1. Resultater i Helsingør Kommune

Ankestyrelsen har i 2024 anmodet Familierådgivningen under Center for Børn, Unge og Familier (BUF) om 7 sager til gennemgang af tabt arbejdsfortjeneste, hvoraf 4 af sagerne er gennemgået af styrelsen. For hver sag har Ankestyrelsen vurderet, hvordan styrelsen ville have bedømt sagen, hvis den var blevet anket. Ankestyrelsen havde anmodet om 7 sager, altså et større antal sager end undersøgelsen krævede, mhp. at have en buffer i tilfælde af, at enkelte sager ikke levede op til indkaldelseskriterierne.

1.1. Resultatet overordnet:

Ankestyrelsen har gennemgået sager om tabt arbejdsfortjeneste efter Barnets lov §87 fra alle landets kommuner.

Styrelsen har fundet ”fejl med betydning for afgørelsens rigtighed” i 54 % af de i alt 385 sager (se bilag 1- side 14).

1.2. Resultater i Helsingør Kommune:

Ankestyrelsen har gennemgået fire sager fra Helsingør Kommune. Hvis sagerne var blevet påklaget til Ankestyrelsen, havde udfaldet været som følger:

• Ankestyrelsen har vurderet, at to af sagerne ville blive stadfæstet (altså godkendt).
• Én sag ville blive hjemvist til yderligere oplysning (Ankestyrelsen sender sagen retur til kommunen, fordi der mangler oplysninger – men styrelsen er ikke nødvendigvis uenig i afgørelsen).
• Én sag ville blive ophævet (Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen er ugyldig).
• Ingen sager ville være blevet ændret (Ankestyrelsen omgør kommunens afgørelse).

Det betyder at Ankestyrelsen har fundet fejl i to af de fire sager fra Helsingør kommune

2. Helsingør Kommunes bemærkninger til analysen

I det følgende gennemgås kort Ankestyrelsens vurdering af de to sager, som er blevet hhv. hjemvist og ophævet.

Administrationen har efterfølgende gennemgået sagerne, og kommentar til vurderingen fremgår i nedenstående. 

Den sag, som ville være blevet hjemvist (dvs. sendt retur til yderligere oplysning):

• Den væsentlige fejl i sagen var ifølge Ankestyrelsen en retlig mangel i afgørelsen, som bestod i, at der ikke var indhentet tilstrækkelig med dokumentation ifm. bevillingen af tabt arbejdsfortjeneste.

Administrationen medgiver, at der er retlige mangler i afgørelsen. Oplysninger om indtægtstab ses ikke dokumenteret i kommunens journaliseringssystem, som er de akter Ankestyrelsen har anmodet om og modtaget. Dokumentation om indtægtstab findes i kommunens økonomisystem. Dokumentation var til stede, men ikke fremsendt til Ankestyrelsen.

Den sag, som ville være blevet ophævet (dvs. at Ankestyrelsen vurderer, at afgørelsen var ugyldig):

• Den væsentlige fejl i sagen var ifølge Ankestyrelsen en retlig mangel i afgørelsen, som bestod af en forkert vurdering samt hjemmelsmangel.

Administrationen bemærker, at det ikke er muligt at læse i materialet fra Ankestyrelsen, hvad den forkerte vurdering samt hjemmelsmangel består i.

Ankestyrelsen er kontaktet, men kan ikke give en tilbagemelding på den konkrete sag.

Ankestyrelsens formål er at belyse, om kommunerne følger regler og praksis på handicapområdet i sager om tabt arbejdsfortjeneste, men giver i dette tilfælde ikke kommunen mulighed for at drage læring af fejlen. Det er administrationens vurdering, at Ankestyrelsens belysning ikke giver kommunerne tilstrækkelig værdi, når den konkrete mangel ikke bliver kendt for administrationen.

3. Baggrund for Handicapsagsbarometeret

Handicapsagsbarometret er en del af et samlet initiativ om bedre retssikkerhed og tillid på handicapområdet, som er en del af aftalen om udmøntning af reserven på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2022-2025. I den tidsperiode gennemgår Ankestyrelsen sager, der ikke er blevet påklaget, på fire udvalgte sagsområder for at give et overordnet og generaliserbart billede af kvaliteten i sagsbehandlingen på tværs af alle landets kommuner på handicapområdet. Sagerne for 2023 og 2024 (se nedenfor) er tidligere gennemgået i udvalget.

Det handler om:

• I 2023: Ledsagelse til voksne, Servicelovens § 97. (Center SIBO)
• I 2024: Dækning af merudgifter til børn og voksne, Servicelovens §§ 41 og 100. (Center SIBO og BUF)
• I 2025: Dækning af Tabt arbejdsfortjeneste, Barnets lov § 87 (Center BUF)

4. Sagsbehandlingsfrister og igangsatte foranstaltninger

Handicapsagsbarometret 2025 viser generelle udfordringer blandt kommunerne med at overholde egne fastsatte sagsbehandlingsfrister på handicapområdet. Det fremgår desuden, at borgerne i mange tilfælde ikke orienteres rettidigt om ny frist.

BUF er opmærksom på de forpligtelser, der følger af retssikkerhedslovens § 3, stk. 2, herunder pligten til at orientere borgerne, når en sag ikke kan afgøres inden for den fastsatte sagsbehandlingsfrist.

BUF har peget på, at overholdelse af sagsbehandlingsfrister i visse sager er afhængig af rettidig modtagelse af udtalelser fra eksterne parter, herunder læger, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC), skoler og dagtilbud. Disse udtalelser modtages ikke altid inden for den anmodede frist på 14 dage, hvilket kan nødvendiggøre rykkere og dermed forlænge sagsbehandlingen. Samtidig er der et væsentligt fokus fra Ankestyrelsen på, at sagerne er behandlet på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

For at understøtte overholdelsen af sagsbehandlingsfristerne har administrationen iværksat en række tiltag i Familierådgivningen.

• Rådgiverne er blevet instrueret i at angive sagsbehandlingsfristen tydeligt i sagsnavnet i kommunens journalsystem DUBU, så fristen fremgår klart og fungerer som en tydelig reminder i sagsbehandlingen.
• Administrationen har udarbejdet et standardbrev, som rådgiverne kan anvende i de tilfælde, hvor fristen ikke kan overholdes, så forældrene hurtigt og korrekt orienteres om forlænget sagsbehandlingstid i overensstemmelse med retssikkerhedslovens § 3, stk. 2.

Administrationen vil på vegne af Byrådet orientere Ankestyrelsen om de iværksatte tiltag ovenfor.