Den 22. januar 2026 pkt. 8 blev Sundheds- og Ældreudvalget orienteret om en status på arbejdet med sundhedsreformen. KL har i starten af året også udarbejdet en præsentation af sundhedsreformen målrettet nye og genvalgte kommunalpolitikere i valgperioden 2026-2029, som denne sag tager udgangspunkt i. Sagen her har til formål at give udvalget en dybere indsigt i sundhedsreformen.

Sundhedsreformen fra 2024 skal styrke lighed i sundhed, sikre mere sammenhængende patientforløb og øge nærhed og tilgængelighed i sundhedstilbud.

KL peger på 4 centrale punkter, hvor sundhedsreformen påvirker kommunernes opgave.

1. Opgaveflytning:

Sundhedsreformen fra 2024 indebærer, at fire opgaveområder overgår fra kommunerne til regionerne pr. 1. januar 2027.

De fire opgaveområder er:

• Sundheds- og omsorgspladser (midlertidige pladser)
• Akutsygepleje
• Specialiseret genoptræning, Specialiseret rehabilitering og den mest specialiserede del af genoptræning på avanceret niveau  
• Patientrettet forebyggelse

Det betyder, at regionen fremover har det samlede ansvar for at fastlægge rammerne for opgaven (myndighedsansvaret) samt for finansiering og drift (driftsansvaret).

2. Folkesundhedsloven: 

Ny lov, der skal styrke forebyggelsen, så flere danskere lever længere og bedre. Forventes at træde i kraft i 2027.

Den nye folkesundhedslov skal styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne og give en fælles retning for folkesundhedsarbejdet. Kommunerne får frihed til at sætte lokale mål og vælge indsatser efter behov. Et centralt element i loven er en tæt involvering af civilsamfundet. Kommunernes arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme skal derfor ske i samarbejde med frivillige organisationer, foreninger, almene boligorganisationer, lokale virksomheder og andre aktører, som har en vigtig rolle i borgernes hverdag.

Der gives 250 mio. kr. årligt fra 2027 og frem til at styrke kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer med fokus på sunde rammer for danskernes hverdag i forbindelse en ny folkesundhedslov. Det er endnu ukendt, hvordan midlerne fordeles mellem kommunerne. 

Der er endnu ikke offentliggjort en fast dato for fremsættelse eller ikrafttræden af folkesundhedsloven, men ud fra planerne i sundhedsreformen forventes loven at blive fremsat og vedtaget i 2026.

3. Udvikling af kommunale sundhedsopgaver:

Der afsættes via sundhedsrådene midler til kommunale indsatser, samt nye nationale kvalitetskrav til blandt andet sygepleje, forebyggelse og basal palliation. Det sker primært via de nye sundhedsråd, som får midler, der skal bruges til at udvikle kommunale sundhedsindsatser og samarbejde med regionerne.

4. Sundhedsråd: 

Etablering af sundhedsråd under regionerne med kommunal deltagelse for bedre sammenhæng og koordinering i sundhedsvæsenet

Sundhedsrådene har det umiddelbare forvaltningsmæssige ansvar for regionens opgaver inden for et afgrænset geografisk område.

På Fyn etableres Sundhedsråd Fyn, med deltagelse af 10 kommunale medlemmer og 11 regionale medlemmer. Sundhedsråd Fyn får til opgave at varetage den direkte forvaltning af regionernes sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område.

Den politiske opgave

Den politiske opgave i forbindelse med sundhedsreformen er at sætte retning, skabe tydelige rammer og tilpasse ressourcerne, så sundhedsreformen kan forankres lokalt med udgangspunkt i nære og sammenhængende forløb for borgerne samt et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Alt sammen med fokus på at skabe mere værdi og sundhed for kommunens borgere.