 2028 og 320 mio. kr. i 2029 og frem.

Center for Økonomi og Ejendomme foreslår, at formuleringen under ”rammerne” vedrørende gennemsnitlig likviditet tilføjes, at disse revurderes ved starten af hver byrådsperiode og fremover formuleres således:

Målsætningen for den gennemsnitlig likviditet revurderes ved starten af hver byrådsperiode i forhold til befolkningsudviklingen og pris- og lønudviklingen.

Som en del af styringen af økonomien og overholdelse af målsætningen om likviditeten indgår, at der ikke gives tillægsbevillinger på servicedriften finansieret af kassen og at udvalgene har handleforpligtigelse til at nedbringe forventede merforbrug. Det fremgår allerede af Principper for Økonomistyring, men foreslås også indsat i den økonomiske politik.

Målsætning 3 Langfristet gæld.

Den gældende målsætning for kommunens langsigtede gæld er, at den ultimo 2025 skulle være på 380 mio. kr. Gælden var ultimo 2025, uden I- og E lån, på ca. 327 mio. kr., hvorfor målet var opfyldt (I-lån er midlertidige indefrysningslån af grundskyld og E-lån er indefrysningslån af pensionisters grundskyld). I de vedtagne budgetter for 2026 – 2029 er der indarbejdet en fortsat afvikling af kommunens gæld. Fratrukket I- og E lån forventes gælden med de nuværende lån og budgetter at reduceres til ca. 200 mio. kr. ved udgangen af 2029. Kommunens gældsafvikling er inde i en positiv udvikling og falder både i absolutte tal og i forhold kommunens samlede budget. En yderligere gældsafvikling vil kunne ske ved indfrielse af eksisterende lån, hvilket dog kan medføre udgifter, og endelig ved at undlade at optage de lån der er budgetlagt med.

Det foreslås, at formuleringen ændres til følgende:

Den langfristede gæld nedbringes til 200 mio. kr. ved byrådsperiodens afslutning ultimo 2029 (uden den midlertidige indefrysningsordning/I-lån).

Center for Økonomi og Ejendomme foreslår desuden, at der under ”rammerne” vedrørende langfristet gæld tilføjes et nyt punkt 12 med følgende formulering:

Inden optagelse af lån vurderes det, om der er et reelt behov ud fra likviditetsudviklingen.

Målsætning 6 Driftsbalance på 250 mio. kr.
Med den gældende politik er der vedtaget et mål om en driftsbalance på 250 mio. kr. I det gældende budget for 2026-29 overholdes målsætningen alle årene på nær 2027, hvor den falder til 234 mio. kr.

Det foreslås, at målet for driftsbalancen udvides, så den skal stige til 275 mio. kr. i 2029, hvilket afspejler, at kommunens budgetter såvel som den almindelige prisudvikling også stiger i perioden.

Det foreslås desuden, at formuleringen i målsætningen opdateres, så perioden ikke er 2025 til 2029, men der står ”2029 og frem”.

Indarbejdes ovenstående ændringer vil målsætningen fremover være:

Driftsbalancen i 2026 på 250 mio. kr. stigende til 275 mio. kr. i 2029 og frem, således at der er finansiering af anlæg, lån og balance.

Rammerne vedr. tillægsbevillinger og Servicedriftsbufferpuljen.

Administration vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere og udvide formålene med servicedriftsbufferpuljen og skriftliggøre praksis.

Hidtil har det været sådan, at maksimalt halvdelen af puljen kan reserveres i første halvår, og at puljen først udmøntes i 4. kvartal. I praksis har det vist sig, at det er mere hensigtsmæssigt at udmønte bevillinger fra puljen løbende – bl.a. med henblik på at sikre økonomioverblikket på områder, hvor der foretages flere norm- og mængdereguleringer i løbet af året. Derudover har det ikke været skriftliggjort, hvad puljen kan anvendes til.

Set i lyset af ovenstående anbefales det derfor, at midlerne nu bevilges løbende – i form af tillægsbevillinger – i stedet for, at dette først sker i slutningen af året. Yderligere præciseres det, hvilke områder puljen kan anvendes til, nemlig norm- og mængdereguleringer, udgifter vedrørende lønpuljer, tjenestemandspension og skifte fra tjenestemandsansættelse til anden overenskomst. Dertil kommer, at puljen kan anvendes til at finansiere tværgående og etårige budgetudfordringer.

Det er fortsat kun halvdelen af midlerne, der kan anvendes i 1. halvår. De resterende midler kan anvendes i 2. halvår. I årets sidste kvartal kan restpuljen anvendes til at finansiere udfordringer på enkelte områder.

Det foreslås derfor, at formuleringerne under rammerne pkt. 14 omkring tillægsbevillinger og pkt. 15 og 16 omkring servicedriftsbufferpuljen ændres til følgende:

14. Tillægsbevillinger skal finansieres inden for eget budgetområde og alternativt inden for det relevante fagudvalgs budgetområder.

15. Dog er der afsat en servicedriftsbufferpulje, som kan anvendes til at finansiere norm- og mængdereguleringer og udgifter vedrørende lønpuljer (f.eks. barselsudligning, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og arbejdsskadeforsikringer), tjenestemandspension og skifte fra tjenestemandsansættelse til anden overenskomst. Dertil kommer, at puljen kan anvendes til at finansiere tværgående og etårige budgetudfordringer og delvist til at finansiere særskilte udfordringer på enkelte områder.

16. Maksimalt halvdelen af puljen kan udmøntes i første halvår. I årets sidste kvartal kan puljen anvendes til at finansiere udfordringer på enkelte områder, såfremt der er rest midler under puljen.

Hvis ændringen vedtages, vil der fremover ikke reserveres i servicedriftsbufferpuljen og beløbene vil i stedet udmøntes med det samme. Da der allerede er reserveret beløb i servicedriftsbufferpuljen i 2026, foreslås det, at disse udmøntes med denne sag.

Den opdaterede økonomiske politik for Helsingør Kommune er vedhæftet sagen som bilag 1 og den gældende økonomiske politik er vedhæftet som bilag 2. Der er desuden vedhæftet en oversigt og forklaringer til målsætninger der ikke foreslås ændret som bilag 3.