Udvalgsmedlem og repræsentant for deltidslandmændene Lars Peter Nielsen, lodsejer og udvalgsmedlem Lars Ejner Jensen samt fagmedarbejder Elisabeth Nybro Bjerking præsenterede deres erfaringer og anbefalinger fra Frederikssund Kommunes § 17, stk. 4-udvalg. Deres oplæg byggede på konkrete, lokale erfaringer og er opsummeret i følgende centrale pointer:

• Dialog og Assens-modellen som procesfundament
  Elisabeth fremhæver dialogen mellem kommune, lodsejere og interessenter som afgørende for projektets succes. Assens-modellen sikrer en tydelig proces med orienteringsmøder, projektarbejde og løbende inddragelse. Lodsejernes frivillige deltagelse kræver tillid, medindflydelse og mulighed for at præge projektet gennem workshops og dialog. Kommunen håndterer det tekniske og lovgivningsmæssige spor, men dette skal ikke stå alene, dialogen med interessenter skal forblive det centrale.
   
• Usikkerheder med datakvaliteten  
  Lars Peter fremhæver, at der er stor usikkerhed i de data, der ligger til grund for reguleringen, herunder retentionskort og modelberegninger, som ofte ændres og kun bygger på lav statistisk sikkerhed. Fraværet af pålidelige data skaber usikkerhed og frustration hos lodsejerne. Derfor efterlyses en mere stabil og pålidelig tilgang.
   
• Balancen mellem arealudvikling og fødevareproduktion
  Lars Peter understreger behovet for en balanceret tilgang, hvor arealomlægning og landbrugsproduktion kan sameksistere. Særligt i områder som Lammefjorden og Holbæk fjord findes nogle af Danmarks dygtigste grøntsagsavlere. Hvis denne produktion forsvinder, er der risiko for, at reguleringen skader den plantebaserede fødevareproduktion, som er central for den grønne omstilling.
   
• Udfordringer med målinger lokalt
  Det bliver nogle gange hævdet, at det ikke er muligt at måle på fosfor og kvælstof – men teknologien er tilgængelig. I oplande med stor påvirkning fra spildevand, landbrug eller lavbundsarealer kan udfordringsretten anvendes. Der findes en vejledning til etablering af målestationer, så den primære udfordring handler om finansiering.

• Muslingefangst og vandmiljø
  Muslinger bidrager aktivt til at rense vandet, men må i dag lovligt fjernes gennem muslingeskrab, hvilket opleves som meningsløst og uretfærdigt, særligt i lyset af de krav, der stilles til landbrugets indsats for vandmiljøet. Det underminerer helhedsindsatsen og skaber frustration blandt lodsejere og landmænd, der oplever skærpede krav til deres egne aktiviteter.
   
• Ubalancer i reguleringen
  Reguleringen opleves som urimelig for mindre lodsejere med få virkemiddelmuligheder. Hvis de ikke melder noget ind, er det ikke nødvendigvis, fordi de ikke vil, men fordi de reelt ikke har noget at byde ind med. Mange råder over arealer, hvor kollektive virkemidler som minivådområder ikke er mulige. Der er derfor behov for mere fleksible regler, så også mindre bedrifter kan deltage i indsatsen.
   
• Manglende anerkendelse af tidligere tiltag
  Tidligere miljøindsatser som eksempelvis randzoner bliver ikke medregnet i trepartsarbejdet. Det opleves som uretfærdigt og demotiverende for de lodsejere, der i forvejen har gjort en indsats. Det opfordres til, at disse kan regnes med.
   
• Minivådområder kan opleves som urealistiske
  Lars Ejner pegede på forskellen mellem minivådområder og vådområder. Minivådområder opfattes som teknisk krævende og uoverskuelige, med store mængder jordflytning, krav til membraner og en høj økonomisk og logistisk byrde. Han foretrækker vådområder, som er mindre effektive pr. hektar, men mere realistiske at gennemføre. De giver også større naturværdi og kræver færre tekniske indgreb - noget som passer bedre til lodsejernes virkelighed.
   
• Konkret case: Landmænd går sammen
  Lars Ejner fortalte om, hvordan han og fire lodsejere er gået sammen om et fælles råderumsprojekt. Samarbejdet er lokalt forankret og bygger på tillid og fælles ansvar - et eksempel på, hvordan landmænd kan organisere sig selvstændigt og byde ind på hele områder. Baggrunden er, at de i forvejen har arbejdet målrettet med naturbeskyttelse, fx ved at etablere 4–6 meter randzoner omkring søer, græsning med kødkvæg (Krusegaarden) og omlægning til økologi (Strandgården).

Beslutning:
Taget til efterretning