Sagsprocedure

Plan- og Klimaudvalget.

Resume

Sagen handler om udarbejdelsen af en ny vision og nye mål for Greve Kommunes arbejde med klimatilpasning som led i opdateringen af klimahandlingsplanen. Visionen foreslås udvidet til at omfatte flere klimarelaterede risici, og målperioderne justeres, så de bedre afspejler, at klimatilpasning kræver længere planlægningshorisont end CO₂-reduktioner. På baggrund af udvalgets beslutning vil administrationen fortsætte arbejdet med tiltagsopdatering og inddragelse. 

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at vidensgrundlaget tages til efterretning,
2. at både ny vision og nye mål for klimatilpasning på kort, mellem og lang sigt godkendes, og
3. at tilgangen til arbejdet med klimatilpasning tages til efterretning.

Sagsbeskrivelse

Arbejdet med opdateringen af klimahandlingsplanen blev igangsat i sommers på Byrådets møde den 25. juni 2025 (pkt. 39), arbejdet er derfor i gang og skal afsluttes inden 2027. I februar 2026 blev der afholdt temamøde og besluttet delmål for klimareduktioner (Plan- og Klimaudvalget, 2. februar 2026, pkt. 3). Beslutning om vision og delmål for klimatilpasning er næste led i arbejdet med opdateringen.

Den nye vision og mål er nødvendige for at kunne opdatere klimahandlingsplanen og skabe et solidt grundlag for det videre arbejde med udarbejdelse af tiltag. På baggrund af dette mødes beslutninger opdateres klimatilpasningstiltagene, som det næste led i tidsplanen. Det er væsentligt at fremhæve, at ”tilpasningstiltag” i klimaplanen ikke udgør en opdatering af sektorplaner på området, eksempelvis Risikostyringsplanen eller Spildevandsplanen, men peger på opdateringerne (ligesom det er gjort i den nuværende plans tiltag nr. 3.6.1 Kraftigere og hyppigere nedbør).

Opdateret vidensgrundlag

I forbindelse med opdateringen af vision og mål er vidensgrundlaget også blevet opdateret (Bilag 1. "Risiko- og konsekvensvurdering v2"). Vidensgrundlaget giver et samlet overblik over de væsentligste klimarisici for Greve Kommune og vurderer deres betydning på kort, mellem og lang sigt. Bilaget danner dermed det faglige grundlag for de foreslåede ændringer i vision og mål samt for det videre arbejde med klimatilpasningstiltag i planen. Den nuværende vision, samt forslag til ny med opdaterede mål er beskrevet i bilag 2 "Opdatering af vision og mål for klimatilpasning". 

Tilføjelser til visionen

Vurderingen er, at kommunen skal styrke sin robusthed over for både nuværende og fremtidige klimaforandringer, samtidig med at sårbare borgere understøttes bedre.

De særligt sårbare omfatter borgere øst for Strandvejen, hvor kysterosion, stormflod og stigende vandstand allerede i dag udgør en risiko, som kun forventes at vokse. Ældre borgere er også udsatte, fordi de er mere følsomme over for hedebølger og ofte bor alene, hvilket gør det vanskeligere at sikre deres bolig. Derudover er områder med højt grundvand sårbare over for oversvømmelser, som kan påvirke både boliger, infrastruktur og grønne områder. Langs kysten er der en afhængighed af pumper til at holde vandet nede, og hvis de svigter, kan vandet hurtigt stige på grund af lerlagene i området. Husejere uden økonomi til nødvendige klimatilpasninger er ligeledes i en udsat position, ligesom dem der oplever stigende eller bortfaldende forsikringer på grund af høj klimarisiko og dermed kan stå uden økonomisk beskyttelse ved skader.

Greve Kommunes vision for klimatilpasning foreslås derfor konkret udvidet til også at omfatte robusthed over for tørke, landskred, erosion, terrænnært grundvand, vinterforhold og globale ændringer samt understøttelse af de befolkningsgrupper, der er særligt sårbare over for klimaforandringer. Det er ikke klimafarer, der udfordrer Greve Kommune i dag eller på kort sigt i et omfang, der forventes at kræve fysiske forandringer i kommunen, men det er nødvendigt at iagttage udviklingen og igangsætte yderligere, når det bliver nødvendigt.

Nye årstal for mål på kort, mellem og langt sigt

Plan- og Klimaudvalget besluttede 2. februar 2026 (pkt. 3) at opdatere målet for at opnå nettonul til 2040, men hvor reduktionen af CO₂-udledningen skal ske hurtigst muligt, så skal klimatilpasningen fortsat håndteres over flere årtier og århundreder. Derfor foreslås årrækken for, hvad der er "kort, mellem og lang sigt" for klimatilpasning at være en anden skala.

Det er relevant at have et mål for de kommende års skridt, dvs. for klimafarer på helt kort sigt, og det er derfor mere meningsfuldt at justere målårene, så målet for mellemlangt sigt er om 25 år (år 2050), og det langsigtede mål er om 75 år (år 2100). Næste gang planen opdateres (i 2030) vil målene på kort sigt være i 2035 og mellem og langt sigt igen ligge længere ude i fremtiden.

Med den mængde af CO₂ der allerede er udledt, og hvis det fortsætter ufortrødent, så vil klimaforandringerne - også i Danmark - vokse og blive katastrofale, da økosystemerne kollapser. Derfor er det samtidigt svært at tale om den præcise klimatilpasning om 50-100 år, hvilket der forsøges taget hensyn til i både vision og de nye delmål, både med hensyn til de farer der er identificeret som lokale klimaforandringer på vej, og de globale forandringer der vil få lokale konsekvenser.   

Forslag til nye mål på kort, mellem og langt sigt

Kort sigt

De målsætninger fra 2025, som også er relevante frem mod 2030, medtages i opdateringen af planen. Greve Kommune foreslås derudover at sætte mål om at opnå forståelse for globale klimaforandringer med regionale og lokale konsekvenser.

Det gælder for eksempel den atlantiske termohaline cirkulation. Den atlantiske termohaline cirkulation transporterer varmt vand fra ækvator mod nord og koldt vand fra Arktis mod syd, hvilket resulterer i det milde klima, vi har i Danmark. Konsekvenserne ved et kollaps er så voldsomme, at Nordisk Ministerråd for nylig har udpeget det som en ekstrem fare for de nordiske lande. I Danmark vil der for eksempel ikke længere kunne dyrkes landbrug på samme måde som i dag. Selvom forskning entydigt peger på, at et kollaps af cirkulationen vil ske som resultat af global opvarmning, er der akademisk uenighed om, præcis hvornår dette vil ske.

Mellemlang sigt

Eksisterende målsætninger bevares og suppleres med mål for yderligere relevante klimafarer. Derudover fastsættes et mål om, at klimatilpasning skal understøtte befolkningsgrupper der er klimamæssigt særligt sårbare, blandt andet ved at øge deres informationsniveau om klimatilpasning. Det præciseres desuden, at de 10 højest prioriterede oplandshovedledninger vil være klimatilpasset.

Lang sigt

Målsætningerne fra 2050 videreføres, og det præciseres, at alle oplande skal være klimatilpasset for hovedledningerne. Det vurderes ikke muligt på nuværende tidspunkt at sætte mere præcise mål på langt sigt, da udfaldet for, hvilket klima der skal tilpasses til forventes at have udviklet sig kraftigt.

Tilgang med rimelighed og retfærdighed

Tilgangen til fordeling af byrder og goder ved klimatilpasning i Greve Kommune baseres på rimelighed og retfærdighed. Det ses blandt andet ved at:

• skadeværdien er ens for alle områder uanset hvem der bor der, og dermed sikrer at alle behandles lige, om end nogle har bedre råd end andre. Skadesværdi beskriver de økonomiske konsekvenser der kan opstå, hvis et område fx rammes af oversvømmelse
• klimatilpasningsanlæg skaber merværdi for natur, borgere og samfund. Det gør kommunen i tilpasningsprojekter, for eksempel Strandby Have, der viser hvordan blågrønne løsninger kan skabe et attraktivt område med stier, natur og varieret dyreliv
• Greve Kommune anvender kommunale fælles projekter for kystbeskyttelse, hvilket betyder at alle der får gavn af beskyttelsen, også bidrager til finansieringen. Denne model sikrer en retfærdig fordeling af udgifterne, fordi alle der opnår beskyttelse mod havvand, betaler deres del af omkostningerne.

Økonomiske konsekvenser 

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Greve Kommune, men der vil være behov for at afsætte midler til implementering af planen for perioden 2027-2030. I sagen til juni vil der derfor blive foreslået, at der udarbejdes budgetforslag til budget 2027.

Kommunikation

I forbindelse med de konkrete klimatilpasningsprojekter og sektorplaner afholdes borger- og informationsmøder. Der kommunikeres bredt med invitation til inddragelse under opdatering af klimaplanen.

Tidsplan

Marts-maj: Inddragelse og udarbejdelse af tiltagsforslag. Eventuelt politisk sag om forbrug i maj.

Juni: Politisk behandling af tiltagsforslag i relevante fagudvalg, foruden politisk behandling i Plan- og Klimaudvalget af forslag til samlet ramme, mål og målsætninger med input fra inddragelsen.

Juni-september: Udarbejdelse af samlet planudkast til vurdering i CONCITO og C40. Eventuelt politisk sag i august.

November-december: Politisk behandling af planudkast.