Baggrund 

Som oplyst på Teknikudvalgsmødet den 1. oktober 2024 stopper Andel Lumen deres aktiviteter inden for vejbelysning med udgangen af første kvartal 2026. Som følge heraf har forvaltningen ultimo 2025 gennemført udbud af drift og vedligehold samt modernisering af kommunens vejbelysning.

I forbindelse med forberedelsen af den nye drifts- og vedligeholdelsesaftale har forvaltningen bl.a. gennemgået de private fællesveje i kommunen med henblik på at vurdere vejbelysningens stand og betydningen for den almene færdsel og tryghedsfølelse for de borgere, der færdes på de private fællesveje og det almene offentlige hensyn, jf. privatvejslovens § 59, stk. 5. og 6. Det sker som opfølgning på Kommunalbestyrelsens behandling af punktet om "Tilbagekøb af belysningsanlæg" den 12. december 2024, hvoraf det fremgår, at forvaltningen vil fremlægge sag om ligelig behandling af de private fællesveje i forhold til betaling for vejbelysning. 

Forvaltningens gennemgang viser, at kommunen i dag betaler for belysningen på 193 private fællesveje, og at der er 9 private fællesveje, hvor kommunen ikke betaler for belysningen. Forvaltningen ligger til grund, at de 193 private er vurderet ud fra kriterierne i overensstemmelse med privatvejsloven § 59, stk. 5 og 6, og forvaltningen har derfor fokuseret på de resterende 9 private fællesveje i sin gennemgang. 

Lovgivning 

Kommunalbestyrelsen kan efter privatvejslovens § 59, stk. 1. bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis Kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn. 

Hvis kommunen træffer en sådan beslutning efter stk. 1, skal kommunen sørge for anlæg og drift af belysningen, men det er fortsat de vedligeholdelsespligtige grundejere, der skal betale for anlægget og driften af belysningsanlægget, jf. privatvejslovens § 59, stk. 2. 

Forvaltningen er efter fremlæggelsen af den politiske udvalgssag i december 2024 blevet opmærksom på en afgørelse fra Ankestyrelsen, hvoraf det fremgår, at en kommune ikke kan betale for private fællesvejes belysning med udgangspunkt i ligelig behandling. Det skal ske med udgangspunkt i et argument om fx tryghed for de borgere, der færdes på de private fællesveje, eller almene offentlige hensyn, som arkitektonisk ensartethed af armaturer, miljøhensyn i forhold til valg af energikilder og belysningsanlæg eller lignende, hvilket også fremgår af afgørelsen fra Ankestyrelsen. 

Kommunerne kan dermed kun betale for belysning på private fællesveje, hvis beslutningen falder ind under privatvejslovens § 59, stk. 5 og 6. Det vil sige, at belysningen skyldes den almene færdsel eller almene offentlige hensyn. 

Forvaltningens gennemgang af de 9 private fællesveje viser (bilag med kortoverblik), at der er tale om 178 lyspunkter, hvoraf 2/3 forventeligt skal moderniseres inden for de kommende år, da de er forældede og/eller udtjente. I forbindelse med gennemgangen har forvaltningen ligeledes vurderet de 9 private fællesvejes belysning ud fra:

• om vejenes belysning har almen eller offentlig interesse 
• belysningens betydning for borgernes almene tryghed og færdsel i området
• behovet for arkitektonisk ensartethed i de valgte armaturer, og betydningen for det sammenhængende arkitektoniske udtryk i kommunens vejbelysning
• behovet for modernisering af lyskilder med henblik på at imødekomme miljøkrav fra EU.    

I gennemgangen af de 9 private fællesvejes anlæg, er der anlagt en bred helhedsvurdering af ovenstående principper. Det omfatter også adgangsforhold og arealets placering i relation til dets brug og nærhed af fx institutioner og skoler. Forvaltningens gennemgang har vist, at alle de 9 private fællesveje har et alment offentligt hensyn, der kan begrunde kommunal drift.

Resultatet af forvaltningens gennemgang er:

• Bakketoppen
  Blind vej med stiadgang til Virum Stationsvej. Stien anvendes som gangforbindelse og skaber gennemgående færdsel til og fra station og nærområder. Dette understøtter behovet for tryghed og sikker færdsel, særligt i de mørke timer.

• Baneledet
  Blind vej i boligområde, hvor belysningen har betydning for beboernes tryghed samt for adgang til boliger og fællesarealer. Ensartet drift vil sikre stabil belysning og samme serviceniveau som på øvrige private fællesveje.

• Høtoften
  Blind vej i tæt boligområde. Belysningen har primært tryghedsskabende funktion for beboere, gæster og evt. hjemmepleje/leveringstrafik, hvor god belysning er væsentlig for orientering og sikkerhed.

• Skovledet
  Blind vej i boligområde. Belysningen vurderes at have betydning for den oplevede tryghed samt for færdsel til og fra boliger, særligt i vinterhalvåret.

• Spurveskjulsparken
  Blind vej med eksisterende armaturer, hvor der er et behov for arkitektonisk sammenhæng med det omkringliggende kommunale belysningsnet. Dette vil understøtte ensartede armaturtyper og kommunens designprincipper.

• Åbrinken
  Stiadgang til Bredevej, der anvendes som gangforbindelse. Belysningen vurderes at have almen betydning for tryg og sikker færdsel for gående og eventuelle cyklister på stien.

• Lundtofteparken
  Gennemkørende vej i boligområde med butikscenter. Belysningen har betydning for både sikkerhed og tryghed for handlende og beboere. Områdets funktion og bebyggelsens udformning medfører, at vejen i praksis har karakter af offentlig færdselsvej.

• Trongårdsparken
  Område med stier, der blandt andet benyttes af skoleelever. Belysningen har væsentlig betydning for tryg skolevej og for sikker færdsel i de mørke timer.

• Virumgade 
  Den private sidevej adskiller sig fra den offentlige del af Virumgade, men har fortsat betydning for lokal færdsel i området og adgang til boliger. Ensartet belysning skal sikre, at der ikke er forskelle i tryghed på den offentlige og private del af vejområdet.

Fordelen ved at overtage ansvaret er, at vejene indgår i det almindelige vejnet, og derfor tjener et offentligt formål i forhold til færdsel eller på grund af stier og veje, der skaber forbindelse mellem to offentlige rum, og hvor der er udefrakommende trafik. Ved at vejene bliver ensartet belyst, driftet og vedligeholdt, vil det bidrage til at øge den samlede tryghed og sikkerhed for de borgere, der færdes på vejene. Ligesom kommunen med overtagelsen af belysningen kan sikre en ensartet arkitektonisk og miljøvenlig belysning på alle kommunens private fællesveje, der imødekommer kommunens egne designprincipper på vejbelysningsområdet og EU's miljøkrav til lyskilder. 

Ulempen ved at overtage ansvaret er, at det vil kræve en årlig afledt driftsudgift på 110.000 kr., som der skal findes finansiering til via omprioritering inden for eksisterende økonomiske rammer. Derudover vil det forventeligt pålægge kommunen en fremtidig udgift til modernisering af 2/3 dele af de 178 lyspunkter.  

Overtagelsen vil kunne ske med 6-12 måneders varsel og omfatter 178 lyskilder samt tilhørende belysningsanlæg, herunder armaturer, master, kabler, styrings-/tændskabe og elmålere. Har grundejerne af de 9 enkelte private fællesveje allerede indgået aftale om drift og vedligehold med en privat udbyder, og herunder udskiftning af anlæg, vil forvaltningen kunne overtage anlægget, når aftalen udløber.

Den strategiske ramme udgøres af privatvejslovens § 59, stk. 5 og 6.

Forvaltningen vil varsle grundejerne om en eventuel overtagelse af belysningen i starten af marts 2026, hvor der henvises til Kommunalbestyrelsen drøftelse i marts måned 2026 - og at en eventuel dialog om overlevering vil starte efter udvalgsbehandlingen ultimo marts 2026, når forvaltningen kender Kommunalbestyrelsens beslutning. Forvaltningen forventer at gå i tæt dialog med de berørte grundejere. 

Såfremt Kommunalbestyrelsen godkender, at forvaltningen overtager belysningen på de 9 private fællesveje, vil forvaltningen gennemføre en partshøring af de berørte grundejere. I høringsperioden fortsætter driften på de private fællesveje uændret. 

Såfremt Kommunalbestyrelsen beslutter, at ansvaret for belysningen på de 9 private fællesveje fortsat skal være placeret hos de private grundejere, så foretager forvaltningen sig ikke yderligere. Der kan dog opstå spørgsmål til, hvorfor kommunen betaler for belysningen på nogle af de private fællesveje og ikke andre, hvis veje objektivt imødekommer samme kriterier for tryghed og at tjene et offentligt formål, der skal håndteres af forvaltningen.