Én af kommunens opgaver i Grøn Trepart er at facilitere og bidrage til den lokale implementering af kvælstofindsatsen og lavbundsindsatsen, som fremgår af omlægningsplanerne.

I Faaborg-Midtfyn Kommune er der med omlægningsplanerne fra december 2025 udpeget 122 vådområder og 38 lavbundsprojekter, som skal bidrage til mål for kvælstofreduktion og CO2-reduktion inden udgangen af 2030. Det betyder at der skal igangsættes ca. 30 projekter om året. 

Forvaltningen har pt. modtaget 8 tilsagn om forundersøgelse af i alt 23 projekter, og afventer fortsat svar på yderligere 3 ansøgninger om tilsagn til 10 projekter. Og dertil har forvaltningen søgt om tilsagn om realisering af et stort lavbundsprojekt. Disse første projekter er valgt ud for at prioritere at der arbejdes med projekter i alle fire kystvandoplande i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Sideløbende med at kommunen igangsætter forundersøgelser af disse projekter, skal kommunen søge om tilsagn til de næste projektområder, hvor der skal udarbejdes forundersøgelser. 

Meget tyder på, at det bliver svært at nå at igangsætte alle projekter rettidigt, så de er gennemført inden ultimo 2030. Det må forventes, at kvælstofreguleringen fra 2027 vil lægge pres på lodsejerne, ud fra hvilke der kan opstå ønske om at komme forrest i køen til forundersøgelse og implementering af kvælstofreducerende projekter.

Så for at håndtere lodsejerhenvendelser og prioritere, hvilke indsatser der skal vælges først og hvilke senere, lægges der med denne sag op til, at udvalget drøfter, hvilke mulige scenarier der vil kunne prioriteres igangsætning af projekter ud fra. Prioritering kan bl.a. ske ud fra forskellige perspektiver - perspektiver der ligeledes kan kombineres.

Her nævnes forskellige perspektiver: et effekt-perspektiv (mest kvælstof reduktion, hurtigst muligt), et synergi-perspektiv (prioritere projekter hvor der er synergi/sammenfald med indsatser for vandløb, Natura2000 og vandløbsvedligeholdelse) og/eller et ressource-perspektiv (gennemføre projekter, hurtigst muligt).

I de forskellige perspektiver er der forskellige dynamikker, og her præsenteres et par eksempler:

• Ved et "Effektperspektiv" prioriteres for eksempel projekter, hvor kommunen har høj kvælstofandel i kystvandoplandet, og/eller projektområder hvor lodsejere på eget initiativ har tilkendegivet at de ønsker arealomlægning. 
• Ved "Synergiperspektiv" tilvælges projekter, hvor kommunen i forvejen har andre bunde opgaver som for eksempel vandløbsrestaurering eller Natura2000 forpligtigelser, tilvælge projekter hvor der er udfordringer med vandløbsvedligeholdelsen. Tilvælge lavbundsprojekter da lavbundsprojekterne typisk har synergi til natur og biodiversitet.
• Ved "Ressource-perspektiv" tilvælges projekter ud fra "hurtigst mulig implementering". Det vil for eksempel være projekter med få lodsejere, og gerne projekter, hvor kommunen i forvejen har positiv dialog med lodsejere. Nedprioritere projekter som strider mod kommuneplanen, da gennemførelsen af projektet kræver kommuneplansrevision eller kommuneplantillæg. 

Både kommune, Naturstyrelsen og lodsejere kan gennemføre projekter

Det er dog ikke alene kommunen, som er projektejer. Naturstyrelsen arbejder ligeledes for at gennemføre projekter, og jordejerne kan ligeledes selv søge midler ved staten til at gennemføre vådområder på deres egne jorde (små vådområder) eller etablere de arealeffektive minivådområder. Implementeringen af arealomlægningen beror således på forskellige projektejere. 

Men kommunen må forvente et stort forventningspres om at løfte langt den største andel af indsatserne. Grundet de mange projekter og mange lodsejere såvel som den korte tid frem mod 2030, er der allerede nu behov for at tale om, hvilke scenarie forvaltningen må prioritere kommunens indsats efter.

Kommunens ressourcer:

Før Grøn Trepart havde Natur og Klima ca. ét årsværk ansat til at arbejde med vådområder, vandplansindsatser (vandløbsprojekter) og Natura2000-indsatser (LIFE Ring projekter). I 2025 og 2026 er der ansat i alt tre årsværk mere for at løse opgaverne med Grøn Trepart.

Et årsværk som myndighedsperson og som i 2025 og 2026 finansieres af DUT midler, og fra 2027 delvist af DUT midler.

To årsværk som projektmedarbejdere fra primo 2026 hvor ca. 75% af lønnen forventes refunderet fra staten gennem projekterne.

Teamlederen for området deltager i punktet.