Overblik over støttemidler og specialtilbud

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til dagtilbudslovens § 4, stk. 2 sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes den nødvendige støtte i dagtilbuddet. Lovgivningen fastsætter ikke, hvordan støtten skal organiseres eller fordeles. Det er således overladt til den enkelte kommune at tilrettelægge sin støttestruktur, så længe kommunen samlet set kan dokumentere, at alle børn med støttebehov modtager den rette støtte. 

I Faaborg-Midtfyn Kommune er § 4-støtten aktuelt organiseret gennem følgende:

Visitationsudvalg

Visitationsudvalget har ansvar for at visitere børn til § 4-pladser placeret i Sundbrinkens Børnehus og Børnehuset Symfonien. Udvalget træffer desuden afgørelse om tildeling af visiterede støttemidler fra en pulje på 3.089.628 kr., som både kommunale, selvejende og private dagtilbud kan ansøge om.

Udlagte støttemidler

Kommunale og selvejende dagtilbud råder over udlagte støttemidler på i alt 4.389.555 kr. Midlerne disponeres lokalt af ledelserne og anvendes til fleksible, forebyggende indsatser uden forudgående visitation. Private dagtilbud har ikke adgang til udlagte støttemidler og kan alene søge støtte gennem den centrale visitation.

• De udlagte støttemidler anvendes som lønmidler og indgår i dagtilbuddenes samlede normering. Det indebærer, at midlerne ikke kan omlægges uden samtidig at have betydning for kommunens overholdelse af minimumsnormeringerne.

• Midlerne udmøntes via en støttetakst, der fordeles efter børnetal. De administreres lokalt af den enkelte dagtilbudsleder, og forvaltningen har derfor ikke løbende indblik i den konkrete disponering. En nærmere gennemgang af anvendelsen fremgår af bilag 1.

Særligt dagtilbud (Barnets lov § 83)

Hvis et barn har et omfattende og varigt støttebehov, som ikke kan imødekommes i et almindeligt dagtilbud, skal barnet efter Barnets lov § 83 tilbydes et særligt dagtilbud. Afklaring og visitation varetages af Børne- og Familieafdelingen, mens selve tilbuddet er placeret i Børnehuset Symfonien.

Evaluering af støttemidler

Forvaltningen har i januar 2026 gennemført en evaluering af støttemidlerne. Evalueringen har omfattet: kommunale og selvejende dagtilbud, private dagtilbud samt visitationsudvalget. Evalueringen peger på fem gennemgående fund:

• Udlagte midler opleves som et redskab til hurtig praksisnær indsats og forebyggelse, men der efterlyses mere gennemsigtighed om anvendelse og effekt.
• Visiterede støttetimer opleves fagligt relevante, men som bundet til skriftlige ansøgninger, mødecyklus og små timetal.
• Private dagtilbud peger på lavere lokal handlekraft, fordi de ikke kan anvende udlagte midler “her-og-nu”, og fordi ansøgningsarbejde i højere grad hviler på lederressource.
• Der er bred oplevelse af stigende kompleksitet i børns støttebehov, særligt socioemotionelle/reguleringsvanskeligheder.
• Der er opbakning til at undersøge alternative modeller (fx praksisnære ressourceforløb, ressourceteams), men ikke entydig enighed om én løsning.

Evalueringsrapporten er vedlagt som bilag 1.

Forvaltningens vurdering og forslag til videre proces

Forvaltningen vurderer samlet set, at den nuværende støttestruktur er lovmedholdelig, idet kommunen overholder dagtilbudslovens § 4, stk. 2 ved at sikre, at både kommunale, selvejende og private dagtilbud har adgang til at ansøge om visiterede støttemidler, og dermed at alle børn har adgang til en faglig vurdering af behovet for støtte. Samtidig vurderes det, at den gældende model samt evalueringen rejser principielle spørgsmål om sammenhæng, gennemsigtighed og understøttelse af de pædagogiske målsætninger på området.

I lyset af det igangværende arbejde med fællesskabende lege- og læringsmiljøer vurderer forvaltningen, at det er relevant at genbesøge modellens indretning med henblik på at sikre bedst mulig sammenhæng mellem organisering og den ønskede faglige retning. Forvaltningen finder derfor, at der er behov for et videre analyse- og udviklingsarbejde, som kan belyse alternative modeller for organisering af støttemidler, der i højere grad understøtter denne retning.

Det bemærkes, at støtte fortsat skal administreres inden for rammerne af dagtilbudslovens § 4, stk. 2. Det indebærer bl.a., at støtte tager udgangspunkt i en konkret og individuel vurdering af det enkelte barns behov. Forvaltningen vurderer samtidig, at støtte i praksis kan tilrettelægges gennem bredere pædagogiske indsatser rettet mod gruppen eller læringsmiljøet, når det fagligt vurderes, at dette bedst imødekommer barnets behov. 

Det foreslås, at Skole- og Dagtilbudsudvalget i den forbindelse drøfter og fastlægger politiske pejlemærker for det videre arbejde, herunder eksempelvis:

• Fra individ til læringsmiljø: Om modellen i højere grad skal understøtte fleksibel vejledning og pædagogiske inklusionsindsatser frem for primært individuel tildeling
• Struktur og finansiering: Om opdelingen i udlagte og visiterede midler fortsat er hensigtsmæssig, eller om en anden struktur kan understøtte større gennemsigtighed og fleksibilitet.
• Sektormæssig balance: Hvilket ambitionsniveau der ønskes for økonomisk og ressourcemæssig balance mellem kommunale, selvejende og private dagtilbud.
• Kompetenceløft: I hvilken grad støttemidler skal målrettes barnets specifikke behov versus styrkelse af personalets kompetencer og læringsmiljøet generelt.

Forvaltningen bemærker, at der inden for ovenstående rammer er flere mulige veje til at ændre den nuværende støttestruktur. Nedenstående eksempler skal ses som input til drøftelsen af pejlemærker:

Eksempel 1: Styrket børnetalsbaseret fordeling på tværs af sektorer

Der kan arbejdes med en model, hvor støttemidler i højere grad fordeles ud fra børnetal på tværs af kommunale, selvejende og private dagtilbud. Dette kan eksempelvis ske ved at reducere og/eller omlægge de visiterede midler, således at der inden for den samlede økonomiske ramme tages højde for en samlet fordeling på tværs af sektorer.

Eksempel 2: Samlet ressourcefunktion inspireret af skolens PIT (central § 4-pulje)

Der kan arbejdes med en model, hvor udlagte og visiterede støttemidler i højere grad samles i en funktion inspireret af skolens pædagogiske inklusionsteams (PIT). Det kan eksempelvis ske ved at etablere en central § 4-pulje, hvor der ansættes pædagogisk personale med en tydelig opgaveportefølje, som arbejder praksisnært med støtteindsatser i dagtilbuddene. Hvis der arbejdes med en central § 4-pulje, kan modellen indrettes, så lønkroner fortsat kan indgå i normeringerne, og så bindingen til minimumsnormeringerne håndteres.

Ovenstående eksempler er alene illustrerende og viser mulige retninger for en ændret organisering af støttemidlerne. En konkret model vil skulle kvalificeres nærmere i det videre arbejde.

Forvaltningen tilrettelægger på den baggrund det videre arbejde inden for de fastlagte pejlemærker. Forslag til overordnet procesplan er vedlagt som bilag 2.