A. Søgning med metaldetektor på kommunale arealer
Administrationen modtager jævnligt henvendelser fra privatpersoner om søgning med metaldetektor på kommunale arealer.

Der har hidtil været en praksis med at give tilladelse til at afsøge kommunens arealer. Denne praksis vil administrationen nu ændre.

Administrationen har været i dialog med Museumsorganisationen ROMU, og vil fremhæve følgende opmærksomhedspunkter i forhold til hidtidig praksis:

• Det er museumslovens hensigt, at fortidsminder (det kan være konstruktioner eller genstande af arkæologisk interesse), bevares i jorden, så længe de ikke konkret er truet af ødelæggelse, for eksempel ved anlægsarbejder.
• Det er en udfordring at sikre, at de privatpersoner, som måtte henvende sig, har de nødvendige forudsætninger til at søge efter genstande af arkæologisk interesse. Er dette ikke tilfældet, kan det være ødelæggende for fortidsminder, der ligger bevaret i jorden.
• Det er ikke muligt at kontrollere, at fundne genstande indleveres til museet for faglig vurdering. Vurderingen skal både sikre den kulturhistoriske viden, som genstanden repræsenterer og sikre, at lovgivningen om danefæ overholdes.

Ligesom de fleste andre af landets kulturhistoriske museer, oplever Museumsorganisationen ROMU en stærkt stigende interesse for privat metaldetektering, også fra udenlandske statsborgere, hvilket medfører en bekymring for de kulturhistoriske værdier, der kan gå tabt, når ikke-uddannede afsøger jorden.

Administrationen vil derfor fremover som udgangspunkt afslå henvendelser, der vedrører kommunens jord. Der kan være særlige tilfælde, hvor der gives tilladelse. Interesserede private og foreninger kan stadig kontakte private lodsejere for lov til at gå med metaldetektor på deres jorde.

Administrationen har kontaktet Roskilde Kommune om deres praksis. Der gives heller ikke tilladelse til at gå med metaldetektor på Roskilde Kommunes arealer.

B. EU-forordning om gigainfrastruktur (GIA) og udkast til ny dansk hovedlov (Teleinfrastrukturloven) 
Den 12. november 2025 træder GIA i kraft, og efter planen træder teleinfrastrukturloven i kraft den 12. maj 2026.

I overgangsperioden skal eksisterende tilladelseslovgivning, herunder masteloven, graveloven, vejloven med videre, fortolkes i lyset af GIA.

GIA indeholder nye særlige regler for proceduren for sagsbehandling af ansøgninger om anlægstilladelser (grave-, bygge-, landzonetillader, dispensationer med videre), når ansøgningen vedrører teleinfrastruktur som telemaster og bredbåndskabler.

Tidslinje for sagsbehandling efter GIA:

• Ansøger skal annoncere det påtænkte arbejde på en offentlig portal senest to måneder før ansøgning, med henblik på koordinering af anlægsarbejder (samgravning med videre).
• Hvis dette ikke er gjort, kan myndigheden afvise ansøgningen inden for 15 arbejdsdage. Myndigheden er dog ikke forpligtet hertil og kan derfor følge proportionalitetsprincippet.
• Myndigheden skal inden for 20 arbejdsdage vurdere, om ansøgningen er fuldstændig og efterspørge eventuelle mangler inden for denne frist.
• Fra modtagelse af en fyldestgørende ansøgning har myndigheden fire måneder til at færdigbehandle sagen. Dette gælder samlet på tværs af afdelinger og myndigheder. Hvis fristen på 4 måneder overskrides mellem den 12. november 2025 og den 12. maj 2026, betragtes tilladelsen som udstedt. Efter den 12. maj 2026, hvor teleinfrastrukturloven træder i kraft, kan ansøger påklage fristoverskridelsen til Digitaliseringsstyrelsen.

Administrationen skal fremover, for de sager hvor det er muligt, behandle ansøgninger om anlægstilladelser sideløbende.

Kommuneplaner, lokalplaner og lokalplantillæg er ikke omfattet af disse tidsfrister.

GIA stiller krav om, at ansøgninger indsendes via digitale systemer, hvor ansøger blandt andet skal kunne følge status. Der findes digitale løsninger til grave- og byggetilladelser, men ikke til dispensationer efter naturbeskyttelsesloven, museumsloven eller ansøgning om landzonetilladelse. Disse modtages i dag primært via mail, hvilket ikke lever op til GIA’s krav.

Gravetilladelser og dispensationsansøgninger behandles allerede hurtigt i dag, og ansøgninger om nye master prioriteres ligeledes højt.

Administrationen vurderer, at de nye regler ikke ændrer ved den prioritering, som blev vedtaget i august 2025 for landzoneteamet, da kritisk infrastruktur i forvejen er højt prioriteret.

C. Orientering om nyt administrationsgrundlag for bade- og bådebroer i Roskilde Kommune og orientering om ændringer i loven.
Roskilde Kommune har sendt et udkast til et nyt administrationsgrundlag for sagsbehandling af bade- og bådebroer i høring. Se bilag Roskilde Kommune - forslag til visioner og principper for nyt administrationsgrundlag.

I det nye administrationsgrundlag for Roskilde Kommune lægger de op til følgende:

• Broer skal være offentligt tilgængelige
• Inden for byzone kyststrækninger bør der være minimum 300 meter mellem broerne og minimum 400 meter på øvrige strækninger
• Broer må maksimalt være 1 meter over daglig vande
• Broer skal være uden platforme og inventar
• Broer må ikke bruges til fortøjning af både eller bådophæng.
• Broer må højst være 40 meter lange.
• Broers landfæste må højst være 1,5 meter inde på land, og må ikke forhindre passage langs kysten

I Lejre Kommune har vi også et administrationsgrundlag for bade- og bådebroer, som sætter de overordnede rammer/retningslinjer for sagsbehandlingen. Her er afstanden mellem broer sat til minimum 300 meter. Se bilag Lejre Kommunes administrationsgrundlag 2008 .

Med henblik på at skabe ensartede retningslinjer for sagsbehandlingen på tværs af kommunegrænser forsøger administrationen at koordinere sagsbehandlingen på tværs af kommunegrænserne i fjordsystemet. Det vurderes ikke, at det nye administrationsgrundlag i Roskilde Kommune har betydning for, hverken retningslinjerne for sagsbehandling i Lejre Kommune, eller for den fremtidige koordinering i sagsbehandlingen på tværs af kommunegrænsen.

Der er også en ny bekendtgørelse på vej om bade- og bådebroer som forventes at træde i kraft 1. december 2025. Se bilag ny bekendtgørelse og bade- og bådebroer.

Udkastet til en ny bekendtgørelse om bade- og bådebroer har til formål at forenkle og samle sagsbehandlingen hos kommunerne. Dette sker som led i det landdistriktspolitiske udspil fra 2024 for at gøre processen lettere for borgerne.

Der lægges op til følgende ændringer:

• Kommunerne får udvidet kompetence til at give tilladelse til etablering af simple bade- og bådebroer, inklusiv fortøjningspæle og indretninger for personer med funktionsnedsættelse.
• Der indføres klare dimensioneringskrav for broer, som kommunerne kan godkende: under 100 meter i længden, under 2,5 meter i bredden og en vanddybde under 1,5 meter ved broens yderste punkt.
• Klageadgangen til Kystdirektoratet begrænses, så der fremover kun kan klages over retlige spørgsmål i kommunens afgørelser, ikke kommunens skøn.
• Den tidligere bekendtgørelse fra 2007 ophæves, og flere administrative krav fjernes, herunder specifikke krav om nabohøring og høring af Miljøcentre.
• Kommunerne overtager tilsynskompetencen og kan meddele påbud om at fjerne ulovligt opførte broer.

Det forventes, at ændringerne om at udvide kommunernes kompetence til at meddele tilladelse og ændringen om, at kommunerne overtager tilsynskompetencen og håndhævelse, vil betyde mere arbejde i afdelingen for byggeri, som varetager administrationen af bade- og bådebroer i Lejre Kommune.