Udvalget for Kultur, Fritid & Turisme besluttede på mødet 1. september, at der med afsæt i udvalgets erfaringer på de kommende møder skulle drøftes forskellige temaer med udgangspunkt i Facilitets- og Kapacitetsanalysen. Andet tema er fremtidens faciliteter, specialiserede anlæg vs. bredde, placering og borgernes mobilitet mv. 

Specialiserede anlæg er faciliteter målrettet bestemte idrætsgrene eller aktiviteter, for eksempel et kampsportscenter eller et svømmeanlæg. Breddeanlæg er fleksible rammer, der kan bruges af mange forskellige aktiviteter og borgere på tværs af idrætsgrene som eksempelvis de klassiske idrætshaller og multisale.

Facilitetsanalysen viser:

• Faciliteterne er koncentreret i facilitetsklyngerne Lejre, Hvalsø, Kirke Hyllinge, Bramsnæsvig.
  
• Kommunen har mange klassiske faciliteter (haller, fodboldbaner), men færre mere specialiserede faciliteter. 
• Der kan med fordel arbejdes på at udnytte naturressourcerne bedre/yderligere. 
  Borgerne ønsker ofte faciliteter lokalt, men benytter også tilbud i nabokommunerne. 
• Transport og mobilitet er en central faktor for adgang og udnyttelse. 
• Små og fleksible multisale udnyttes bedre pr. m² end store haller.

Med udgangspunkt i Facilitets- og Kapacitetsanalysen, Idræts- og bevægelsespolitikken samt kommunens strategi Vores Sted peger administrationen på fire centrale temaer til drøftelse: 

Specialiserede vs. breddeanlæg 
Specialiserede anlæg kan skabe stærke miljøer, hvor foreninger med samme baggrund oplever synergi og får optimale rammer til deres idræt. Specialiserede anlæg kan tiltrække brugere, der er villige til at køre længere, men målgruppen er smal. Breddeanlæg kan bruges til mange forskellige aktiviteter og af mange forskellige borgere, men de bliver ofte mindre attraktive for de idrætsgrene, der kræver særlige rammer. Specialiserede anlæg vil typisk indebære højere anlægsudgifter pr. bruger, mens bredde- og fleksible anlæg kan rumme flere typer aktiviteter og dermed give en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, hvis de benyttes fuld ud.  

Centralisering eller lokal tilstedeværelse 
Centraliserede faciliteter samler potentielt flere brugere og skaber stærke miljøer, men de kan øge afstanden for borgerne og dermed udelukke nogle brugere. Lokale anlæg sikrer nærhed og ejerskab og understøtter lokal sammenhængskraft, men kan i perioder have lav udnyttelse med tilhørende relativt høje driftsomkostninger. Centralisering af faciliteter kan skabe stordriftsfordele i anlæg og drift og dermed en lavere udgift pr. bruger. 

Bevarelse af rammer og tilpasning til nye behov 
Renovering af eksisterende faciliteter kan bevare en følelse af stabilitet og sammenhæng i lokalsamfundet, men kan også binde ressourcer i rammer med begrænset fleksibilitet og et højt vedligeholdelsesbehov, der ikke matcher nutidens ønsker. Ved at inddrage leg, kreativitet og nye aktivitetsformer kan anlæggene udvikles, så de bliver mere tidssvarende og inspirerende for alle brugere, men det kræver økonomiske investeringer og kan betyde fravalg af ældre anlæg.  

Indendørs kapacitet og udendørs muligheder 
Haller giver velkendte rammer og forudsigelighed for brugerne, men de er forholdsvis dyre i drift og anlægsudgift. Udendørs faciliteter kan give flere let tilgængelige aktiviteter tæt på borgerne og understøtte leg, kreativitet og bevægelsesglæde, men kan ikke erstatte alle indendørs idrætter. Udendørs faciliteter har ofte lavere etablerings- og driftsomkostninger, og kommunens natur kan udnyttes bedre som en ramme for bevægelse, der kan bidrage til en mere omkostningseffektiv samlet kapacitet.